Egill Jacobsen 1910-1998

1910 Egill Jacobsen fødes i København.

1930 Begynder sin uddannelse på Carl Schwenns Malerskole.

1931 På Kunstakademiet under professor Kræsten Iversen. Egill Jacobsens mor spurgte engang Kræsten Iversen "Kan min søn blive maler?", og svaret lød: "Han kan ikke blive andet".

1932 Rejse til Paris. Han begynder at indkredse sit maleri. Voksende interesse for psykoanalyse.

1937 Udstiller med "Linien " på Kunstnernes Efterårsudstilling.

1942 Omtales i Kunstner-Leksikon af Gelsted således: "…viser i sine malerier særpræget fantasi, ikke mindst i koloritten, der gør ham til en af de mest overbevisende og interessante talenter indenfor den abstrakte retning i malerkunsten herhjemme".

1943 Bifaldet lader vente på sig. I avisen kunne man det år læse om en lille auktion, DSB havde holdt over en herreløs kasse med seks malerier. Indeholdet var malet af navne som Asger Jorn, Ejler Bille, Richard Mortensen, Wilhelm Freddie og Egill Jacobsen.

1945 Vendepunktet i den kunstneriske karriere, da Egill Jacobsen inviteres til at vise sine arbejder tilbage fra 1938 i Kunstforeningen.

1948 Medlem af Cobra.

1962-1972 Professorat ved Kunstakademiet.

1998 Egill Jacobsen dør.

Tilbage