brev16

Kære Frue - Ikke jeg kan blive fri for den Tanke at netop De maa kunne skrive om Ejnar Nielsens skönne og gribende Kunst[2] – og allerhelst i Grunden til ”Höjskolebladet – bliver ”HB” ikke holdt af den intelligenteste Del af Landbefolkningen? – jeg synes det – og er der ikke Ejnar Nielsen et ukendt Navn – og hvor er da det urimeligt; – hans modeller[3] – hans blide Landskaber = Naturfölelse – siger da, hvor hans Hjerte er, – helst skulde Artiklen være forsynet med Billeder – Clichéer maa Bladet vel kunne faa hos Kunstforeningen. – Ja! Undskyld, jeg saadan kommer igen – det er saa meget, fordi jeg husker Deres Omtale af ”Borgerne fra Calais”[4]. ”E.N.” Kunst maa da gribe Dem, som den Gruppe har gjort – skriv og henled Landets Opmærksomhed paa den stolte monumentale Kunst der nu saa let er at faa at se – og vel for eneste Gang samlet – og jo dog – saa meget har jeg da været paa Siden af Kunstnere, at jeg ogsaa kan forstaa, at det kan De nu da ikke, fordi en anden synes det, – og saa bærer De da nok ogsaa over med mig, der saadan vover at skrive saadan til Dem –

Tak for Mörkningsstunden hos Dem – og nu stikker vi saa snart til Jylland[5] –

[1] Datoen er tilføjet i en anden håndskrift, formodentlig Marie Bregendahls?

[2] Maleren Ejnar Nielsen (1872-1956) var en nær ven af Niels Hansen Jacobsen. Vejen Kunstmuseum har en stor samling af hans værker samt det møblement, som P.V. Jensen-Klint i 1902 udførte til den nygifte, og hvor de broderede sæder er udført af den professionelle brodeuse Marta From efter forlæg af Ejnar Nielsen. På museet hænger Ejnar Nielsens monumentalportræt af sin første hustru, Marie født Thaarup. Det fik billedhuggeren som gave i 1931 ved sin 70-års fødselsdag. Få år tidligere var Ejnar Nielsen i 1927 aktuel med en stor separatudstilling i Kunstforeningen, Gammelstrand i København – netop den, som Kaja Hansen Jacobsen her opfordrer Marie Bregendahl til at skrive om. Udstillingen blev i Højskolebladet omtalt af Elise Konstantin-Hansen, hvor hun bl.a. bemærkede, at Ejnar Nielsens fire tegninger, der er illustrationer til Karl Larsens fortælling ”Den gamle Mands Barn” (trykt i ”Juleroser” 1900) netop på udstillingen blev erhvervet til kunstmuseet i Vejen.

[3] Det er som om Kaja Hansen Jacobsen allerede anede, hvordan Ejnar Nielsen-samlingen ville vokse frem på Vejen Kunstmuseum. Takket være Ny Carlsbergfondet kom Ejnar Nielsens monumentale, men stærkt eftermørknet maleri, ”Mennesker lytter til Klokkerne, der ringer Dagen ned” (1899-1900) i 1976 til samlingen. Her ses en gruppe Gjern-borgere i deres livsaften – landfolk, der har stået malerens hjerte nær.

[4] Skulpturgruppe udført af den franske billedhugger Auguste Rodin i årene 1885 – 1895. Den består af seks borgere fra Calais, der i 1397 ofrede sig selv til englænderne mod, at byen måtte gå fri af belejring. Et stemningsbeslægtet kunstværk er ”Livets Spil”, som Niels Hansen Jacobsen i foråret 1934 viste på Den frie Udstilling. Denne skulpturgruppe står i gips på Vejen Kunstmuseum.

[5] Den afsluttende bemærkning viser, at Kaja og Niels Hansen Jacobsen i lange perioder var bosat i København i deres lejlighed på det dengang yderste Østerbro omkring Nygårdsvej. Dér var primært deres vinterbolig, mens de om sommeren boede i Vejen – frem til 1924 i aftægtsboligen til hans fædrene hjem, ”Hytten”, og derefter i boligen på museet.