Harald Slott-Møller
(1864-1937)

Sejlskib i måneskin, Kolding Fjord ved nattetide
1902
Olie på træ.
49,8 x 45,8 cm.
Erhvervet 1998 med støtte fra Statens Museumsnævn.
Inv. 1188.

Harald Slott-Møllers landskab er svøbt i mørke. I forgrunden en eng og mørke, ludende træer. I baggrunden månebelyst vand og det mørke silhouet af et skib.

Egnen omkring Kolding Fjord holdt ægteparret Slott-Møller meget af. Motivet dukker op adskillige gange i Harald Slott-Møllers senere værker, som oftest forbundet med kvindefigurer i landskabet. Kolding Fjord havde han allerede i 1890 haft lejlighed til at lære godt at kende mens han i Sønder Stenderup arbejdede med portrætterne af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen og dennes søster Lucie. På Vejen Kunstmuseum hænger et strengt kvindeportræt, som Ingeborg Bugge i 1998 har identificeret som Lucie.

  Ung pige i sort kjole (formodentlig Lucie Brodersen)
Olie på lærred.
62 x 48,5 cm. Erhvervet 1973.
Inv. 705.
Foto: Pernille Klemp.

Teresa Nielsen

Litteratur
Ingeborg Bugge og Aase Bak: Kvinden og Naturen, Motiver i J. F. Willumsens og Harald Slott-Møllers symbolistiske kunst ca. 1890-1920, Nordjyllands Kunstmuseum, 1998.
Bodil Busk Laursen m.fl.: Agnes og Harald Slott-Møller, Mellem Kunst og Idealer, Kunstforeningen, Kbh. 1988
Bodil Busk Laursen m.fl.: Naturen og Kunsten. Bondemalerstriden 1907, Faaborg Museum 1986. Harald Slott-Møller: Kunstens Kilder, København 1917.
  Foto: Ole Woldby og Pernille Klemp Fuld størrelse, 18K