STORE ILDDAG

Lørdag den 29. april 2006 inviterede et hold frivillige hjælpere til fælles semesterafslutning for billedskolens elever og deres familier. 80-90 havde taget imod invitationen og dukkede op trods det uforudsigelige vejr. Det holdt flot hele formiddagen frem til en byge ved 13-tiden, men da var der nok at tage sig til inden døre med spisning fra sammenskudsgildets ta-selv-bord, og værksteder for henholdsvis collage og foldning af papirsæsker.



Det var spændende at følge med i alle de forskellige akti-viteter, der  foregik på  pladsen nedenfor  billedskolen, på loftet og nede i den grønne Skibelundsal.

 

Under  arbejdet med  at rulle aviser til avispapirsovnen var der et par drenge, der i stedet blev avislæsere - en mente, at de kiggede efter sportsbilleder til deres collager!

Det var en dejlig oplevelse at se folk cirkulere mellem værkstederne og sammen gå på opdagelse i keramikkens verden ved rakubrændingen, opbygningen af avisovnen og den primitive grydebrænding. Eller ved snitteværkstedet, med kultegning eller de allerede nævnte indendørs værksteder.

Gode hjælpe sørgede for, at der løbende var kaffe, te og saft, samt kage sidst på formiddagen.

Da  det  regnede  ved  13-tiden  sad  Henning  Ranum  tål-modigt  med  sin  paraply  og vogtede over bålet,  hvor der blev hentet pinde til kultegning.
Henning   stod  for   både  avispapirsovnen  og  for  gryde-brændingen   assisteret  af  Vibeke  Haarby  og  hjælpere blandt de mange deltagere.

Ved halvtaget - hvor der var  kaffe og kage-servering i den ene ende og rakuglasering i den anden ende - stod  Beata Fabricius for snitteværkstedet.
Her var det dejligt at kunne flænse løs på  de  fine  grene, som  vi  havde  fået  lov  til at  hente  i  Skoleskoven  ved Billingland.

Klik her for at læse om og se billeder fra brændingerne

Klik her for at se billeder fra kultegneriet

Klik her for at se papirfolderne

Klik her for at se billeder fra collageværkstedet

 

Tilbage