Fernisering og reliefværksted lørdag den 18. april 2009
Jyllandspremiere på en helt vild lerblanding!
 

Af Teresa Nielsen med fotos af Sophus Ejler Jepsen og Henning Ranum
 

Rigtig mange var mødt op for at se et udvalg af de ting, som billedskolens elever havde lavet i det forgangne semester – og for allerede nu at høre til programmet for det kommende halvår.

Billedskolens lærere – fra venstre: Sophus Ejler Jepsen, Lene Kersting, Beata Fabricius og Jette Löwén Dall – fortalte kort om, hvad de havde arbejdet med og ville præsentere i det kommende forløb for efteråret-vinteren 2009.

Der var stuvende fyldt i den grønne Skibelundsal, hvor eleverne stolt viste deres værker frem for forældre, bedsteforældre – og i et enkelt tilfælde endog for oldemor. Der var ganske enkelt besøg i fire generationer!  

Det tyndede lidt ud, da mange trak ud på Museumspladsen til keramik-relief-værksted. Så blev der for alvor plads til, at man kunne fordybe sig i de udstillede værker og mærke hvor meget omhu der var lagt i opgaverne, hvad enten det var portrætter, keramiske enhjørninge, tegninger af yndlingskæledyret eller trojanske hest med fine træstiger. 

I den tilstødende røde Malerisal var der stillet borde op med det kærkomne ferniseringstraktement, vin, vand og de obligatoriske snacks samt de gode gulerodsstave, der hurtigt var spist op! Ved det ene bord stod foreningens kasserer, Selma Jensen, der snart måtte have assistance på udskænkningen, for hun blev løbet over ende af alle dem, der ville tilmelde deres børn til det kommende semester. Inden lørdagen var omme, var over 50% af pladserne taget! Ved det andet bord stod skolens gode hjælpere, Frode og Karen Bertelsen. 


Keramik-relief-værksted

Sammen med det fantastisk gode vejr dannede museets store telt rammen om værkstedet ude på pladsen. Billedskolens lærere havde fordelt sig, så deltagerne indledningsvis hos Beata Fabricius og Jette Löwén Dall kunne arbejde med at lave en form enten i ler eller i en skål kartoffelmel. Da der til værkstedet kun var to ovne, var det vigtigt, at alle samlede sig om ét enkelt stykke, kælede for detaljen og gjorde sig umage. Der var ikke plads til store værker, så reliefferne kunne højst være på størrelse med en hinkesten. 

I arbejdet med lerformene viste det sig muligt at arbejde endnu mere detaljeret end i kartoffelmelet. Leret kunne tage imod ganske fine ornamenter som dekorationen på en ring. På et af bordene var der samlet et udvalg af genstande, der kunne bruges til at præge relieffets overflade: rillerne på et kapsel låg, ribberne på en musling, perler m.m.   

Deltagerne arbejdede koncentreret med deres relieffer. Når de var klar, gik de over til enten Sophus Ejler Jepsen, eller en af billedskolens gode hjælpere, Filip Ohrt, der kunne hjælpe med at hælde støbemassen over. Og her foregik der noget HELT UTRADITIONELT – et vildt eksperiment med materialer. Lederen af Kunstakademiets keramikafdeling, Karen Harsbo, havde fortalt om nogle helt nye eksperimenter, der muliggjorde keramik på ganske få timer – frem for de mange timer/døgn, som man ellers traditionelt må vente på, at leret langsomt tørrer ind. Hendes opskrift var ganske enkel: lige dele gips til glasurmasse. Og resultatet blev super flotte relieffer, der dog ikke måtte komme for hurtigt ud af ovnen. En langsom afkøling kunne forhindre, at de ellers bare splintrede som glas. 

Undervejs i arbejdet, og i ventetiden mens ovnene brændt, blev der tid til at lege på pladsen eller sætte sig til en hyggesnak på de fine bænke, som Jens Langkilde for nogle år siden fremstillede til brug netop ved denne slags arrangementer – tak for dem!

Da det hen på eftermiddagen tyndede ud i værkstedsgæsterne, blev der også mulighed for at billedskolens bestyrelse kunne prøve kræfter med teknikken. Fra venstre ses Rigmor Nissen, Selma Jensen, Karen og Frode Bertelsen samt Pia Hermansen. 

Som ved skolens øvrige værkstedsforløb med ovne, var det Lene Kersting, der tog ansvar for brændingerne assisteret af en anden ild-kender, Filip Ohrt. Nede i den runde tønde-raku-ovn kunne man på et tidspunkt se en fin samling relieffer, hvor massen var udført på basis af en gul glasur. Som om et varmende bål samlede alle interesserede sig om ovnen og ventede i spænding på at se udfaldet.  

Tilbage