Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) Skyggen 1897 Bronze. 75 x 84 x 270 cm. Inv. 138. Gipsoriginal gave fra kunstneren. Bronzestøbning 1969. Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen er det absolutte midtpunkt på Vejen Kunstmuseum. Uden ham havde der slet ikke været et museum i stationsbyen. Efter endt studietid, og takket være blåstemplingen af debutarbejdet »Loke lænket til Klippestykkerne«, fik Hansen Jacobsen et rejsestipendie. Resultatet blev en europarejse, der udviklede sig til et ti år langt ophold i Paris. Billedhuggeren kom dertil omkring 1892. Med sig havde han kendskab til naturalismen, men den var i verdensbyen uddøende. De unge kunstnere ønskede nu at skildre det, der lå under den præcist gengivne overflade - stemningerne og følelserne. For at nå deres mål gjorde de brug af symboler; nogle almene, andre så subjektive, at de i dag kan være vanskelige at dechiffere. Hansen Jacobsen specialiserede sig i gengivelsen i fast form af det uhåndgribelige med »Skyggen« som sit absolutte hovedværk. Hvad kan være mere uhåndgribelig end en skygge? Er der ingen lyskilde, er den borte. For at 'fange' den, har billedhuggeren taget udgangspunkt i det, der kaster skyggen; menneskekroppen. Dén har han formet så tæt på jorden som muligt, dog fortsat så tredimensionel, at der er noget at arbejde med. Kropsskildringen ligger fjernt fra en anatomibog; kraniet er blevet til en lang oval, hagen til en stærk 'pilespids', skulderpladerne til syle og den ene albue til en flamme. Helt gennemført plastisk er den anatomisk umulige fod, der for enden bukker som en blød svømmefod af gummi. På raffineret vis gør billedhuggeren brug af 'fartstriber', der bølger om figuren for at understrege skyggens iboende mobilitet. Til skulpturen knytter der sig nogle linier, som billedhuggeren selv har forfattet: Døden, snart er den usynlig gemmer sig i vejens støv men indhenter og dukker op igen naar vi mindst venter det snigende sig stadig i vort fodspor umulig at undfly. Disse linier og det timeglas, som figuren holder i sin venstre hånd, lader ikke nogen tvivl tilbage om, at skulpturen er andet og mere end gengivelse af en skygge. Den er et memento mori, et minde om døden, om alle tings forgængelighed. Som tællelyset brænder ned, blomsterne visner, sommerfuglen lever sin eneste sommer, er menneskets og dermed også skyggens timer afmålte. Teresa Nielsen Litteratur Niels Th. Mortensen: Niels Hansen Jacobsen, Odense 1945. Lise Buurgaard og Agner Frandsen: Træet i Stenen - Niels Hansen Jacobsens grav- og mindesten, Herning 1989. Læs mere om Niels Hansen Jacobsens skulpturer

Foto: Pernille Klemp Fuld Størrelse, 48K