1923
Relief over indgangsdøren i museets nordgavl
Marmor
40 cm højt, 72,3 cm bredt
Inventarnummer VKV 2753
Ud mod Østergade blev billedhugger Eva Steen Christensens støbejernslåge ultimo juni 2014 sat i aksen op til museets nordlige gavl, hvor billedhugger Niels Hansen Jacobsen i årene 1924-41 havde sin personlige indgang. Med sin hustru Kaja betingede han sig, at arealet nord for museet skulle være deres private have. Det er i den ånd, at Museumspladsen ud mod Østergade i 2013 blev omdannet til et frodigt have-vildnis med frugttræer, bærbuske og et bunddække af vilde jordbær.
Indgangsstien i museets nord-syd akse skyldes Eva Steen Christensen, der så pointen i, at hendes låge og en ny sti ville være med til at fremhæve gavlfacaden. Den er et forbilledligt eksempel på det, der kaldes ”Bedre Byggeskik”. Bevægelsen fik sin danske forening og navn i 1915, men er en del af en europæisk bevægelse med fokus på en national byggeskik med afsæt i ældre tiders former og proportioner. En vigtig inspirationskilde var dengang bygmester Holden Hansens huse, heriblandt Niels Hansen Jacobsens barndomshjem.[1] Typisk er brugen af de røde mursten, det hvidmalede træværk og gesimser samt de dekorative strømskifter, de trekantede lægninger af mursten vinkelret ud mod tagfladerne – en smart måde at undgå at skulle slutte af med en masse små trekanttilhuggede stykker mursten.
 |
Uglerelieffet
Ud over at fremhæve gavlen har den nye sti også sat fokus på et til da relativt ubemærket marmorrelief over indgangsdør. Så ubemærket har det siddet som nagelfast inventar, at det end ikke har fået et inventarnummer før 2015!
Relieffet er tydeligt dateret 1923 – året, hvor det blev til i forbindelse med museets opførelse. Hansen Jacobsens model til relieffet blev første gang gengivet i 1899 i en artikel om Niels Hansen Jacobsen skrevet af Julius Meier-Graefe. Den blev trykt i det tyske tidsskrift ”Dekorative Kunst”, som han grundlagde og redigerede.[2] Uglerelieffet er bygget op med en strengt symmetrisk gengivelse af den dekorativt stiliserede ugle.
Til trods for, at videnskaben har bevist, at uglen har en ret lille hjerne, har den over årene været symbol på klogskaben. I den græske mytologi følges visdommens gudinde Pallas Athene trofast af sin ugle. Kigger man efter på ældre biblioteksbygninger, finder man ofte ugler indvævet i de dekorative elementer, ligesom nogle forlag har brugt uglen som en del af deres logo.
Som Hansen Jacobsen valgte at sætte sin knap 30 år gamle Trold midt i springvandet, vendte han i 1923 tilbage til uglemotivet. I et brev til veninden, forfatteren Marie Bregnedahl, fortæller hans hustru Kaja om sin private indgang i nordgavlen… ”og der skal der nu i Foraaret modelleres en Ugle over – har De mon hört min Mand kalde mig Ugl – det er et lille Navn til mig, han altid har brugt – saa nu vil han lave et Billede af den Fugl over den Dör, - over hans egen i den anden Gavl skal der jo nok være et fantastisk Uhyre.”[3]
Niels Hansen Jacobsens model til uglerelieffet blev første gang gengivet i 1899 i det tyske tidsskrift “Dekorative Kunst”.
Ugl – en bogorm
At Kaja bar navnet Ugl har sin gode forklaring. Hun var en bogorm. I 1904 stod hun i Vamdrup ved sin fars side og tog imod forfatteren Herman Bang, der skulle læse op i byen. Hun gjorde så stærkt indtryk på ham, at han siden i ord tegnede et portræt af hende i figuren Gerda i ”De uden Fædreland”. Bang var på det tidspunkt hendes foretrukne forfatter og stod i glas og ramme i hendes hjem. Siden lærte hun Hansen Jacobsens forfattervenner at kende, Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg – og blev bl.a. særlig gode venner med Marie Bregendahl. Kaja tog utrættelig del i læsekreds og oprettelse af bibliotek i Vejen. Hun døde i 1928 og nåede derfor ikke i 1940 at opleve opførelsen diagonalt over pladsen fra hendes soveværelsesvindue af det, der dengang var en topmoderne biblioteksbygning. I år 2000 blev den omdannet til Vejen Kunstmuseums særudstillingssale.
 |
 |
Keramiske ugler og andre fugle
Uglen dukker også op som motiv på en af Hansen Jacobsen krukker, der har to meget forskellige sider: På den ene kravler en øgle, på den anden er der en stiliseret uglemaske. Under bunden af krukken har han ridset 98. Måske er den fra 1898, men tallet kan også referere til en nummerering, som han lavede for at følge sine tidlige eksperimenter.
I Keramiksamlingen på Vejen Kunstmuseum står et andet stykke keramik, der må være tænkt som blækhus indrammet i en fascinerende ornamentik med tydelig tegning af en flagermuslignende figur. Her er den samme symmetrisk opbygning, der ses i uglerelieffet.
Teresa Nielsen, museumsleder, juli 2015
Kernen i teksten er trykt i Vejen Kunstmuseums blad ”Kunst omkring Trolden”, nr. 3, 2013
 |
Det må vist være et blækhus, som Niels Hansen Jacobsen har givet flagermuslignende form. Det er ikke dateret, men er formodentlig modelleret i 1890’ernes Paris. Tilhører Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 0279. FFoto: Pernille Klemp |
[1]/span>
Bygmester P.V. Jensen-Klint, der havde gået på Askov Højskole,
rejste med et hold arkitektstuderende, ”Maalere”, til Vejen for
at opmåle nogle af Peder Holden Hansens huse, heriblandt
billedhugger Hansen Jacobsens barndomshjem og aftægtsboligen
kaldet ”Hytten”.
[2]
Julius Meier-Graefe: ”Niels Hansen-Jacobsen” in Dekorative Kunst
1899 side 234-235. På side 261 er masken gengivet som:
”Architektonisch verwertete Trollfigur”. Det er ikke til at
fastslå, om det sort-hvide foto er af et modelleret relief i ler
eller gips – hugget i sten er det dog næppe. Tyskeren grundlagde
i 1890’ernes Paris den toneangivende art nouveau-forretning ”La
Maison Moderne”, der sammen med S. Bings ”Gallerie L’Art
Nouveau” var med til at forme den nye stil.
[3]
Det er uvist, om Hansen Jacobsen fik sat et beslægtet relief i
sydgavlen. Der er ingen bevarede gamle fotos af den ende af
museumsbygningen, og allerede i 1938 blev gavlen stærkt
forandret, da den kom til at indgå som en del af den ottekantede
Skibelundsal – billedhuggerens atelier, der i 1914 blev indviet
i Skibelund Krat, men da sten for sten førtes til Vejen. Findes
der mon et relief under salens pudslag mod nord? Eller nåede han
aldrig at få udført relieffet til sin egen ende af huset, da han
netop i 1920’erne havde et hav af opgaver? Ærgerligt at alle
hans personlige papirer er borte!
Niels Hansen Jacobsen udførte i 1923 uglerelieffet i hvid marmor til museets nord-gavl. Forlægget blev første gang gengivet tilbage i 1899. Foto: Pernille Klemp