EN HØSTSCENE Af Teresa Nielsen, museumsleder Få kilometer fra Vejen ligger ”Vestre Skibelundgård” nede i Kongeådalen – lige syd for monumen-tet ”Modersmålet”, der knejser på bakkekammen i Skibelund Krat. De to punkter har andet end geografien til fælles. Med kort afstand har billedhugger Niels Hansen Jacobsen været på spil begge steder. Oven for bakken har han leveret et af sine mest politiske monumenter – en skulptur, der med sit budskab retter sig så stærkt mod syd, at det næsten bliver rent relief. Med indvielse i 1903 udførte billedhuggeren monumentet på bestilling af bankdirektør Axel Heide, der også stod for opstillingen af ”Absalon” på Højbro Plads i København. Her ved det, der dengang var det yderste Danmark, på festpladsen for møderne mellem dansksindede nord og syd fra Kongeåen, på højdedraget med kig ned over grænsen til gendarmerne på den anden side, lød opgaven på et minde over de to stærke sønderjyder, historikeren A.D. Jørgensen og digteren Edv. Lembcke. Hansen Jacobsen løftede projektet fra et par buster til i symbolismens ånd at skabe et billede på det talte sprog. Det gjorde han ved mellem de to agtværdige herrer at indsætte en stolt kvindefigur fra første vers af Edv. Lembckes 1859-sang, ”Vort Modesmaal”: ”En højbåren jomfru, en ædel kongebrud”. Sangen er direkte knyttet til det sønderjyske. Lembcke skrev den til afskedsfesten i 1859 for præsten F.E. Bojsen, der forlod sit embede i Vilstrup ved Haderslev. Som Niels Skovgaard ved hovedattraktionen i Skibelund Krat, ”Magnusstenen”, pakkede et stærkt politisk budskab om atter at rykke Nordens grænsepæl frem mod syd ind i fortællingen om Magnus den Godes sejr på Lyrskov Hede, valgte Hansen Jacobsen at svøbe billedet af sprogets styrke ind i middelalderromantik – måske påvirket af ånden i folkemelodien, der ligger bag. I bedste Prins Valiantstil træder den smukke unge brud frem, og ved hendes fødder satte billedhuggeren første linje af sangens anden strofe: ”Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord”. Manden, der trak i trådene bag etableringen af monumentparken, den legendariske grundlægger af Askov Højskole Ludvig Schrøder, jublede over, hvordan gæster foran ”Modersmålet” straks brød ud i sang. Teksten har en energisk krigerisk karakter, hvor kongebruden bl.a. slår igen med en latter, der kan sprænge lænker. Sproget bruges til at opbygge styrke: ”Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst, den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst” og ”hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når, det blev en sten i muren, der hegner hendes gård”. Som alsangen samlede og gav styrke under anden verdenskrig, og kirkegangen i den tidligere østblok var måden at vise politisk protest på, kom sangen ved de store Skibelundmøder med 1000-vis af deltagere til at spille en central rolle. Med naturens megafon blev ordene kastet ud fra festpladsens amfiteater hen over Kongeådalen til gendarmerne på den anden side. Nedenfor i dalen opførte Niels Stampe Nielsen i 1927 en ualmindelig smuk trelænget gård efter forbillede fra Bedre Byggeskiks-bevægelsen, der blev grundlagt i 1915. Blandt dens medlemmer var billedhugger Niels Hansen Jacobsen, og stilen kom til at præge opførelsen i 1924 af Vejen Kunstmuseum – især i den nordlige ende, der var bygget som bolig for billedhuggeren. ”Vestre Skibelundgård” er endnu i familiens eje. Barnebarnet Lis Stampe Nielsen erindrer i familie-fortællingerne om, hvordan Niels Stampe Nielsen jævnligt kom hos boghandler Bruun Møller i Vejen. Denne var gift med Henny Jensen, den af billedhuggerens niecer, der kom til at stå ham nærmest. Da boghandlen hen over midten af 1920’erne skulle smykkes med relieffer over de to indgangsdøre, var det naturligvis ”Morbror Niels”, der løftede opgaven. På det ene relief sidder et par piger og læser. På det andet ses et par ihærdigt lektielæsende drenge. Boghandlen måtte vige for bygningen, hvor i dag Danske Bank har til huse. Under nedrivningen reddede Knud Ørnskov de to relieffer, der siden år 2000 har hængt over dørene i Vejen Kunstmuseums Publikumsrum mellem de to særudstillingssale. Boghandlens relieffer inspirerede Niels Stampe Nielsen til hos billedhuggeren at bestille et relief til fremhævelse af stuehusets hoveddør. Familien gemmer på viden om, at stuehuset kostede ham 6.000 kr., mens relieffet løb op i 300 kr. Proportionalt set er 5% af byggesummen et anseeligt beløb at sætte i relieffet. Prisen stemmer dog fint overens med, hvad billedhuggeren på den tid fik for sine grav- og mindesten: I 1922 fik han 250 kr. for gravstenen over H.F. og Louise Feilberg, Askov. 1928 200 kr. for gravsten over Otto og Bolette Rosenstand, Vester Vedsted. 1928 350 kr. for gravsten over Johan og Kirstine Beier, Bramming. 1929 200 kr. for mindetavle over Carl Koch, Gørlev. 1929 300 kr. for genforeningsstenen i Agerskov. De kan alle ses i databasen over billedhuggerens grav- og mindesten. I et af Hansen Jacobsens gamle fotoalbum findes et snapshot af relieffet – taget mens det endnu stod i værkstedet. Billedhuggeren var selv vokset op på en stor firlænget gård, som faderen havde forventet, at han ville overtage, for ”ingen kan pløje så lige som Niels”. Men hans hu stod til kun-sten. I relieffet til Niels Stampe Nielsen har han arbejdet med et motiv, som han var fortrolig med. Helt fremme i forgrunden skildrer han omhyggeligt høstarbejderne med deres redskaber på en baggrund af kornets lodrette streger. Manden går i højre side i færd med at skære kornet, kvinden ses til venstre med riven og et nybundet neg. Gad vide om der er nogen form for portrætlighed? Øverst i relieffets krumning har billedhuggeren modelleret dekorative skyformationer.  Endnu et spor krydser mellem billedhuggeren og Niels Stampe Nielsen, der var en aktiv del af sog-nerådet i Vejen. Da man i anledning af Hansen Jacobsens 70-års dag i 1931 fremsendte et æresbor-ger-brev, skete det med bl.a. Niels Stampe Nielsens underskrift. Brevet hænger indrammet i en af billedhuggerens stuer på museet og siges at have fået en markant konsekvens for kunstneren: Med æren fulgte skattefritagelse! HÆRVEJENS VANDRERUTE Følger man denne, sammenkædes de omtalte punkter. Nordfra pas-serer man Vejen Kunstmuseum, når man følger sporet i Nørregade. Siden kommer man ud forbi ”Modersmålet” i Skibelund Krat, og fortsætter man ad grusvejen neden for monumentet, går vandreruten lige ved ”Vestre Skibelundgård,” inden man drejer skarpt mod højre hen til ”Frihedsbroen” og turen hen over Kongeåen til Sønderjylland.

Bruun-Møllers Boghandel lå i hovedgaden i Vejen, hvor i dag Danske Bank har til huse. Over indgangene var relieffer modelleret af Niels Hansen Jacobsen. De hænger i dag på Vejen Kunstmuseum. I et af Hansen Jacobsens fotoalbum ses en næroptagelse af relieffet til Vestre Skibe-lundgård som det tog sig ud i kunstnerens værksted.