I Wiig Hansens "Splittelse" kan vi tydeligt aflæse skabelsen af billedet, fordi hvert enkelt penselstrøg er synligt. Vi fornemmer et viltert kunstnertemperament i de markante og hurtigt afsatte penselstrøg, der modellerer billedets former frem. I iagttagelsen af billedet hæfter man sig måske først og fremmest i den markante brug af farver: sort og gul har den størst mulige farvekontrast og som ofte bruges som et faresignal. Penselstrøgene samler sig til to figurer, en mand og en kvinde, som er trængt helt op mod billedfladen, ja de er på det nærmeste ved at sprænge billedrammen og træde ud i vores rum - alene på grund af beskæringen.

Wiig Hansen maler ikke den ydre virkeligheds verden. Han maler ikke den "makeup maske", vi normalt viser omverdenen. I stedet psykologiserer han og maler personernes indre virkelighed, sådan som den ser ud, når vi piller maskens tilpassede overflade af. Han maler den fortrængte virkelighed, som den kommer til udtryk indefor hjemmets fire vægge.

I billedet taler kroppene deres tydelige sprog: Han konfronterer hende, mens hun undviger og i stedet vender sig imod os. Baggrundens kaos bliver en del af det psykiske rum mellem personerne. Så længe de små dæmonansigter danser rundt bag dem, synes en forening ikke mulig. Splittelsen vil ikke ophøre før de begge vender sig om og tager kontakt med uhyrerne bag dem. Så vil den gordiske knude mellem dem løses, og de vil ikke stå som ensomme og uforstående i hver deres tomrum.

Undervisningsforslag til "Splittelse"

I klassen

Som oplæg til arbejdet med dette billede kan læreren snakke med eleverne om Svend Wiig Hansens baggrund for at lave billeder.

På museet

Lad eleverne arbejde med nogle - eller alle opgaver. Det er vigtigt, at der er tid nok.

1. Beskriv hvilke farver, der dominerer billedet - er farverne rene eller blendede?

2. Beskriv hvordan maleren har brugt sine pensler (store/små pensler - lange/korte strøg - lige linje/ujævn bevægelse)

3. Hvilke elementer indeholder billedet ("hvad forestiller de enkelte ting") - hvordan er elementerne placeret i forhold til hinanden?

4. Hvem er mand og hvem er kvinde på billedet - hvordan ser man det?

5. Hvad har været for størst betydning for kunstneren:

• at male så figurerne er genkendelige?

• at male så følelserne er tydelige?

6. Hvilke følelser udstråler billedet - hvilken sammenhæng er der mellem disse følelser og billedets farver?

7. Har maleren ønsket at lave et smukt billede eller et billede, der gør indtryk på en anden måde?

8. Hvilken forskel er der mellem de tre figurer foroven og de to forneden?

9. Hvad minder figurerne dig om?

10. Hvilken historie synes du billedet fortæller - kan du se en sammenhæng mellem denne historie, måden at male billedet på og billedets titel?
P.S. Når du har besvaret punkt 10 kan du måske udbygge dine øvrige svar.

I klassen

1. Forslag til emner, man kan diskutere eller arbejde med:

• Synes du billedet er ligegyldigt, eller er der noget ved billedet, er påvirker dig?

• Er gode billeder altid smukke?

• Hvem afgør, hvad der er smukt? d) Synes du det er et smukt billede?

• Ændrer vi vores mening om, hvad der er smukt?

• Er der regler for, hvad der er smukt og grimt?

• Bør man lade være med at lave grimme billeder?

2. Lav en historie ud fra personerne på billedet - digt dem ind i en tid, et sted, et miljø. Historien må gerne være et "før og efter billedet - historie".

3. Med udgangspunkt i en tolkning af de tre øverste figurer som "familien" laves en dramatisering med konflikten som det centrale.
Emne: Opdragelse/bindinger/ulykkelig kærlighed.

4. Med udgangspunkt i en tolkning af de tre øverste figurer som "treenigheden" dramatiseres situationen.
Emne: Moral/fordømmelse/religiøsitet.
PS. Man kan evt. sammenstille de to dramaer. Et litterært udgangspunkt kunne være: "Når snerlen blomstrer" af Bjarne Reuter.

5. Lav et musikudtryk/lydmaleri til illustration af dramaerne.

Tilbage