Vejen Billedskole Nyhedsbrev oktober 2009
Efterårssemesteret er kommet rigtig godt i gang. Billedskolen er fyldt helt op og har 8 hold fordelt på 6 dage. Ud over lørdag er der nu to eftermiddage med 2 hold! De nyeste er to computerhold, der arbejder med animation og andre spændende teknikaliteter. Sophus Ejler Jepsen er lærer og inspirator. Undervisningen kan kun gennemføres fordi Danske Banks Initiativpulje på ansøgning af Selma Jensen har bevilget Vejen Billedskole 15.000 kr. til anskaffelse af bærbare computere. Mange tak for det!
FERNISERING og ”Den store ilddag”: Efterårets fernisering er FLYTTET til den 31.10.09 kl. 15 Det er lidt tidligt i forløbet men skyldes, at museets sale hen over midten af november er ”besat” af billedkunstnere fra Vejen Kommune. Deres udstilling åbnes den 13. november af Kulturministeren og følger hendes kalender. Derfor har vi i stedet flyttet lidt på vores arrangement. Som tidligere vil elevernes arbejder være udstillet i den grønne Skibelundsal, og Billedskolen vil være vært ved et mindre traktement. Som noget helt NYT vil der i år være UDDELING af BADGES og DIPLOMER. Holdene fortsætter uændret efter ferniseringen resten af semesteret. Omkring kl. 15.30/16.00 starter de arbejdende værksteder på Museumspladsen med ler og ild. Kom og vær med – få en enestående mulighed for at opleve ildens indflydelse på lerets farve og klang. Her vil blive arbejdet med mange forskellige typer brændinger bl.a. Henning Ranums fantastiske papirovn af rullede aviser. Den blev med stor succes afprøvet for et par år siden. Holdvis laver eleverne på forhånd små amuletter. De skal nå at være gennemtørre for at komme i brændingerne.
Ved
ferniseringen annonceres holdene til
forårssemesteret 2010 – og man får da mulighed for at tilmelde sig til
næste semester. EFTERÅRSFERIE PÅ MUSEET: MOSAIKVÆRKSTED I UGE 42 tirsdag den 13., onsdag den 14. og torsdag 15. oktober kl. 11 – 15
Man kan tilmelde sig til Sommerbilledskolen fra ferniseringsdagen den 31.10.09. |