Gipsrelief
54 x 69 cm
Inventarnummer 0188
Overdraget til Vejen Kunstmuseum af Niels Hansen Jacobsen
Relieffet er en del af de mange opgaver, som Niels Hansen Jacobsen (NHJ) fik i Sønderjylland. Et helt kapitel for sig er hans mindesten for dem, der fladt under første verdenskrig og de sten, som han fik til opgave at sætte i anledning af Genforeningen. De kan søges i databasen over NHJs grav og mindesten på Vejen Kunstmuseums hjemmeside. De mange opgaver har formodentlig været affødt af både hans tilknytning til de grundtvigianske kredse og hans virke i Skibelund Krat – særligt med ”Modersmålet” og Genforeningsstenen, der som hele det historiske anlæg kredsede om ønsket om at få Sønderjylland tilbage til Danmark.
 |
 |
På kirkegården i Hammelev står gravmælet over den unge, dansksindede sønderjyde Mikael Steffensen, der var født i 1887. Han døde den 28. november 1917 under tysk krigstjeneste i Frankrig. Den anseelige færdigt tilhugne gravsten er 194 cm høj, 66 bred og 40 dyb. Under en flot svungen gengivelse af den faldnes navn huggede Hansen Jacobsen i dybt relief denne sammenkrøbne unge mand. På auktion købte museet i november 2014 den her gengivne keramiske skitse, hvis grundtræk minder meget om det færdige relief. Begge udtrykker de, alene i kroppens holdning, krigens og skyttegravenes umenneskelighed.
Mikael Steffensen var landbrugskandidat fra Landbohøjskolen i København og ansat i Hedeselskabet. Da krigen brød ud blev han indkaldt til at kæmpe for Nordslesvig. Sine oplevelser fra krigen ved Vestfronten beskrev Mikael Steffensen i gribende breve, der blev udgivet allerede i september 1918 i bogen "Sønderjyden Mikael Steffensen. En af de Faldne, Minder og Breve. Udgivne af en Ven – Ved Valdemar Rørdam". I det 9. genoptryk i 1919 præciseres: "Udgivne af Jes Sarup og Valdemar Rørdam". Bogen er også forsynet med en biografisk beretning. Alt dette kunne billedhuggeren læse, mens han arbejdede med gravmælet, på hvis bagside han huggede en omskrivning af H.V. Kaalunds digt fra 1858 ”Den brudte Straale”.
Af Mikael Steffensens breve opleves en stadig stigende vaklen mellem håb, tro og fortvivlelse frem mod hans død. I relieffet af drengen i den selvudslettende, anspændte, sammenkrøbne stilling med hovedet gemt mellem armene har Hansen Jacobsen indfanget essensen af den følelsesudvikling, som Mikael Steffensen gennemlevede.
I forordet til brevudgivelsen karakteriseredes Mikael Steffensen som ”den kristne Soldat, den grundtvigianske sønderjyde”. Gravmælet er dermed endnu et eksempel på, at grundtvigianerne gerne valgte Hansen Jacobsen til at sætte mindesten for deres egne.
Teksten på bagsiden af stenen har Hansen Jacobsen i en let omskrivning hentet i tredje vers af H.V. Kaalund digt ”Den brudte Straale” fra 1858. Billedhuggeren lægger ud med linjerne: ”Lad vort Navn kun glemmes og dø”, der er en tilpasning af Kaalunds: ”da lad kun mit Navn forglemmes og dø!”, hvorefter han ordret følger Kaalund på nær udskiftning af ”jeg” med ”vi”, som han udskiftede ”mit” med ”vort” og dermed etablerer en fælles identifikation med den, der har ofret sig for de mange derhjemme.
En anden kunstner har gjort brug af de samme Kaalund-linjer, og citerer dem også let forskudt som Hansen Jacobsen har gjort det. Det er Sophus Schandorph (1863-1901), der lader en af sine personer citere:
Saa lad kun mit Navn forsvinde og dø,
Koraldyret lig i den dybe Sø!
Jeg bygger dog med paa den voksende Ø
og bereder den Verden, der kommer.
Her følger i sin helhed H.V. Kaalunds digt ”Den brudte Straale”
Trykt første gang i 1958 i ”Et Foraar – Digte, Ældre og nyere”
Du priser kun Skjalde af første Rang,
de mindre kan Du ej taale;
Du vil kun høre udødelig Sang,
ej svagere Harpers bævende Klang –
O Daare, har du til Lyset Trang
og skyr dog dets brudte Straale!
Det Lys, som Tiden skal klaret sé,
maa brydes i tusinde Sjæle;
med anende Længsel, med stammende Ve
maa Tusinde græde, maa Tusinde le,
før Tiden sin mægtige Tolk skal sé:
Den Skjald, som giver den Mæle.
Thi yder min Sang blot et usét Frø
til Aandens evige Sommer,
da lad kun mit Navn forglemmes og dø!
Koraldyret lig i den dybe Sø!
jeg bygger dog med paa den voksende Ø
og bereder den Verden, som kommer!
| Teresa Nielsen, museumsleder, juli 2015
|
 Den udaterede keramiske skitse, der kom til samlingen i 2014, måler i højden 7,4 cm, bredde 8,4, dybde 7 cm. Den har mange træk til fælles med relieffet. Inv. VKV 2696. |