Maleriet hænger i den grønne Skibelundsal, den sydlige af de to kuppelsale på museet. Den er oprindelig bygget i 1913-14 tæt ved Skibelund Krat som kombineret atelier og museum for billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), Vejen Kunstmuseums hovedperson. Vi var ude i Lindegade for at se den udefra og fik kigget godt på jætterne, der støtter bygningen, englerelieffet over døren og munkestenene, der er sat i mønstret forbandt mellem bindingsværkets klare linier. Heldigvis kunne nogle af ungerne huske, at de indenfor have set et billede af bygningen. Vi var så inden for at se Jens Lunds tegning af bygningen, og kunne se, at den måtte have stået et helt andet sted – nu kunne vi afsløre, at det var i Skibelund Krat, og at stedet var mål for dagens cykeltur, hvor vi skulle ende på Skibelund Efterskole. Vi havde fået lov til at låne den gamle gymnastiksal samt skolekøkkenet, så vi kunne lave mad og sove dér. Efter endt frokost blev det tid til at lave farvetrapper, hvor børnene blandede maling fx i forløb mellem primærfarverne – mellem gul og blå, mellem rød og blå og mellem blå og mellem gul og rød. De blev sat på pinde og kom som vilde tubefarver med ud på cykeltur rundt om i naturen.
Cykeltur med overnatning og mad sponsoreret af KVICKLY, Vejen. Al bagagen blev af Henning Ranum kørt af sted i bil og med anhænger. Det var spændende at skulle cykle så mange af sted sammen. Turen gik ud fra Museumspladsen, forbi passagen hos Kvickly til stationen, under banen og op ad alléen til gårdspladsen, hvor tidligere Grønvang har ligget. Dér fortalte Sophus om Pippi Langstrømpetegneren, Ingrid Vang Nyman, der i sin tid kom på sommerferie dér hos sin bedstefar, der var margarinedirektør og nationalbankdirektør.
Vi fortsatte ud forbi Idrætscenteret gennem skoven til Askov kirke, hvor vi på kirkegården fik set på en del Hansen Jacobsen gravsten og ganske særligt på den for videnskabsmanden Poul la Cour. Næste stop var nemlig på Møllevej i hans mølle, hvor han for over 100 år siden havde udført sine epokegørende eksperimenter med vindenergi og brintforskning. Her blev der tid til at sidde og tegne møller efter de store bannere i udstillingen.
Fra la Cours Mølle gik turen videre ad Vestre Skibelundvej ned ad bakken mod Kongeåen, men ved krattet blev cyklerne stillet, og vi gik samlet gennem skoven med fælles tegneøvelse ved et stort gammelt bøgetræ. Turen gik videre til fods gennem den lille private skov ad trampestien til Skibelund og videre til efterskolen.
Dér blev vi mødt af Henning, hans kone Elin samt Frode og Karen, der i løbet af eftermiddagen havde lavet aftensmad til os og havde gjort klart med et stort flot dækket bord med plads til os alle. Nu var de 16 + hjælpere blevet til et selskab på 22 personer. Sommerbilledskolens økonomi er ret stram, og for at kunne lave en fællesspisning i forbindelse med overnatningen, havde vi spurgt KVICKLY i Vejen, om de ville sponsorere aftensmad og råvarer til næste dags morgenmad og frokost. Svaret blev et ja i form af et gavekort på 500 kr., som Frode og Karen forvaltede. Omhyggeligt købte de ind og supplerede fra deres kolonihave med frugt og grønt. Det blev et herligt og meget kærkomment festmåltid for de glubsk sultne små cyklister, der havde klaret turen til udmærkelse. Efter hovedretten blev der tid til lidt leg inden vi igen mødtes ved bordet og fik dessert i form af is med Frodes hjemmelavede jordbær-rabarber sovs med gode råvarer fra kolonihaven. Mætte og veltilfredse gik vi i dagslys en tur op om mindestenene i Skibelund Krat, hvor vi fik set særlig godt på Modersmålet og Magnusstenen.
Da vi kom hjem til efterskolen fortalte Sophus eventyr om møllersvenden Krabat, der skulle så meget grusomt igennem. Historien var lang, uhyggelig og kompliceret, så vi var alle ved at være godt trætte kl. 23. Forsynet med et arsenal af hvide og røde lygter drog vi atter af sted mod mindestenene, men denne gang i buldrende nattemørke, hvor vi hurtigt blev friske i aftenluften. Vi skulle samme vej som sidst op til mindestenene, og kunne kende stierne i nattemørket. Her skulle vi lave nat-lys-tegninger sammen med Sophus. Han opstillede kamera på stativ og satte det til optagelse på lang lukketid. Imens blev alle deltagere instrueret i at gå og sidde med forskellige lygteopgaver – og sjovt var det at komme over til kameraet og se, hvilket billede, det havde fastfrosset!
Indendøre ventede Frode og Karen med natmad bestående af en kærkommen kop varm kakao, minipizzaer og dertil Frodes super hjemmelavede knækbrød – mums! Klokken var ved at være midnat, og stille og roligt fandt ungerne deres forberedte sovepladser og gik til ro. Der var ikke brug for dundertale og befalinger – alle var mætte af dagens mange oplevelser og dertil både cykel- og traveture. Her sidst på mandagens gode maddag skal der lyde en STOR tak til Frode og Karen for deres frivillige arbejdsindsats og til KVICKLY for madvarerne.
Tirsdag den 5. august.
Sammen cyklede vi ad små, næsten ubefærdede veje til Sønderskovmølle, hvor vi havde fået lov til at komme på besøg. Tæt ved gjorde vi tegnestop ved en mark med en kalv og overfor var der et par folde med heste. Her var motiver til alle.
Ved ankomsten til Søndeskovmølle tog Henning imod og havde allerede godt i gang i bålene i de to bækkener, hvor de voksne fik lavet bålmad til frokost. Imens fik ungerne trods vejret lavet tegninger, øvede sig i at male med de jordfarver, som vi undervejs havde samlet ind samt fik afprøvet akvarel – skønt at arbejde med lige ved vandløbet, hvor glasset til penslen kunne fyldes op, og penslen let kunne vaskes af!
Der blev også indledningsvis mulighed for besøg i den gamle mølle. Det store overfaldshjul med en diameter på omkring 3 meter er fortsat i drift og yder en god del strøm – vistnok svarende til 40 familiers årsforbrug! Der blev tid til at fordybe sig i opgaverne og stedet - Jonas gjorde det helt konkret og fysisk ved at stå i sine gummistøvler og regnbukser midt i møllebækken!
Under den stille, koncentreret akvareløvelse kiggede en af gengangerne fra sidste års sommerskole, Emma, op og konstaterede: ”Der er store forskel på de to sommerskoler. Hvor det sidste år handlede meget om modellering, har det i år handlet om arbejde på og med papir.” Og det var tydeligt, at begge dele tiltalte hende, og at det var en glæde med de mange forskellige vinkler på det at skabe sammen.
Først på eftermiddagen blev det tid til bålmaden, der havde stået og simret – og kun en enkelt havde ikke helt gennemstegte kartofler, der kom retur på bålet. Dertil var der lidt rester fra gårsdagens taffel - minipizzaer og flere af Frodes populære knækbrød og cherrytomater.
Videre gik cykelturen til Malt kirke, hvor Rikke og Trines mor stod klar med kage og kaffe til de voksne. Hvor har det været herligt med alle de gode kagebagere. Tænk, en af de syv gengangere fra sidste års billedskole havde med glæde konstateret op til start, at det var skønt at gå ind i en uge, hvor der ville være kage hver dag! Mandag havde billedskolens kasserer, Selma Jensen, lagt ud med en drømmekage, der blev nydt i pausen på Poul la Cours mølle i Askov.
Tilbage til Malt Kirke, der heldigvis stod åben. Vi gik ind, sad og snakkede om indretningen og fik lavet tegninger af den flotte romanske døbefont samt af alteret og alterbordet. Abi og Sille havde sat sig ud i det gode vejr, og havde udført studier af hele kirkebygningen, hvor de havde set nærmere på den mærkelige blanding af kvadre og puds på kirkens nordside. Vel tanket op med oplevelser gik cykelturen videre fra Malt til Askov, hvor vi gjorde holdt ved Sophus’ hus og var en tur inde i atelieret for at se hans forberedelser til Sommerbilledskolen. Så cyklede vi retur til museet, hvor vi var lidt over halv fem – godt trætte og velbrugte, men ungerne havde alligevel energi til at kaste sig ud i selvstillede tegneopgaver og små lege, og havde bestemt ikke travlt med at komme hjem!
Onsdag den 6. august 2008.
Dagen startede med helt enkle fælles cirkeltegningsøvelser. Hmmm, en cirkel viste sig ganske vanskelig at tegne, selv om Sophus ikke stillede skrappe krav. Hurtigt gik den hen og blev oval eller mærkelig kantet.
Heldigvis var der hjælp at hente. Der er forskelligt værktøj, der kan hjælpe med cirkeltegneriet. Sammen gik vi ud på Museumspladsen, og fandt gruppevis plads på metalkørepladerne, der er lagt ud i forbindelse med renoveringen af Troldespringvandet. Hver gruppe blev udstyret med en snor og noget kridt. En holdt en finger i centrum, mens en anden førte kridtet i cirkelslag spændt ude i snorens længde. Ved hjælp af to midterpunkter forvandlede formen sig til en elipse.
Turen gik tilbage til billedskoleloftet, hvor Sophus satte eleverne til at fremstille hver deres passer. De blev alle udstyret med en træliste, der skulle saves over på midten, de fik boret hul i toppen og skulle så indsætte bolt, møtrik og skiver. I den anden ende blev der påsat henholdsvis en blyantsstump og et søm. Voila – en passer!
Sikke en masse flotte mønstre, der blev konstrueret ud fra passerens cirkelslag. Resten af ugen gik de få ledige stunder med at udtænke nye mønstre og farvelægge dem – sikke et engagement i produktudviklingen!
Dagens kage var leveret af Nanna og hendes mor, og som på alle ugens øvrige dage, var det et herligt højdepunkt og et godt afbræk for de mange ’arbejdsnarkomaner’, der næsten ikke kunne slippe deres passerøvelser og andre kreative opgaver.
Eftermiddagens udfordring var farvecirklen. Alle skulle indledningsvis starte med de tre grundfarver: Gul, rød og blå. Dernæst fik de til opgave at blande fra den ene primærfarve til den næste, dog således, at man hver gang startede med at blande fra den lyse over til den mørke. Midt mellem gul og blå dukkede grøn op som komplementærfarve til rød. Midt mellem blå og rød kom lilla og midt mellem blå og gul strålede orange. Det var fantastisk at opleve den koncentration, der bredte sig i farvelaboratoriet – aldrig får disse unger brug for færdigblandede farver. Nu ved de, hvordan man selv når frem til tonaliteterne.
Torsdag den 7. august. Godt, at hver havde bygget sin passer, for de skulle bruges fra morgenstunden. Eleverne skulle tegne et stort cirkelslag, og i det indtegne en blomst med seks blade i stråleform ud fra centrum. De 6 punkter dannede, sammen med en papiraksel i midten, afsæt for et hjul.
Efter at have fastlimet akslen, som de lavede ved at rulle en papirstimmel, skulle de sætte eger op til hjulet. De først blev sat fra den øverste ende af akslen og ned til de seks yderpunkter i blomsten. Dernæst limede de en yderkant omkring hjulet med afsæt i de seks yderpunkter på egerne og den cirkel, som de indledningsvis havde tegnet. Papirsbåndet blev limet fast langs cirklens omkreds. Slutteligt blev papiret stivet af ved at indsætte endnu seks eger, der gik fra papirets overkant og ned til bunden af akslen, hvor den var fæstet til papiret.
Alle disse faser krævede præcisionsarbejde, tålmodighed og mod – for det var sin sag at arbejde med de hurtige og effektive men brandvarme limpistoler. Sikke nogle hyl, der lød, når det gik galt! Det blev til en række lærerige møder med den brandvarme lim – men selv dette faremoment kunne ikke sætte en stopper for den ukuelige arbejdsiver. Ungerne var langt mere optaget af deres byggeri end af at pleje sårene. Det ene hjul efter det andet blev færdigt.
Dernæst fik ungerne til opgave at opbygge en tetraeder ovenpå deres farvecirkel med mulighed for derpå at opsætte malingsstudier, hvor de tonede farverne fra fx farvecirklens blå, rød eller gul op til toppen, der skulle være hvid.
De hurtigste arbejdede videre med at bygge ophængskonstruktioner, så deres hjul kunne komme til at dreje rundt. Rigtig mange blev optaget af selve pindebyggeriet, og der blev til små og store huse, højhuse og vilde gitterkonstruktioner – alt sammen udført med limpistol og tynde trælister fra et gammelt rullegardin. Sjældent er der blevet gjort så god brug af kasserede materialer!
Om eftermiddagen samledes alle igen om landskabsstudier. Sophus lagde ud med at vise tonings-tricks, hvor landskabet blev malet op fra en lys tone i den bageste baggrund og opefter med mørkere toner. For hvert farvelag i tonerne opefter blev der malet et træ, så de tonede lyser og mindre ud mod baggrunden. Træerne blev med den vandige maling trukket op fra rødderne, der løb ned i det netop malet flydende jordlag. Resultatet blev en række drømmende landskaber med træer i flydende tåger.
Kun ordet kage kunne få ungerne samlet, og heldigvis var der en hær af gode kagebagere, der havde sørget for kage. Torsdagskagen medbragte Karoline, der dagen før havde udtalt, at onsdagen var en af hendes heldige dage, for da havde Anna, der passer museet, nedenfor billedskoletrappen stillet en kurv med gratis squash, og det var netop en squash kage, som Karoline havde bedt sin mor om at bage!
Fredag den 8. august – sidste dag. Klokken 15 skulle vi være klar med en udstilling i den grønne Skibelundsal, hvor vi i mandags indledningsvis havde startet ud med at kigge på Viggo Pedersens brændesamlerske, der gik i efterårsskoven med sit bundt brænde / penselstrøg på ryggen. Dagens første opgave var at arbejde videre med landskabsstudiet, hvortil der om torsdagen var blevet malet tonende jord- og træstudier. Indledningsvis præsenterede Sophus et par tricks. Ligesom på Viggo Pedersens maleri ville det være godt at få fuglene med ind i billedet. Til den del af opgaven fik hver et plastik A4 ark, en overhead. Det skulle lægges lodret over det vandrette jordstudie med træerne – så kunne nogle af fuglene placeres, så de sad i træerne, eller fløj mellem dem. Dertil skulle udføres to andre lag af landskabet, der over fire ark blev som lagene i et gammeldags papteater. Nu viste Sophus himmel og sky-tricks, hvor han igen arbejde med toninger – denne gang i nuancer af blå. Skyerne viste han, hvordan man kunne starte med at male op med blot en kontur, og ved at male vådt omkring dem, kunne man tone papiret udenom, og lade skyerne stå hvide hen. Når alt var tørret godt igennem kunne landskabet samles lag for lag med himlen bagest, derover landskabet med bakkerne og træerne, der i mellemtiden var blevet klippet fri af deres baggrund, og henover blev lagt plastarket med fuglestudierne. Slutteligt kom der en forgrund til, hvor der som på Viggo Pedersens maleri var antydet nogle fritklippede store træerne i begge sider, og i midten kunne man kigge ind til landskabet, der tonede sig væk i baggrunden.
Næste opgave var rygmærker – maling af individuelle penselstrøg på små fine stofrektangler, som Hennings Elin havde syet klar til brug. Tak for det! Når de var tørre, blev stofstykkerne med fire sikkerhedsnåle sat fast på ryggen af hver af de 16 billedskoledeltagere. Nu gik de som Viggo Pedersens brændesamlerske også med penselstrøg på ryggen! Ud over pause til spisning af en formiddagsbolle med Frodes hjemmelavet super jordbærsyltetøj, frokost og kagepause (den måtte alle vente med til efter kl. 13, da kageleverandør, Sofie, igen var kommet tilbage fra indvielsen af det nye atletikstadion, hvor hun som en ihærdig atletikudøver også ville være med ved festlighederne), blev der efterfølgende arbejdet med at få bygget stativer så alle fik ophæng til deres fine hjul, der var blevet bygget dagen før, samt afslutning af diverse opgaver. Ind imellem var der mange, der lige siden onsdagens passerbyggeri havde brugt de ledige øjeblikke til at eksperimentere videre med passerens muligheder. Der blev tegnet og farvelagt mange forskellige cirkelmønstre, og gjort mange sjove geometriopdagelser undervejs – såsom at bryde koden til både en seks- og en tolvdeling af cirklen.
FERNISERING. Selv om der om formiddagen havde været god tid til koncentration om de sidste nye opgaver, blev klokken alligevel pludselig alt for hurtig 15! Heldigvis var Hennings Elin kommet og havde hjulpet med at sætte udstillingen op, så den var klar, og nogle af ungerne havde hjulpet med at lave flotte skilte, så der var overskrifter, der fortalte om motiverne på de enkelte tavler. Der blev båret bænke ind, som de voksne kunne sidde på, og lagt puder ud på gulvet til billedskolebørnene og deres mange søskende. Der var et hyggeligt leben i salen.
Sophus havde lavet en aftale med pianisten Malene Thastum. Der var kommet for at spille et eksperimenterende stykke musik af Olivier Messian. Sophus og Malene ville vise, at både billedkunsten og musikken bygges op af eksperimenter i lag på lag. Messians i spillet mellem forskellige klange, maleriet i de forskellige lag, som eleverne havde arbejdet med. Der blev lyttet til det fremmede musikstykke, og det fangede børnene, at den allermindste, der sad i barnevognen, også reagerede på musikken ved en slags smånynnende kommentarer til det, der blev spillet.
I al hemmelighed havde Abi og Line fået lavet nogle medaljer til Sophus, Henning og Elin samt til Frode og Karen. De blev sat på nogle gode flasker vin, og Niels påtog sig at kalde de involverede frem og sagde dem tak for en super god uge og til både Henning og Elin samt Frode og Karen var det tak for al den tid de frivilligt havde lagt i projektet. Slutteligt var der et let traktement med vin sodavand og et meget populært udvalg af chips, jordnødder og gulerodsstave – og dertil en masse snak og mulighed for at gå rundt og kigge på alle de fine værker, der var blevet til i ugens løb. Afslutningsvis forsvandt udstillingens mange værker efterhånden som sommerbilledskolens elever drog hjemad med ugens kreationer.
Tak for en herlig uge og særlig tak til Kvickly for den gode mad, til Frode og Karen for alt det praktiske om mandagen, til de gode kagebagere ugen igennem og til Sophus for super inspiration og sjove opgaver. Ganske særligt tak til alle de søde, dygtige unger, der har været med til at gøre ugen uforglemmelig!
August 2008, Teresa Nielsen, formand for Vejen Billedskole
|