Vilhelm Hammershøi
(1864-1916)

Studie (Bagerbutik)
1888

Olie på lærred.
113 x 91 cm.
Gave fra Ny Carlsbergfondet 1971.
Inv. 692.

Studie (Bagerbutik) er Vilhelm Hammershøis første studie i stor størrelse. Det mest karakteristiske ved maleriet er den strengt horisontale komposition. I forgrunden ses butikkens disk som en mørk form, i baggrunden hylder. Rummet er mørkt, men et blødt lys falder ind fra venstre. Bag disken, afsondret fra beskueren, er skildret en ung pige set fra ryggen.

Butikkens brød og kager kan man næsten ikke få øje på, og det er tydeligt, at Hammershøi har været langt mere interesseret i interiøret som komposition end som situation. Det er ikke pigens arbejde han maler, men hendes skikkelses form.

Det er typisk for Hammershøi på denne måde at æstetisere et i udgangspunktet virkeligt rum, og dermed tømme det for betydning. Kompositionen, liniernes og formernes skønhed er maleriets virkelige tema.

Kristine Hoff
  Foto: Lars Bay Fuld størrelse, 13K