Udkast til monument for N. F. S. Grundtvig 1912 Gips. 1912 84 x 59 x 32 cm Inv. VKV 0152 Skænket til Vejen Kunstmuseum af Niels Hansen Jacobsen Udstillet efteråret 1912 på Charlottenborg i forbindelse med den første konkurrence om et monument for N.F.S. Grundtvig Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat. Udkast til monument for N. F. S. Grundtvig står som katalog nr. 14. Baggrunden for monumentkonkurrencen N.S.F. Grundtvig døde i 1872. I 100-året for hans fødsel sattes i 1883 en mindesten for ham på en lille høj ved hans fødested i Udby ved Vordingborg. Lidt over tyve år efter Grundtvigs død opstilledes i 1894 ved Marmorkirken Vilhelm Bissens skulptur af ham, skitseret året forinden. I 1903 præsenterede Kristian Lohmann i Højskolebladet en portrætstatue af Grundtvig, udført af den naturalistiske billedhugger Rasmus Bøgebjerg (1859-1921). Den fik en ublid medfart og affødte en lang og yderst ubehagelig pennefejde mellem Bøgebjerg og den forhenværende rektor ved Kolding Latin- og Realskole, kunstskribenten Sigurd Müller (1844-1918). Udgangen blev, at der i 1912 blev udskrevet en konkurrence om et monument for Grundtvig. Den 10. oktober 1912 mødtes bedømmelsesudvalget til endelig drøftelse. "Hovedpræmien på 1000 Kr. blev ikke uddelt. Derimod uddeltes 4 Præmier á 300 Kr. til de fire efter Komiteens Skøn bedste af de indkomne 32 Udkast... Nr. 6 fra Arkitekterne Ivar Bentsen og P.V.J. Klint, Nr. 11 fra Arkitekten Axel Ekberg, Nr. 12 fra Billedhugger Niels Skovgaard og Nr. 25 fra Maler Johannes Kragh." Samme dag skrev en journalist i Berlingske Tidende, at det var "Hensigten at udskrive en ny Konkurrence.” De indsendte modeller blev udstillet på Charlottenborg og billedkunstneren Elise Konstantin-Hansen skrev i Højskolebladet den 25. oktober nogle betragtninger om konkurrencen, og det at rejse et monument for Grundtvig: "Det bliver sagt, at tiden til et Grundtvig-monument er endnu ikke kommen. Det bliver ogsaa sagt, at Grundtvigskikkelsen slet ikke egner sig til monumental fremstilling. Han er ikke plastisk, han er »en gæring«, som ikke kan fremstilles i afklaret form ... Smukke citater er der [på udstillingen] ingen mangel på, heller ikke på vovede sindbilleder. Der svinges i det hele mellem to yderligheder: det krampagtige, der skal gælde for genialitet, og det flade, som skal gøre det ud for folkelighed – Bedstefader-lænestolen og kæmpehøjen er omtrent lige misbrugte. ... Jeg tvivler slet ikke om, at den mindehal, som arkitekterne Bentsen og Klint foreslår at bygge, vil blive smuk, men den synes mig ikke at erstatte det menneskelige billede, som Skovgaards udkast lover os. ... Jeg mener, kort sagt, at efterslægten vil takke os, om vi kan efterlade den et værk som Niels Skovgaards Grundtvig-statue. En sådan kan vi få nu og ikke om hundrede år.” Med Ny Carlsbergfondet som bestiller fik hans skulptur af den knælende Grundtvig dog i 1932 plads i gården ved Vartov, København. At man ikke tidligere havde taget fat på opgaven kan undre. Årsagen var nok – hvad konkurrencen også synes at understrege – at det var vanskeligt at omsætte Grundtvigs vidtfavnende virksomhed i en konkret form. Niels Hansen Jacobsens bidrag til konkurrencen Her i billedspalten er gengivet en glaseret stentøjsskitse, der findes på Vejen Kunstmuseum. Den er med sikkerhed udført op til denne konkurrence om et monument for Grundtvig. Grundformen er en enkel, høj og slank, indad buende, rektangulær form, der krones af en trappeformet gavl. Lige under denne hænger en mægtig klokke. I et felt under klokken anes i lavt relief gennem den brune og gråblå glasur en person, der ser ud til at humpe af sted, men nok snarere skal forestille klokkeren i arbejde. Nederst afsluttes klokketårnet af en sekskantet base med tre trin. Grundformen bearbejdede han til sit bidrag i gips til den førte konkurrence. Nederst er der fortsat en tretrinssokkel, der antydes udført i grofthuggede sten. Derover ses det indadsnævrende relieffelt, hvor klokkeren nu er udskiftet med en siddende mandsfigur. I sit studerekammer sidder han ved bordet. Neden for det ligger en stabel bøger, og ved hans stol står også et bundt. I modsætning til en del af konkurrencens øvrige Grundtvig-skildringer, hvor han gengives som en hvidhåret olding, ses han her som en ung mand med kindbart. Han bærer, hvad der må formodes at være datidens dragt, en åbenstående kjolefrakke, knæbukser og sko med firkantede snuder. Han støtter hovedet i den ene hånd, mens han med den anden skriver i sit hæfte. Bag hans hoved anes en række løse streger i gipsen. De kunne være antydninger af en hylde fyldt med bøger. På tværfeltet over relieffet står "1783 Grundtvig 1872". Derover hænger, næsten frit, en klokke, indrammet af en trappeformet gavl. Øverst knæler en harpespillende, vingeklædt kvindefigur. På ydersiderne ved klokken er der antydet plads til indhugget/støbt tekst. I modsætning til mange af de øvrige konkurrencebidrag valgte Niels Hansen Jacobsen at skildre den unge Grundtvig med kindbart. Monumentet kommer omkring en del aspekter af Grundtvigs virke. I hovedrelieffet hyldes han som ung forsker i bøgernes verden. Skriveriet kan også være en henvisning til hans digte og salmer, der understreges af den harpespillende figur, mens klokken og tårnet ligger mellem salmerne og hans virke som præst.

På museet er bevaret en glaseret keramisk skitse, som har været en Niels Hansen Jacobsens forarbejder til hans første oplæg til et monument for Grundtvig. 20,5 x 15,2 x 8,8 cm. Inv. VKV 0215. Foto: Pernille Klemp