1895 og 1902-1903
Statuetteudgave i tin 1895.
Gips 1902-03.
Mål 144 x 220 x 87 cm.
Inv. 145.
Skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen.
Udstillinger
Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1895. Statuette i tin.
Charlottenborg 1896. Statuette i tin.
Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning 1901. Statuette i tin.
- Her angives, at statuetten oprindelig var et udkast til et gravmæle.
Charlottenborg 1903. Gravmæle. Gips.
Charlottenborg 1904. Gravmæle. Bronze.
Klik her for at bladre i 1901 kataloget
Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat. Morgenrøden står som katalog nr. 2
Følgetekst til skulpturen
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav, så skulde også der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Psalme 139. vers 9-10
Skulpturens motiv
»Morgenrøden« er personificeret ved en knælende, nøgen ung kvinde med udbredte vinger istedet for arme. På soklen under hende er i relief skildret en stiliseret opgående sol. Dette ornament er med stor sandsynlighed skabt med forlæg af kunstneren Jens Lund (1871-1924), Hansen Jacobsens nære ven fra årene i Paris.
Gravmæle
Parret Hansen Jacobsen var i Danmark i 1901-02 i forbindelse med den store separatudstilling i Den frie Udstillings bygning. I 1902 døde Gabriele Hansen Jacobsen, kun 40 år gammel. »Morgenrøden« blev skabt i naturlig størrelse, og står i bronze på hendes grav på Holbæk Kirkegård. En anden afstøbning blev i 1919 opstillet på Vamdrup Kirkegård til minde om købmand H. J. Jørgensen og dennes familie, Niels Hansen Jacobsens anden svigerfamilie.
Kristen fortolkning
Skulpturens symbolik lader sig læse i et kristent perspektiv. Den unge bevingede kvinde er i familie med englene. Engle har dog normalt lang klædning og både vinger og arme. Forbindelsen mellem engel og morgenrøde finder man f. eks. i salmen »Lysets engel går med glans« af B. S. Ingemann. Figurens stilling danner korsets form. »Morgenrøden« kan således tolkes som en skytsengel, der våger over den døde, eller som et nådens sendebud, der bringer bud, ikke bare om morgenens komme, men om at genopstandelsens dag kommer.
Længsel efter en bedre verden
Genopstandelsessymbolikken kan også tolkes mere alment, som en idealistisk længsel efter verdens genfødsel, et morgenrøde i en ny og smukkere verden. Der er noget for kristendommen fremmed over Hansen Jacobsens figur. Kombinationen af menneske- og dyrekrop minder om Ægyptens gudeskikkelser - Hansen Jacobsen skal have udført omhyggelige vingestudier efter en død svane - og kvindens uudgrundelige ansigtsudtryk passer sig for en sfinx, en gådefuld forkynder.
 |
 Statuetteudgave af Morgenrøden Figuren findes ikke på museet.  Foto Vejen Kunstmuseum |
 |
| Lund skabte sokkeldekorationer til flere af billedhuggeren Rudolph Tegners (1873-1950) værker, som her til to kandelabre.
Foto Pernille Klemp
|