1910(?)
Gipsbuste
Ukendte mål
Ukendt ejer
Kontakt venligst Vejen Kunstmuseum, om du har viden om portrættet
Udstillet: 1910 hos sammenslutningen "De frie Billedhuggere" i gips
Klik her for at bladre i 1914-fortegnelsen fra billedhuggerens atelier-museum ved Skibelund Krat. Hedebonden står som katalog nr. 22
Niels Hansen Jacobsens portræt af en typisk jyde
Desværre blev billedhugger Niels Hansen Jacobsens private papirer brændt kort inden hans død. Men heldigvis sker det stadig løbende, at Vejen Kunstmuseum bliver kontaktet med vigtige oplysninger. Tilbage i 2004 lykkedes det ved hjælp af ”forskning til fods” i Finland at opspore både en håndfuld af Hansen Jacobsens værker og dertil en samling breve og fotos, der havde tilhørt hans gode ven og nabo i Paris, den finske billedhugger Emil Wikström. En fransk kollega, Laura Gutman, der er bosat i Helsinki, fandt siden endnu en portion af Hansen Jacobsens breve til Wikström. De havde puttet sig i et offentligt arkiv i Helsinki. På denne måde knopskyder vores viden om billedhuggeren.
I 2005 fik museet en forespørgsel om, hvor man kunne finde Niels Hansen Jacobsens buste af Kresten Hinkbøl Pedersen (1844-1915). På en medsendt fotokopi stod der september 1922. Ser man på modellens data, må portrættet være modelleret efter hans død... og dog!
Portrættet vakte genkendelse. Det findes på Vejen Kunstmuseum en store samling fotoalbum og gamle glaspladenegativer, der heldigvis ikke blev kasseret ved billedhuggerens død. Ved et lykketræf kan vi derfor med denne efterlysning vise, hvordan portrættet så ud.
Kresten Hinkbøl Pedersen
Hvem var han denne Kresten Hinkbøl Pedersen? Det kan man læse mere om i Kristian Kristensens beretning fra 1962 i ”Fåborg sogn i Skads Herred, Ribe Amt”:
”Lokkemand, som han kaldtes i daglig tale, havde en betydelig handel med lam. I hans manddomstid var der mange får her på egnen og som følge heraf mange lam til salg. Kresten opkøbte mange lam og sendte dem til København til slagtebrug. Med denne handel var han i kompagni med Thomas Hansen i Skovbølling i Åstrup Sogn. I den tid, det var sæson med lammene, kunne de opkøbe en vognladning ugentlig i fællesskab. En af dem rejste med til København og solgte ved en kommissionærs hjælp. Det var før jernbanen kom til Agerbæk. Lammene blev drevet i flok til Holsted Station og indlæsset i banevogn dér.”
I en maskinskreven familiehistorie fra 1976 står der lidt mere om manden:
”Kresten havde ord for at være en solid handelsmand, en mand man kunne stole på, og derfor blev han betroet at ordne handler for mindre erfarne landmænd. Han var endvidere en mand med en god del jysk lune og en egen evne til at omgås alle. Især var han en udpræget børneven, der kunne fortælle historier. Kresten havde i tidens løb flere offentlige tillidshverv, således som medlem af sognerådet og som vurderingsmand i hesteforsikringen, noget hans tid ellers dårligt kunne forene, da han jo i øvrigt var en god familiefader og en udpræget hjemmets mand.”
Et portræt af Lokkemanden
Beskrivelsen afrundes med en bemærkning om, at venner rejste ham et minde i Skibelund Krat. Der er ingen viden om, at der nogensinde skulle have stået et minde for Kresten Hinkbøl dér. Til gengæld ved vi, at et eksemplar af portrættet stod i billedhuggerens Atelier ved indkørslen til Skibelund Krat. Det blev opført i 1914 og stod derude frem til 1938. Formodentlig allerede i 1914 udkom et lille trykt katalog, hvor portrættet af Hedebonden en nævnt.
Men portrættet af Kresten Hinkbøl stod allerede inden hans død i 1910 på udstilling i København, hvor det i kataloget står omtalte som ”En Hedebonde” – altså den generaliserende karakter, som billedhuggeren søgte.
En typisk jyde
Et barnebarn af ”Lokkemand” har fortalt, at billedhuggeren var særlig interesseret i modellens ansigtstræk, da han var på jagt efter en person af et typisk jysk udseende. Men hvad skulle han med sådan en ærkejyde? Mon Hansen Jacobsen blev sporet ind på det jyske af sin bror, Jacob Jacobsen (1856-1901), der holdt sit forfatterskab på jysk? På dialekt skrev han ”Tæjelowns Sjow”, der bestod af tre små hæfter, hvoraf det første blev trykt i 1888. Begge brødre blev formodentlig påvirket af folk som H.F. Feilberg (1831-1921) der fra 1892 var bosat i Askov. Han var uddannet teolog og helligede sig i Askov sine studier i folkeminder og dialekter. Hans hovedværk er ”Bidrag til en ordbog over jyske folkemål I-IV” (1886-1914), som desuden indeholder en gennemgang af jysk folklore og materiel kultur. I firbindsværket optræder Jacob Jacobsens bøger jævnligt som kilde til de særlig jyske vendinger.
Det er alt sammen gætværk, men mon der konkret skulle være nogen, der ved noget om, hvor busten i dag kan findes? I givet fald glæder Vejen Kunstmuseum meget til at tage i mod alle relevante oplysninger. Ring på 79 96 69 40.
 |
Det udaterede portrætfoto af Jacob Jacobsen er taget i Esbjerg hos Ad. R. Andersen. Udlånt fra privateje.