Dagens Blomst og Nattens Blomst

Jens Lund
Dages Blomst, 1898 (Olie på lærred - 101,5 x 74,5 cm)
Nattens Blomst, 1898 (Olie på lærred - 101,5 x 74,5 cm)

Jens Lund har malet to vidt forskellige verdener i "Dagens blomst" og "Nattens blomst". Han viser os, hvordan modsætningspar kan symbolisere modsætningspar: lys og mørke, dag og nat, let og tung, glad og trist, opad og nedad…

Jens Lund arbejder med abstraktionen af naturens organiske former, oftest i tegninger, men også i enkelte oliebilleder. Hele hans billedverden er stiliseret natur - en leg med naturens genkendelige former - der væves sammen til et dekorativt linieslyng.

"Nattens blomst" er holdt i mørke nuancer, blålilla, jævntmalet baggrund og selve blomsten er i brunlige nuancer. Som en mørk silhuet mod det blålilla kosmos skyder nattens flagermuskvinde sig op, svævende i uendelighedens sfære med udbredte flagermusvinger. Hun er den farlige "nattens dronning" med spidse vinger, hun er udfordrende og dæmonisk. Hun har kun én fjende; lyset.

Når solens stråler rammer hende, lukker hun sig inde i sit flagermusskjold, og tiden er kommet for "Dagens Blomsterkvinde", som i nattens løb har ligget i kim i en guldblomst. På billedet er hun stadig i svøb af sin guldkappe, det er stadig morgen. Hun stråler i al sin herligheds glans, inden hun igen smyger sig ned i sit kosmiske guldæg og overlader scenen til "Nattens Blomst". Og sådan fortsætter det kosmiske kredsløb - universets åndedræt åbner og lukker sig i en evig livscyklus.

Undervisningsforslag 1 til "Dagens Blomst" og "Nattens Blomst"

I klassen

1. Lad eleverne finde billeder, som de synes symboliserer hvad livet betyder lige præcis for dem.

2. Eleverne snakker parvist om deres billeder, som klistres op til collage. Collagen kan suppleres med egne tegninger.

3. Hæng collagerne op - tag en fælles snak om begrundelsen for de valgte billeder. Eleverne skriver stikord ned under diskussionen.

4. med inspiration i fællessnakken sættes stikordene sammen til digte eller små historier. Der kan arbejdes med tegning/maleri som illustration til digtene.

På museet

1. Lad eleverne finde værker, der for dem viser liv og vækst. Lad dem i grupper beskrive værker og begrunde valget.

2. Lad eleverne finde et værk med en figur, de synes kunne have skrevet deres digt eller historie, og lad dem stille sig i samme position som figuren og læse digtet/historien.

3. Eleverne tegner den eller de menneskefigurer, som de synes udtrykker netop det aspekt ved livet, som de har fokuseret på i deres collage og i deres digt/historie. Figurerne behøver ikke være fra samme billede, men kan plukkes ud fra forskellige værker.

4. Afslut besøget med at lave en "vækstskulptur" på museumspladsen (Jens Lunds "Dagens Blomst" kan være inspiration). Eleverne står i cirkel og én elev går ind ad gangen og stiller sig i den stilling, som han/hun synes udtrykker liv. Gradvist vokser skulpturen til alle er en del af den. Man kan slutte ved at lade skulpturen bevæge sig ved at markere start og sluttid for bevægelsen. Et nyt liv er skabt.

Undervisningsforslag 2

I klassen

1. Find forskellige morgen- og aftensange. Bruges der symbolik i disse? (Se nu stiger solen - Den signede dag - Der står et slot i Vesterled).

2. Få en snak om dagens og nattens dyr (sørg for at få flagermusen med).

3. Diskuter børnenes følelser omkring dag og nat. - Kan du bedst lide dag eller nat? - Er du tryg i mørke? - Hvorfor er nogle bange i mørke? - Kan mørke være skræmmende?

4. Hvilke farver ville du bruge, hvis du skulle male et natbillede og ikke må bruge sort? - Og hvis du skulle male et dagbillede? Gør det.

På museet

Hvis børnene ikke på forhånd kender billedernes titler, så prøv at lade dem komme med et forslag.

1. Er der brugt kraftige eller bløde farver?

2. Er farverne lagt på med kraftige penselstrøg eller blødt og jævnt?

3. Hvad er billedet malet med? (Olie, akvarel, kridt…) - og på hvilken baggrund? (Lærred, masonit, pap…)

4. Er der brugt almindelige farver til det hele? Hvorfor er der brugt guld? Hvilken virkning har det?

5. Læg mærke til baggrunden i "Dagens Blomst". Hvordan er farveholdningen fra nederst til øverst? Hvilken virkning giver farverne?

6. Hvor er figuren placeret i billedet?

7. Er figuren symmetrisk? Er den symmetrisk med hensyn til farver?

8. Kan du se helt genkendelige (naturalistiske) ting på de to billeder? (ild og måne)

9. Er der noget i blomsterne, som minder dig om andre figurer?

10. Dagen spirer frem. Når man taler om noget, der spirer frem, kan det være et symbol på håb, liv og vækst. Kan dette symbol være brugt i disse billeder? Fortæl om din oplevelse af en ny dag.

11. Er det billeder, som viser noget genkendeligt, eller er det følelser eller symbolik?

12. Hvilket billede ville du vælge, hvis du måtte få et af dem? Hvorfor?

Tilbage