Søndag den 22. april
kl. 10-15 bød billedskolen på
GIPSVÆRKSTED for alle
interesserede i alle aldre
Skulptur må være
noget ganske særligt for børn i Vejen-området. Tænk at have
Museumspladsen med Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand og hans
hovedværker ”Døden og Moderen” samt ”Skyggen” som staffage på
græsplænen, hvor man er velkommen til at løbe rundt og lege! Med disse
kunstværker ved hånden er det oplagt at Vejen Kunstmuseum og Vejen
Billedskole sætter fokus på skulptur. I billedskoleregi er det tidligere
sket med et gipsweekend, som billedhugger Tine Hecht-Pedersen stod for i
oktober 2005, og igen i et par uger i efteråret 2006, da kunstmuseet med
god støtte fra Kunstrådet gennemførte projektet ”Kunstnermøder”, hvor
bl.a. Tine Hecht-Pedersen deltog og fortalte om henholdsvis arbejdet med
ler og med gips. |
|
Gipsen har hun stor
erfaring i at formidle, og det oplevede de fremmødte 20 børn og 11
voksne denne søndag! Forløbet startede, som Tine og ungerne ynder det,
med en rundgang på Museumspladsen. Billedhuggerspirer i alle aldre fik
mulighed for at kigge den talentfulde Hansen Jacobsen efter i kortene
med spørgsmål som ”Hvordan komponerer han figuren?” og ”Hvordan støtter
han alle dele, så skulpturen ikke styrter sammen?” Resten af dagen gik
så med fremstilling af masser af skulpturer direkte i den våde gips – og
enkelte nåede endog at afprøve gipsstøbningsteknikker.
|
Værkstedet var
annonceret for voksne og børn, og det var dejligt at se, hvordan alle
kunne hjælpe alle – i begyndelsen mest de voksne, der assisterede
børnene. Snart var dog også børnene så hjemmevante med gipsarbejdet, at
Tine kunne sige til dem, at de da bare kunne hjælpe hinanden, og dele
gipskopper, så de var sikre på ikke at komme til at stå tilbage med en ½
kop indtørret gips. Ved at dele kunne de på skift bidrage med ny, frisk
gips – samarbejdet forløb forbilledligt, og teltet summede af
arbejdslyst! |
|
Gode hjælpere havde
om lørdagen sørget for at få opstillet teltet, der var den perfekte
ramme om gipsværkstedet. Her skulle man ikke bekymre sig over, om der
blev spildt lidt gips. Og ungerne kunne frit løbe ud og lege, når de
trængte til en pause, eller skulle ud og samle kviste og grene til at
klippe i stykker og bruge som stativ til deres gipsfigurer.
|
Selv frokostpausen
kunne ikke holde disse to billedhuggerspirer fra at arbejde videre inde
i teltet! Let og enkelt var billedskolens bukke og bordplader rykket
udendørs. Heldigvis ved Tine, at man bedst arbjeder med gips stående, så
der var ikke brug for at slæbe stole frem! Det nødvendige udstyr var
stillet frem: grensakse, almindelige spisebordsknive, baljer, spande og
de helt uundværlige gipskopper – de gummikopper, som man fylder med den
tørre gips, og forsigtigt sænker ned i en spand med koldt vand. Efter et
par minutter i fred og ro på spandens bund kan man se, at massen ikke
længere bobler. Man har så en god yougurtagtig masse, som kun langsomt
størkner, og nu kan bruges til direkte arbejde med pinde, sækkevæv og
hvad man ellers måtte få lyst til at inddrage. |
|
|
Selv de mindste
fulgte nysgerrigt med i gipsarbejdet. Se, det er jo utroligt, hvad ens
mor finder på undervejs: Både bellis og de nysudsprungne bøgeblade er
med til at give skulpturen sin fine forårslystige karakter.
|
Under arbejdet blev
bordene hurtigt omdannet til et levende mylder af gipsfigurer,
gummikopper, pinde, sækkevæv og dansende hvidgipsede hænder – hos både
voksne og børn!
|
|
Lykkeligvis var
vejret med os, og bød på dejlig solskin og varme. Frokosten kunne
indtages på Museumspladsen, og gav lejlighed til en lystig snak på kryds
og tværs med deltagere fra mange forskellige dele af kommunen. Lige
udenfor teltet blev de opstillet – de seks gode bænke, som vores
frivillige og meget dygtige hjælper, Jens Langkilde, sidste efterår
fremstillede til billedskolen. Endnu en gang 1000 tak!
|
Koncentrationen var
stor mens Thea dyppede ned i gipskoppen og gradvist fik opbygget én af
sine skulpturer – for i løbet af dagen fra kl. 10-15 blev der produceret
ret mange skulpturer! En hel hær tog gradvis opstilling ude ved kanten
af Troldespringvandet. |
Mens
gipsskulpturerne lidt af gangen blev stillet op ved Troldespringvandet,
viste stedet sig - som altid – at være en god legeplads. En del af
pausetiden gik med en herlig vandring rundt på bassinkanten, selv om
toppe og tudser ikke altid er helt ligetil at passere – dér kan det være
godt at have far ved hånden! |
|
|
I løbet af
eftermiddagen blev der også tid til at holde en pause og gå om bag ved
teltet for at se på Niels Hansen Jacobsens skulptur ”Skyen”. På auktion
havde Vejen Kunstmuseum nogle uger forinden erhvervet en stor keramisk
figur af en flygtende kvinde, og den mindede i formen en del om ”Skyen”.
Nu var den kommet hjem fra auktionshuset i Købehavn, og det var sjovt
sammen at se de to skulpturer ude på Museumspladsen. Børn og forældre
fik mulighed for at komme helt tæt på kunsten, og kunne holde
keramikfiguren inden den kom ned på sin nuværende plads i en af
glasmontrerne i keramiksamlingen - kom gerne på besøg og se til den
yndige unge dame! |
Foto:
Rimor Nissen, Rødding
Hen på eftermiddagen
var et hold af ungerne søgt ind i Skulptursalen – måske for at hente
lidt inspiration til dagens sidste værker? Nysgerrigt lå tre af dem på
gulvet og studerede en opforstørrelse af et gammelt foto, hvor Hansen
Jacobsens skulptur ”Tiden og Mennesket” ses under opstillingen på Den
Frie i 1910. Et par piger var mere optaget af at se på den mægtige
gipsskulptur. Nysgerrigt spurgte de, hvorfor der på en af de blå brosten
på Museumspladsen står ”ME-DAL-JON”? Svaret var ligetil, og førte til en
lille tur ind i billedhuggerens stuer, hvor vi så de mange medaljer, som
Hansen Jacobsen gennem tiden var blevet tildelt. Nysgerrigheden havde
ingen ende, og de kiggede videre på gamle fotos, det smukke skakspil og
alt hvad der ellers er at se rundt om i stuerne – man kan hurtigt
konstatere, at børn er nogle af de mest fordomsfrie og interesserede
gæster! |
|
Omhyggeligt gør de
små billedhuggerspirer deres skulpturopstillinger klar til Tine
Hecht-Pedersens inspektionsrunde.
|
Ved fælles hjælp var
oprydningen hurtigt overstået. Der var endog et par deltagere, der
beredvilligt hjalp med nedtagning af teltet – mange tak for det!
Som afrunding valgte
Tine en fælles snak om de opstillede skulpturer. Børn og forældre fulgte
nysgerrigt med og billedhuggerspirerne fortalte lidt om deres værker.
|
Tine
Hecht-Pedersen udstilling
Og vil man følge med
i, hvad Tine Hecht-Pedersen selv laver, kan
man glæde sig til efteråret, hvor Vejen Kunstmuseum den 1. september
åbner en stor udstilling med hendes værker. Det sker i anledning af, at
hun modtager Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmann Petersens
Legat, der er knyttet til museet.
Tilbage
|