N.P. Høegh Hagen og J. Brønlund
også kaldet ”Polarødet”
Modelleret mellem nov. 1907 og jan. 1909
I en menneskealder – helt frem til 1992 – var sagfører Harry Busk formand for Vejen Kunstmuseums bestyrelse. Han gik bort i marts 2007. Lørdag den 27. oktober 2007 ville have været hans 92-års fødselsdag, og der var inviteret til familietræf på museet. Charlotte, Harry Busks enke, havde valgt, at det var den rette dag til overdragelse som gave til Vejen Kunstmuseum af den keramiske model til et monument for Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høegh Hagen og Jørgen Brønlund. Den havde Harry Busk købt på auktion i København (vist i 1979), og det var hans udtalte ønske, at den skulle ende på museet – men først efter hans død.
Monumentudkastet udførte Niels Hansen Jacobsen til minde om de tre, der omkom i november 1907 under Danmarks-ekspeditionen i Nordøstgrønland. For Hansen Jacobsen har deres død betydet noget særligt. I tiden omkring 1899-1900 traf han Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907). Resultatet blev dennes portrætartikel om Hansen Jacobsen i tidsskriftet ”Vagten”, og man fornemmer hos dem en beslægtet nysgerrighed, gå-på-mod og vilje.
Klik her for at læse artiklen i tidsskriftet ”Vagten”, hvor Mylius-Erichsens i 1899-1900 tegnede et portræt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen.
Da der blev udskrevet en konkurrence om at rejse et monument for de tre omkomne, blev Hansen Jacobsens udkast i februar 1911 vist på en udstilling sammen andre indkomne forslag.
Niels Hansen Jacobsens model viser sig at være lavet meget tidligere. I det franske tidsskrift ”Les Tendances Nouvelles” nr. 51, januar 1909 tryktes Henry Breuils begejstrede omtale af et udvalg af Hansen Jacobsens værker. Blandt gengivelserne er der fotos fra to vinkler af ”Maquette pour un Monument aux explorateurs groënlandais Mylius Erichsen, Hoegh-Hagen et Jorgen Bronlund” – en monumentmodel, der altså må være blevet til mellem november 1907, da de tre omkom, og januar 1909, da den kunne ses i tidsskriftet. Trods dårlig billedkvalitet er der ingen tvivl om, at der i bladet er gengivet en version af netop det udkast, som Vejen Kunstmuseum i 2007 (i 100-året for ekspeditionen) modtog fra familien Busk. Det vil sige, at billedhuggeren af egen drift havde et udkast klar mindst to år inden konkurrencen blev udskrevet.
En af de besøgende på udstillingen i 1911 var J.P. Koch, der havde været kaptajn på ekspeditionen. Citeret fra 1945-biografien om Niels Hansen Jacobsen, skrev Koch til brygger Carl Jacobsen, hvor han gjorde særligt opmærksom på Hansen Jacobsens udkast:
”Kun én eneste synes at have været i den Grad gennemsyret af sit Emne, at han har formaaet at slaa ned paa Sagens Kærne og trække netop de Ting frem, som er værd at rejse et Minde for. Jeg sigter her til Hansen Jacobsens Skitse af de tre Mænd, der i samlet Klump stormer ind i Dødsenglens Favn i et rasende, indædt, energisk Forsøg paa at rende ham over Ende. (…) De tre Mænd, de kunde ikke fortvivle. Da de mødte Døden, greb de an som sædvanligt, med forenede Kræfter, med ubændig Energi og – hvem ved – maaske med Tro paa Sejr. Men vi, som staar udenfor og ser paa Kampen, vi ser nok, at Døden kastes bagover ved det voldsomme Chok; men samtidig ser vi det haabløse i Kampen; de vældige Arme, der kryster de tre i et knugende Favntag, de viser os klart, hvad vi et Øjeblik kunde tvivle om: selv saadanne Svende kan ikke faa Bugt med Døden.”
Koch tilføjede, at han ikke kendte billedhuggeren, men følte trang til at fremhæve udkastets indlevelse. Konkurrencens vinder blev billedhugger Kai Nielsen, hvis mægtige, reliefsmykket sten med tekstside tegnet af arkitekt Kaare Klint kan ses på Langelinie i København. Her anes dog ikke det enorme afsavn, som deltagerne havde lidt – alt udstyr var væk og hundene spist. Det blev i sidste ende en indædt kamp mellem elementerne og tre ihærdige kæmpere.
Hos sammenslutningen ”De frie Billedhuggere” udstillede Hansen Jacobsen i 1911 som katalog nr. 15: ”Udkast til Monument for Mylius-Erichsen, Høegh-Hagen, Jørgen Brønlund”. Sammesteds viste han to år senere som katalog nr. 8. ”Skitze (sic) til et Monument for Mylius-Erichsen, Høegh-Hagen, Jørgen Brønlund. 1912.” Og i kataloget fra omkring 1914 til præsentationen i hans atelier ved Skibelund Krat står som kat. nr. 16: ”Skitse i Keramik til et Monument for Mylius-Eriksen, Høegh-Hagen, Jørgen Brønlund 1911.” Typisk for billedhuggeren ses allerede her en unøjagtighed i dateringen af værket. På sin separatudstilling i Kunstforeningen i København i 1927 viste Hansen Jacobsen modellen endnu en gang. Den havde katalog nr. 82: ”Udkast til et monument for Mylius Erichsen, Höegh Hagen og Jørgen Brønlund. Tilhører Statens Museum for Kunst.” Museet i København havde indkøbt den i 1914.
Inden gaven kom til samlingen erhvervede Vejen Kunstmuseum i september 1995 på auktion en af Hansen Jacobsens små, hastige skitser, der tydeligt er til netop dette monument. Den har øjeblikkets karakter – mon han modellerede den tilbage i november 1907, da han allerførst hørte om de tres død? Eller blev den til i løbet af 1908 som optakt til den mere gennemarbejdede model, der senest blev til i slutningen af 1908? Han må have holdt af skitsen, for den er forsynet med en af de flotteste træsokler han fik lavet. Glasurens klare blå tone giver et sus af den isnende kulde, der må have lagt sig om de tre i deres dødskamp.
Den isblå skitse leder op til den gennemarbejdede model, som familien Busk overdrog museet. Her er der kommet rigtig hold på figurgruppen, og det ses tydeligt, at kunstneren havde forestillet sig en sokkel under isflagerne, hvor han har antydet, at der skulle være tekstfelter. Da han ikke vandt konkurrencen, kom den aldrig op i format. Spørgsmålet er da også, om frostens og kuldens væsen, den symbolske vingede skikkelse, ”Dødsenglen” havde bevaret sin overnaturlige, eventyrlige karakter, om den var blevet gennemarbejdet ned i detaljen i stort format.
Som en del af Niels Hansen Jacobsens keramik er også denne model udført i form. Som nævnt købte Statens Museum for Kunst et eksemplar i 1914. Det har en meget mørkere glasur. Et andet eksemplar købte Kunstmuseet i Horsens i 1987, og mindst et eksemplar mere findes i privateje.
I den udaterede ”Vejen Museum – En Vejledning for Besøgende”, som historiker Søren Alkærsig (se mere om ham i omtalen af det portræt, som Hansen Jacobsen i 1934 udførte af ham) skrev, står der på side 19-20 en omtale af monumentet, hvis titel han anfører som ” Polarødet”, og fortæller: ”Hertil hører dette Vers af Kunstneren selv”:
Syng, vilde Storm, din stolte Sang
Om Mænd, hvis Fod stod fast,
Da Skæbnens Dødsakkorder klang
Og Skibets Vinger brast!
| Teresa Nielsen, museumsleder, juli 2015 |
Den 27. oktober 2007 overdrog Charlotte Busk som gave til Vejen Kunstmuseum den keramiske skitse til et monument for L. Mylius Erichsen, N.P. Høegh Hagen og J. Brønlund.
Konkurrencen om et monument for dem, der omkom i 1907 blev vundet af billedhugger Kai Nielsen og arkitekt Kaare Klint. Det blev i 1912 opstillet på Langelinie i København.
Niels Hansen Jacobsens har glaseret sin 14,5 cm høje stentøjsskitse til et monument for polarforskerne med en blå tone, der fremmaner fornemmelsen af den isnende kulde, som de omkom i. Tilhører Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 0931.
Hansen Jacobsens skitse er udført i glaseret stentøj. Den måler 34 x 27 x 21 cm. Tilhører Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 1614.