1902
Gips 1902.
Mål 59,5 x 47,5 x 39,5 cm.
Inv. 146.
Skænket til museet af Hansen Jacobsen.
Udstillinger
Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1902.
Charlottenborg, København 1903.
Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat.
Professor, Dr. Georg Brandes 1902 står som katalog nr. 23
Georg Brandes
Georg Brandes var den mest indflydelsesrige kulturpersonlighed i dansk åndsliv fra 1870 til første verdenskrig. Med sine forelæsninger »Hovedstrømninger i det 19. årh. litteratur« i 1870'erne foranledigede han naturalismens gennembrud i Danmark.
Særlig indflydelse på den symbolistiske strømning fik hans artikel "Aristokratisk Radikalisme" i tidsskriftet Tilskueren i 1888. Her fremlagde han Friedrich Nietzsches tanke, at samtidens samfund var blevet nihilistisk, fordi gudstroen ikke længere spillede nogen central rolle i folks liv. Brandes gjorde sig til fortaler for tanken om 'det store menneske' i religionens sted. 'Det store menneske' er et menneske hævet over den almindelige hob, som med sit væsen eller skaberkraft gør sig til kulturens bærer.
Den tanke fik stor betydning for symbolisterne, der opfattede kunstneren som et ganske særligt menneske, en séer. I det guddommeliges fravær måtte kunsten træde i religionens sted ved at give sanselig form til verdens åndelige dimension, og dermed give det moderne menneske rum for fordybelse og erkendelse.
George Brandes dyrkelse af de store enere eller genier kom også til udtryk i hans biografier over kunstnere som Michelangelo og Shakespeare. To kunstnere, som også Hansen Jacobsen og hans kreds var optaget af.
Bustens opstilling
En anden gipsafstøbning findes på Nørresundby Bibliotek, ikke langt fra Hansen Jacobsens sommerhus, »Højhuset«, i Hammer Bakker. Portrættet blev også skabt i brunglaseret stentøj. Det havde plads i Georg Brandes' arbejdsværelse (nu på Nationalmuseet). På samme måde havde forfatteren Jeppe Aakjær på »Jenle« et par udgaver af Hansen Jacobsens portræt af ham selv.
Kritik af busten
Da busten udstilledes i Paris i 1902 kritiserede den danske kunsthistoriker Francis Beckett kraftigt skulderafslutningen i en omtale i tidsskriftet »Kunst«. Niels Hansen Jacobsen tog bemærkningen til efterretning og ændrede skulderpartiet.
Georg Brandes som model
Georg Brandes har siddet model for utallige kunstnere. Særlig berømte er P.S. Krøyers og Harald Slott-Møllers malede portrætter af ham, men også billedhuggerne har været flittige. Hele to gange har Hansen Jacobsen modelleret hans fysiognomi. Dette er det tidligste forsøg.
Små 10 år senere præsenterede Hansen Jacobsen hos De frie Billedhuggere en keramiske maske, der idag befinder sig på Vejen Kunstmuseum. Glasuren er giftiggrøn - muligvis en hentydning til den galde og de intriger, der stod om Georg Brandes' personlighed. Den klare markering af det stride pandehår - en slags horn - forklarer måske brugen af pseudonymet »Lucifer«.
 |
Det tydeliggøres i Rudolph Tegners statuette »Lucifer med Georg Brandes'
Hoved«, hvor forfatteren og kritikeren på det nærmeste optræder som sin
egen værste fjende eller i alt fald uden frygt for at komme til at ramme
sig selv.
 Foto: Pernille Klemp
|
 |
 Busten før ændring. |
 Niels Hansen Jacobsen »Portrætmaske«, udateret, udstilllet 1912, grønglaseret sten-tøj. Foto: Lars Bay |