Sønderjyllands Amt

Her er vi i Sønderjyllands Amt, og her kan du læse nogle troldehistorier fra amtet ved at ned og klikke på teksterne. De står opført nedenfor, og har du lyst til at se, hvor i amtet der ellers er steder, hvortil der knytter sig sagn om trolde, så klik på Oversigter.

TROLDESTENEN VED DALER KIRKE
Trolden, der hjalp med at bygge Egvad Kirke


 

Troldestenen ved Daler kirke


Daler og Emmerlev
Ca. 11 km vest for Tønder. Troldens håndtryk i stenen
I gammel tid havde Daler og Emmerlev hver sin trold, som begge boede på en høj. Landsbyernes høje er ikke længere beboet af trolde, men i stedet ligger byernes kirker hér. Denne historie fortæller, hvorfor kirkerne kom til at ligge på troldenes høje:

De to trolde var af og til meget fjollede. Selvom de var gode venner, holdt de af at kaste store sten efter hinanden. Efter mange års stenkasteri, lå en hel bunke sten på toppen af de to høje i henholdsvis Daler og Emmerlev. Da troldene var forsvundet, og kristendommen senere kom til Danmark, udnyttede menneskene de to bunker sten og byggede kirkerne heraf. Da trolde er hedninger, ville de ikke have været glade, hvis de havde vidst, hvad der var blevet af deres sten.

Kirken i Daler har i dag en sten i den nordlige tårnmur, som er meget speciel. Der findes et aftryk af Emmerlev-troldens store næve, fordi han havde klemt så hårdt om stenen under et stenkasteri. Denne flotte sten er en fin tilhugget kvader.  

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon.

          
”Danske sten fra sagn og tro”, Mads Lidegaard

 


Til top
 

 Trolden, der hjalp med at bygge Egvad Kirke


Egvad i Sønderjylland

På sydsiden af Egvad Kirke findes ‘troldhullet’. Til det knytter der sig en fortælling, der er en variant over en vandrehistorie. Det fortælles, at kirkens bygmester i sin tid - omkring år 1100 - fik en aftale i stand med en trold, der skulle hjælpe ham med at bygge kirken færdig. Da det hele var ved at være på plads, nærmede sig tiden, hvor bygmesteren efter aftale skulle afstå sit liv og sin sjæl til trolden. Han kunne dog slippe på den betingelse, at han kunne nævne troldens navn, som bygmesteren dog aldrig havde hørt. I 11. time skete miraklet - han sagde navnet, og var en fri mand. Trolden blev så rasende, at den sidste sten ikke kom på plads, og det er forklaringen på ‘troldhullet’.
 


Til top

Tilbage