Den 17/1 1920     Kjære Aakjær   Mange Tak for Din smukke lille digtsamling.[1] Du sendte os til Nytaar, det var meget nydelig af Dig, jeg er jo et asen at jeg ikke forlængst har takket for Din gave.   Kommer Du til Kjøbenhavn,[2] så se endelig ud til os, fortiden er jeg ene herovre, men jeg venter at min kone kommer en af dagene, det vil glæde os meget at se Dig.   Hvor er det nu mærkedag i Danmarks historie når nu Sønderjyderne stemmer sig tilbage til Deres land. Hvor var det en skjøn kampsang[3] Sønderjydernes tillidsmænd rettede til Deres landsmænd.     Nu mange hilsener til Dig og Din kone   Din hengivne   N. Hansen Jacobsen           [1] Julen 1919 udgav Aakjær digtsamlingen ”Glimmersand”. Det er formodentlig den, som NHJ takker for. [2] NHJ havde to hjem og boede på dette tidspunkt så vidt vides primært i Vejen, men havde også en lejlighed i København på det dengang yderste Østerbro, hvor han havde værksted på Max Müllersvej nr. 3 i et dertil opført hus i baggården. [3] Kampsangen må være ”Det haver så nyligen regnet”, af Johan Ottosen. Sangen er oprindeligt skrevet i 1890 til en fest i ”Studentersamfundets Sønderjyske samfund”, 26 år efter at Sønderjylland i 1864 kom under preussisk styre. Sangen blev hurtigt sønderjydernes kampsang og blev derfor forbudt af de preussiske myndigheder. Uddrag fra sangen blev brugt på skilte opsat i forsamlingshuse og på plakater ved folkeafstemningen i 1920, da en del af Sønderjylland atter blev dansk. Under besættelsen 1940-1945 blev sangen udbredt over hele Danmark, da hele befolkningen nu var i samme situation som sønderjyderne havde været i årene 1864-1920, og fordi sangen formanede til udholdenhed.   Bemærk retskrivningen, Du, Din og Dig skrives med stort begyndelsesbogstav. Og nu er de to gamle venner endelig gået fra at være Des til at blive Dus   Se original brevet her