MOSAIKVÆRKSTED i EFTERÅRSFERIE 2009

Uge 42 på Vejen Kunstmuseum – tirsdag-torsdag kl. 11-15

Af Teresa Nielsen, museumsleder

I år var det Beata Fabricius og Jette Löwén Dall, der sagde ja til at stå for feriens værkstedsforløb på Billedskoleloftet oppe over museets særudstillingssale. Aktiviteterne tog afsæt i den aktuelle udstilling med værker af billedhuggeren Paul Kiærskou og maleren Elof Risebye (1892-1961). I 1923 præsenterede Risebye på Kunstnernes Efterårsudstilling som katalog nr. 300: ”Dødningedans”. Sten-Mosaik. Frit efter en Tegning af Wohlgemut. I den første særudstillingssal står mosaikken, der er udlånt fra Kunstindustrimuseet i København. Risebye har fremstillet en farlig forsamling af raslende skeletter – og det yderst til højre er endog dekoreret med røde bånd af frithængende tarme!

Her er billedindtryk, der sætter fantasien i gang og samtidig et helt anderledes materiale og en i Danmark sjældent anvendt teknik. Stenmosaikken er kold og blankslebet på overfladen, og består af masser af små, fint tilpassede firkantede stenstykker kaldet tesseræ. Kigger man nærmere har Risebye arbejdet med mange forskellige toner af sten og i mange forskellige former. Det er noget af en kontrast til den mosaik på museets facade mod øst, mod Østerallé, hvor han for Ejnar Nielsen har lagt et af prøvefelterne til udsmykningen under porthvælvet ved Stærekassen i Kbh. Dér har de to kunstnere arbejdet med glasmosaik og ret ensartede, firkantede stykker.

Oppe på billedskoleloftet var der alle tre dage fuld aktivitet med dagligt 20-30 børn og deres voksne – forældre så vel som bedsteforældre. Beata har arbejdet med mosaik flere gange før. Sammen med Jette havde de forberedt værkstedet. Efter anvisning havde Henning Ranum og Basil Amin sørget for en produktion af små kvadratiske træforme, der dannede rammen om arbejdet. Beata og Jette havde sørget for at der var masser af gode materialer til mosaikfremstillingen – farvet keramik, porcelæn og fliser, lidt spejlstykker og selvfølgelig fugemasse. For en del af ungerne var det særligt spændende med den store murerbalje, hvor arbejdet foregik med at slå, tesseræ, de små stykker til mosaikken. Beata fortalte, hvilke sikkerhedshensyn, der skulle tages, for ingen skulle risikere at få keramiksplinter i øjnene. Man kunne højst være to af gangen, og begge skulle have sikkerhedsbriller og handsker på. Filip Ohrt kom med et fint forslag om at sætte sten i bunden af baljen, så man fik en hånd flade at slå på.

På forhånd havde vi på et møde i Vejen Billedskoles lærerkreds talt om, at mosaik kan være mange ting. I forbindelse med udstillingen er der jo både sten og glasmosaik, men at mosaik også kan laves af farvet papirstykker, folier, keramik og meget andet. Undervejs nåede vi også frem til perlepladerne, hvor man netop som med tesseræ arbejder med hvert lille farvepunkt for sig.

Keramikmosaikker

Beata og Jette havde gjort klar med papir med optegnede firkanter svarende til størrelsen af trærammen, som mosaikken skulle ligge i. Her var opgaven at få lavet en god, og meget enkel skitse. Det er svært at arbejde med alt for små detaljer, når keramikstykkerne skal passes ind - det opdagede ungerne snart. Der blev lavet mosaik med et træ, en sol/smiley, et æble og meget andet. Nogle af skårene talte undervejs i deres form og mønster til helt andre planer end der var startet op med. Det var imponerende at se, hvor længe, og hvor tålmodigt der blev arbejdet med de enkelte projekter – og rigtig dejligt at se samspillet med gæsterne. Børn og forældre/bedsteforældre hjalp hinanden og sidemanden. Der var en rigtig god fælles arbejdsånd i værkstedet.

Den første dag kom et hold fra Skodborg SFO på besøg sammen med øvrige gæster, der var dukket op til værkstedet. Stor var forundringen over, hvor længe og hvem, der sad fordybet. Børn, der til hverdag fræser rundt, sad nu musestille og koncentrerede sig om hver sit.

De gode hjælpere

Vejen Billedskoles næstformand, Henning Ranum, havde påtaget sig at ringe rundt og lave aftaler med nogle af de mange frivillige, der træder hjælpende til ved museets aktiviteter. Beredvilligt havde de to og to stillet sig til rådighed som hjælpere på de tre værkstedsdag. Tirsdag var det Aase Carlsen og Filip Ohrt. Onsdag var det Else og Marius Mortensen og om torsdagen var det Else Seiding og Gunhilde Jensen. Med den gode søgning til værkstederne og opgavens individuelle karakter var de to værkstedsledere, Beata Fabricius og Jette Löwén Dall rigtig glade for de hjælpende hænder. Ud over de voksne som børnene havde med sig, var der altså yderligere fire sæt hænder til at træde hjælpende til – og nogle gange er det meget lettere, om det er en fremmed, der træder hjælpende til i en kritisk situation frem for mor eller far, som jo altid synes at vide bedre!!!

Perleplademosaikker

Når keramikmosaikkerne er færdige, skal fugemassen tørre, og det tager lidt tid. For at fordrive tiden og samtidig prøve noget helt andet, tog ungerne imod tilbudet om at prøve en lidt anden tilgang til legen med perleplade-mosaik. Igen var der skitsepapir med et indtegnet kvadrat – denne gang stemt af efter perlepladens format. Her blev der arbejdet med gennemsigtige perleplader, der blev lagt ovenpå skitserne og det ønskede billede kunne tage form.

Nede ved mosaikken havde tirsdagsholdet talt en del om kranier, skeletter og alt det, der ligger lige under vores hud. Blandt drengene var der én med en grøn t-shirt med masser af flotte pirat-tegn, et kranie over et par krydsede knogler. En af de andre drenge blev optaget af kranieformen, som han fik ned på sit skitsepapir. Super tålmodigt sad han og rodede gennem alle plastikperlerne for at finde de mange hvide han skulle bruge. Baggrunden blev en flot army-meleret grøn flade. Det var imponerende, hvor forskelligartede og flotte resultater dette ringe skattet materiale affødte!

Stor tak til Beata Fabritius og Jette Löwen Dall samt alle de gode hjælper på og bag scenen for en række meget vellykkede Efterårsværksteder.