På pladsen foran Vejen Kunstmuseum finder man denne trold, der er centrum for et stort springvand. Den står omgivet af bassiner med spyttende tudser og øgler, og er blevet bomærke for selve museet.

Mens Hansen Jacobsen i 1923 sad og arbejdede i cement med figurerne, fortalte han en journalist om sit værk - det nye Troldespringvand, der skulle indvies kort efter:

Jeg tror, at helhedsvirkningen vil blive god: I midten den arge trold, der kommer listende - vejrende menneskeblod. Forsigtigt sniger den sig fremad, holdende lidt igen i sin egen hale. Uden om findes så de otte drager, der dukker op af vandet og oversprøjter trolden med vand. Fjende er fjende værst, siger man jo, og det bliver et billede på, at hund og kat ikke kan forliges. Yderst kommer så de fire tudser, der ligeledes skal sprøjte vand ud over trolden, som derved kommer til at stå i en tågedis… Det bliver en hel heksegryde, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til at komme til at se værket færdigt.

Videre fortæller Hansen Jacobsen, at Trolden blev modelleret i 1895 i en kælder under Kunstmuseet i København:

Arbejdet gik let fra hånden, husker jeg. Først lavede jeg en skitse, som desværre er blevet borte fra mig, og dernæst fulgte så modelleringen i ler. Der kan være stor forskel på, hvordan man arbejder. Til nogle tider kan det gå let og hurtigt fra hånden som en leg, mens man til andre tider har mange genvordigheder og vanskeligheder at overvinde, og det hele snegler sig trægt afsted. Hvad der så giver det bedste slutresultat, er et spørgsmål, som jeg ikke kan besvare!

På spørgsmålet om hvorfor han lige netop laver en trold, svarer Hansen Jacobsen:

Ja, det kan jeg godt sige; thi allerede som ganske ung satte jeg mig som mål at skabe en trold. Det kom vel noget af den tid, jeg opvoksede i. Folk var mere overtroiske dengang, og tale om spøgelser og trolde hørte med til det daglige. Jeg kaldte dengang mit værk "Trold, der vejrer kristen kød", men nu er jeg mere kommet til at sige "Trold"… At vælge en trold som emne for sit arbejde, er der ikke noget særligt i. Der tales jo så meget om trolde i vor folkepoesi. Tænk blot på trolden Find, der står med viv og barn i Lund domkirkes krypt, og de gotiske kirker er meget ofte udsmykkede med fantasifulde figurer. Jeg husker en trold i relief, som fandtes på den gamle kirke i Holsted - "Bjøvlund trold" blev den kaldt… og nu skal min trold altså opstilles i Vejen. Den skal komme listende, grum og blodtørstig og snusende lugten af kristenkød ind gennem de opspilede næsebor!

Undervisningsforslag til "Trold, der vejrer kristenblod"

I klassen

1. Snak med eleverne om, hvad trolde er.

2. Hvilken position har trolde haft i folks bevidsthed i tidligere tider - og nu?

3. Hvad kan troldene symbolisere i vore dage - hvad forbinder vi trolde med?

På museet

1. Lad eleverne se nøje på figuren og lad dem forklare, hvilke elementer i figuren, der er fra a) dyreverdenen b) fantasien c) det menneskelige legeme

2. Hvad betyder det for opfattelsen af figuren, at den ofte er våd?

3. Betragt figuren forfra og frasiden - og læg mærke til linierne i figuren.

4. Indtag samme stilling som trolden:

• Er trolden på vej frem eller tilbage?

• Hvilken betydning har det for opfattelsen af figuren - hvad viser kunstneren hermed?

• Hvordan skulle troldens stilling have været, hvis det modsatte skulle vises?

I klassen

1. Trolde kan også opfattes symbolsk. Lad eleverne diskutere, hvordan vore dages "trolde" ser ud - og hvad vi gør for at bekæmpe dem.

2. Diskuter hvorfor nutiden bruger trolden som noget positivt (Hugo, Mumi, Trolderik, Troldepus eller som i reklamerne i Vejen).

3. Lad eleverne lave en historie/ et situationsspil/ et mimestykke/ et "sort" teaterstykke, der handler om:

• Trolde, der er i krig mod mennesker

• "Trolde" i nutiden

• Det overnaturlige

Tilbage