Tilmelding til Vejen Billedskoles 5. semester
 

Opstart i uge 36


Nu vover vi os ud i det hidtil mest ambitiøse program, og håber, at vores trofaste medlemmer – og mange nye - vil bakke op om de mange, gode tilbud. Man må meget gerne tilmelde sig i rigtig god tid, så vi hurtigt kan se, om holdene bliver til noget. Det vil være en stor hjælp for kasserer Selma Jensen, der står med hele den praktiske koordinering omkring holddannelserne.

 

 

 

 

 

 

 

FASTE UNDERVISNINGSFORLØB – bemærk aldersgrupperne

Hold A: 9-14 år, tegning, Lene Kersting, mandag 16-18.30

Hold B: 9-14 år, Beata Fabricius, tirsdag 16-18.30

Hold C: 14-18 år, Bo Worsøe, tirsdag 19-21.30

Hold D 7-10 år, Bo Worsøe, onsdag 16-18.30

Hold E: 10-16 år, Sophus Ejler Jepsen, torsdag 16-18.30

Hold F: 7-10 år, Beata Fabricius, fredag 16-18.30

Hold G: Førskolebørn, Sophus Ejler Jepsen, lørdag 10-12

 

UNDERVISNINGEN

Undervisningen foregår på Vejen Kunstmuseum på loftet over særudstillingslokalerne i hold à 10 elever. De møder 10 gange à 2 timer for førskolebørnene og 2,5 timer for de større børn. Opstart i uge 36, 2007. PRIS 500 kr. pr. deltager.

De fleste af Billedskolens hold arbejder bredt med tegning, maling og modellering. Dertil er der tilbud om weekendforløb for hele familien.

 
 

 

SPECIALFORLØB – WEEKENDVÆRKSTEDER

– for ALLE, både børn og voksne, meget gerne sammen

1) RAKU FORLØB: søndagene den 23. september og 7. oktober, begge dage kl. 10-15 ved keramikerne Lene Kersting og Inga Krebs, Jels

Over to søndage arbejder vi den første gang med fremstilling af de keramiske emner, der i løbet af de mellemliggende uger tørrer, og bliver forglødt, inden vi den 7. oktober holder den helt store ilddag med masser af bål på Museumspladsen, hvor mindst to rakuovne vil være i gang! Der vil begge dage være fælles frokostspisning, hvor deltagerne opfordres til at medtage hver sin ret til et fælles ta-selv-bord.

PRIS 200 kr. pr. deltager (250 for ikke medlemmer). ALDERSGRUPPE Her kan alle være med, men for de mindste må man justere sine forventninger til, hvad man kan nå at få med hjem.

 

2) Intensivt tegneforløb over to weekender, 13.-14. og 20-21. oktober, hver dag kl. 10-15.30 ved Jette Löwen Dall

I løbet af fire intense dage gennemgåes et program svarende til et semesters 10 undervisningslektioner, men her uden afbrydelser. Der vil begge dage være fælles frokostspisning, hvor deltagerne opfordres til at medtage hver sin ret til et fælles ta-selv-bord.

PRIS 500 kr. pr. deltager (550 kr. for ikke medlemmer) – svarer til et fuldt undervisningsforløb, men afvikles i weekender med mindre kørsel til og fra. ALDERSGRUPPE: På grund af kursets intense karakter, vil det nok være særlig egnet for de større børn.

 

3) NAT-LYS-TEGNING især for unge: fredag den 5. oktober kl. 22-02 eller fredag den 16. november kl. 22-02 ved billedkunstner Sophus Ejler Jepsen, Askov

Til Vejen Kunstmuseums julekalenderudstilling ”LYS-SKY-PANDEKAGE” fremstillede Sophus Ejler Jepsen tallene til en del af lågerne ved om natten at gå ind i udstillingsrummet og ’male’ i nattemørket med røde og hvide cykellygter. Dette natværksted appellerer til de teknisk nysgerrige, men teknisk indsigt er på ingen måde et krav! Vi arbejder med digitalkamera og forskellige lygter. Medbring, hvad du måtte have af udstyr: kamera, din mobil, lygter eller måske ganske enkelt en skitseblok…  PRIS 100 kr. pr. deltager

 

 

TILMELDING

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Dog skal de endelige holddannelser tilpasses tilmeldingerne. Ved de faste undervisningsforløb koster tilmelding 500 kr. pr. barn for 10 undervisningsforløb – specialforløbene er beskrevet med pris. Når man deltager i den faste undervisning, skal mindst én i husstanden være medlem af billedskoleforeningen.

 

Ring Selma Jensen

Telefon: 75360150

Mail: selma.jens@mail.dk

 

Oplysninger, der skal bruges ved TILMELDING

Navn (barn + forældre) :___________________________________________________________________________

Adresse: ______________________________________________________________________________________

By og postkode: ­________________________________________________________________________________

Forældres e-mail: ­_______________________________________________________________________________

Fødselsdato og år: ______________________________

 

Indmeldelse kan også ske direkte på Vejen Kunstmuseum, Østergade 4, 6600 Vejen

 

 

Foreningen Vejen Billedskole

Skolens grundlag er Foreningen Vejen Billedskole, stiftet den 8. marts 2005. Ved medlemskab for 50 kr. årligt, er man med til at sikre billedskolen. Det er behov for et billedkunsttilbud til børnene i deres fritid. Forældre, bedsteforældre og alle, som synes, at børn i Vejen Kommune skal have denne mulighed, opfordres til at melde sig som støttemedlemmer. Her er formålsparagraffen:

 

Vejen Billedskole ønsker at være et kunstnerisk samlingspunkt for børn og unge fra hele Vejen Kommune. Skolens formål er at fremme deres kreative evner og forståelse for kunst. Ved mødet med Vejen Kunstmuseums righoldige samling, bydes der dem en personlig indgang til kunstens verden. Gennem endags- og weekendarrangementer vil skolen desuden danne rammen om samspil mellem eleverne, deres voksne og andre med kreative interesser.

 

Foreningen Vejen Billedskoles bestyrelse

Teresa Nielsen, formand, Østergade 4,

6600 Vejen, tlf. 75360482

Bo Worsøe, næstformand, Østerallé 94 A,

6600 Vejen, tlf. 75365374

Pernille Skov Madsen, sekretær, Baslund 135,

Askov, 6600 Vejen, tlf. 75363404

Selma Jensen, kasserer, Esbjergvej 28,

6600 Vejen, tlf. 75360150

Ann Møller Gram, Rødding Bakkevej 1,

6630 Rødding, tlf. 74842420

Karen Bertelsen, Ludvig Schrøders Vej 10 D,

Askov, 6600 Vejen, tlf. 75362192

Henning Ranum, Stilundvej 3,

6621 Gesten, tlf. 75557312

Suppleanter : Ulla Holm og Dorthe Lauridsen

 

 

Tilbage