Altertavler, glasmaleri og andre kirkelige opgaver
 KLIK HER for kronologisk oversigt

Af Teresa Nielsen, museumsleder

Lad først Hou selv fortælle lidt om de kristne motiver: ”Biblen er jeg vokset op med. Mor fortalte mig, da jeg var en lille dreng, så smukt om Frelseren, og den barnetro, hun gav mig, har jeg bevaret. Saa er det da ikke mærkeligt, at jeg har malt religiøse motiver og engle. Jeg synes også, at det er interessant at arbejde med menneskeskikkelsen bevinget. Vinger er ikke noget påklistret, det klæder mennesket at få vinger. For mig udgør vingerne og mennesket en helhed. Jeg kan jo ikke sige, om man får vinger engang – men, jeg tror det da. Det ser også så skønt ud. Derimod tør jeg nok sige, det ikke er alle, der fortjener vinger. Når jeg maler engle, så bruger jeg også modeller – smukke mennesker, men jeg holder mig ikke nøje til modellen. Det endelige billede bliver til syvende og sidst udtryk for et indre syn, ikke for den virkelighed, man har for øje, når man står overfor modellen.
Et af de religiøse motiver, jeg oftest har arbejdet med er Lovsangen. Billeder med mennesker og engle sammen, som i en af Grundtvigs salmer. Det er et skønt motiv, og Grundtvig er en dejlig Digter. Mit første Lovsangsbillede hænger i Betesda (siden nedtaget ca. 2000-2002; en skitse hænger på Vejen Kunstmuseum); senere brugte jeg motivet i forskellige glasmalerier og i loftsmaleriet i Garnisonskirke. … For nylig har jeg igen malet Lovsangen i glasmalerierne til St. Magleby Kirke. Der lader jeg englene synge. Min gode ven, operasangeren Max Müller, så forarbejderne og sagde: ”Udmærket, Axel. Men du må gå i Palladium og se Deanna Durbin synge. Netop SE hende!” Jeg gjorde det, og hun havde just sådan en mund, som mine engle synger med.” 1

Et af de tidligste af Hous værker, der knytter an til kirken, er hans portræt fra 1893 af stiftsprovst H.F. Helveg. Hou har zoomet tæt ind på præsten, der glad og tilfreds kigger ud til kirkens gæster. Han er foreviget i det spartansk hvide kirkerum i en stol, der fortsat står fremme. Maleriet er forsynet med en solid træramme med en enkelt skåret ornamentik med en nordisk tone, der går igen i indretningen i de grundtvigianske kirker og højskoler. Rammen har et underfelt, hvor en del af den forgyldte tekst lyder: HANS FREDERIK HELVEG TJENTE I MENIGHEDER 59 AAR, HERAF EN MENNESKEALDER I KØBELEV KIRKE, HVOR SOGNEFOLK SATTE HAM DETTE MINDE. Portrættet hænger til hverdag på nordvæggen i Købelev Kirke på Lolland og udlånes til Hou-udstillingen på Vejen Kunstmuseum 28.4.-18.11.2012. Portræt-opgaven kom med meget stor sikkerhed til Hou gennem hans gode ven Valdemar Rønne Lotz, der opbyggede og drev det nærveliggende Mariebjerg. Er det muligt, at det også var Valdemar Rønne Lotz, der i 1937 foreslog, at man fik Hou til at stå for det glasmaleri, der blev indsat i Vindeby Kirke?

Religiøse motiver. Axel Hous livsværk rummer mange religiøse motiver, og over årene synes de at have fyldt mere og mere. Allerede i slutningen af 1880’erne viste han på Forårsudstillingen på Charlottenborg billedet Kristus, som prædiker fra Fiskerbaaden. Under sit ophold i Paris malede han i 1892 Rabbi, hvor går du hen?, der i 1893 vistes på Verdensudstillingen i Chicago, men som i dag kun kendes fra et gammelt sort-hvid fotografi. I 1939 tog Hou motivet op igen. Denne gang i sin trykte julehilsen, hvor han har tilføjet en baggrundsscene med Johannes Døberen.
 I 1893 modtog Hou Det Eibeschützske Legats præmie for maleriet Susanne, der i dag tilhører Fuglsang Kunstmuseum og indlånes til Hou-udstillingen på Vejen Kunstmuseum b28.4.-18.11.2012. Præmien tildeltes for et arbejde med emne fra Det gamle Testamente. Hou har malet den unge kvinde afklædt på kanten af bassinet med de lurende herrer gemt godt af vejen blandt løvværket i baggrunden. Påfaldende er den omhyggeligt malede kat, der sidder ved hendes side. Der er vitterligt tale om et portræt af en kat, der hed Mimi. Det fremgår af en hilsen til Hous ven Vilhelm Rønne Lotz.
Blandt Hous trofast udsendte grafiske julehilsner dukker det første englebillede op i 1910 – et udsnit af motivet fra hans alterbillede til Harboøre. Som Hou selv bemærker i det indledende citat, var han særlig glad for engle, der i årene 1912-18 optræder på hans trykte julehilsner. Fra 1930 rummer de årlige juletryk scener fra Kristi liv – de kan alle ses i hjemmesideafsnittets grafikdatabase.

Stiftsprovst H.F. Helveg, 1893. Tilhører Købelev Kirke, Lolland. Vises på 2012-udstillingen på Vejen Kunstmuseum.
Udsnit af den ene af Axel Hous tre høje, smalle glasmalede ruder til Brorsonskirken i København. Foto Pernille Klemp.
”Rabbi, hvor gaar du hen”, 1892 – udstillet på Verdensudstillingen i 1893 i Chicago. Nuværende ejer ukendt. Samme motiv på Axel Hous 1939 - julehilsen. Maleriet ”Susanne” udstillede Hou i 1893. Det tilhører Fuglsang Kunstmuseum og vises på udstillingen i Vejen. Raderingen af den kvindelige model udførte Hou i 1940.

Alterbilleder. Fra 1898 og livet igennem malede Hou en lang række alterbilleder. Oversigten fra Weilbachs kunstnerleksikon er under arbejdet op til denne udstilling udvidet kraftigt. Særligt i Nordjylland er der en markant koncentration af alterbilleder udført af Axel Hou – og måske vil flere dukke op under Hou-udstillingen i 2012. De kan heldigvis let og ligetil føjes til denne dynamiske oversigt på internettet! Når man ser Hous mange alterbilleder under ét, har han arbejdet med en ret asketisk klædt Kristus, der ofte bærer de nationale farver i form af en hvid kjortel og rød kappe. Han synes åben, venlig og nærværende. Her er ingen klassiske, stiliserede gyldne gloriebånd. Hou skiller de fromme figurer ud med en særlig aura. Mon den er tænkelig uden hans baggrund som apoteker?! Glorierne ligner en fase i et fysikforsøg. De ulmer og stråler bag Kristus og engle som en lysende giftig tåge af svovlholdige dampe. Nogle gange er lyset kraftigere som strålede en kraftig elpære bag modellens hoved.
Hou arbejder i en naturalistisk form, hvor man tydeligt mærker, at det er genkendelige personer, der har stået model. Landskabet er ofte ganske enkelt, næsten stiliseret - enkelte gange i en form, der ser ud som et destillat af elementer, som han kan have hjembragt som studier fra sin ungdomsrejse gennem dele af Italien. Andre gange arbejder han med specifikke lokaliteter som i 1903-alterbilledet til Bangsbostrand og 1913-14-alterbilledet til Simeonskirken.
Udsnit af Kristushovedet fra Hous alterbilledet til fra 1915 til Vennebjerg Kirke, Jylland.
Samspillet med arkitekterne. På sine gamle dag erindrede Hou, hvordan han allerede som barn blev sat i arbejde hos en arkitekt, og en tid var på Teknisk Skole. Måske han allerede dér, eller i alt fald senest som elev på Kunstakademiet kom i berøring med et slæng af jævnaldrende arkitekter. Gennem ægteskabet med sin hustru Marie, kaldet Miska, blev hans svoger arkitekten Thorvald Jørgensen, der har tegnet bl.a. Christiansborg Slot, Brorsons- og Mariendalskirken – til begge kirker leverede Hou glasmalerier. En af Miska Hous søstre var gift med arkitekten Johs. Magdahl Nielsen, til hvis Simeonskirke Hou leverede alterbilledet.
Endnu en arkitekt, Kristoffer Nyrop Varming (1865-1936), kom til at spille en vigtig rolle for Hou. Han var fætter til arkitekten for Københavns Rådhus, Martin Nyrop, som Hous familie også havde berøring med. I en oversigt over Kristoffer Nyrop Varmings produktion er anført elleve forskellige kirkebyggerier, hvoraf seks fik alterbilleder leveret af Hou (Bangsbostrand, Gåser, Vinderup, Vejgaard, Harboøre og Herrup Kirke). Ved opførelsen af Sindssygehospitalet ved Nykøbing Sjælland, som er et af de mest helstøbte eksempler på arkitektens virke, er der også integreret en kirkesal, hvor alterbilledet af hyrden med lammet er udført af Axel Hou!
Fra arkivet ved Bangsbostrand Kirke er fremdraget et brev, hvor arkitekten ses som den direkte formidler af kontakt mellem alterbillede-bestilleren og Axel Hou – læs mere under 1903 i den kronologiske oversigt nedenfor.
I kirkens tjeneste arbejdede Hou i glasmaleriopgaver også med religiøse motiver og især med svævende englefigurer.

 Kronologisk oversigt over Axel Hou kirkelige opgaver
1897 daterede Hou et alterbillede til Fræer Kirke, øst for Støvring. Her står den velsignende Kristusi en blomstereng med en lysende strålekrans i fuld figur iført hvid kjole med rød kappe og armene let strakt frem som for at velsigne dem, der står foran billedet. I 1928 blev den tunge, ældre ramme om alterbilledet fjernet og i 1957 blev det afløst af et alterbillede, som Hous ven, den ligeledes grundtvigiansk stemte maler Rud-Petersen i 1949 havde udført som kopi af sin egen altertavle fra 1939 til Oue Kirke. Hous maleri hænger i dag i tårnrummet bag orglet.

Udsnit af Hous alterbillede til Simeons-
kirken. I baggrunden ses storbyen med plankeværk og Galle & Jessens skorstene.
1901 leverede Hou alterbilledet til Buderup Kirke med Kristi korsgang som motiv. Maleriet blev med andet inventar i 1907 overflyttet til Støvring Kirke, syd for Ålborg, hvor det i 1978 blev afløst af et markant kors udført af billedhuggeren Erik Heide. I Henrik Gjøde Nielsens 2007-jubilæumsskrift om Støvring Kirke står: ” I synsprotokollen for Buderup Kirke, som siden også blev anvendt som synsprotokol for Støvring Kirke, anføres ved synet den 8. juni 1896 i Buderup Kirke, at altertavlen enten må restaureres eller ombyttes med en ny. Man valgte det sidste, og ved synet den 7. juni 1901 anføres det, at Alterbilledet anbringes snarest som bestemt i den ny Ramme.”
Arkitekt Hans Vejby-Christensen tegnede kirken fra sit kontor i Hjørring. I kirkens festskrift anfører Henrik Gjøde Nielsen, at folk fra Støvring-egnen omkring 1900 havde en del kontakt med den store valgmenighed i Vrå. Der kan de være kommet på Vejby-Christensen, der år 1900 opførte valgmenighedens kirke. 2

1903 daterede Hou alterbilledet til Bangsbostrand Kirke i den sydlige udkant af Frederikshavn. Det kom til kirken som gave fra en anonym giver. Motivet er Kristus og børnene, der er kommet til ham. Modellerne er så livagtige, at de synes at være børn som Hou har været fortrolige med, hvad enten de var fra Bangsbostand-området eller fra hans hverdag i København. De fordeler sig i to grupper med fire børn på venstre side og tre i højre – skævheden udlignes diagonalt i billedet ved at den større gruppe for neden til venstre opvejes af en trægruppe for oven til højre.
Særlig stærkt virker den lyshårede pige i venstre side. Beskuerne drages ind i billedet gennem hendes intense optagethed af Kristus. Der er i privateje bevaret en lille skitse fra 1902, hvor kompositionen allerede er lagt fast, landskabet er let antydet, mens børnenes tøj adskiller sig en del. Foran står en lille pige med en prikket kyse.
I skitsen er den blomsterdekoreret, og den lille dreng til venstre for hende ender også med noget andet tøj. Disse er små kosmetiske tilretninger, men da Hou i 1908 udførte en stort set nøjagtig kopi som alterbillede til Vejgaard Kirke, fjernede han den mest markante figur i venstre side: Det lille drengehoved, der med lukkede øjne hviler af ved Kristi side. De fleste aflæser figuren som en syg lille dreng – sker udeladelsen mon fordi Hou ved, at drengen i mellemtiden er død og borte?
I baggrunden af Bangsbostand-alterbilledet ses det lokale landskab med fjorden og Pikkerbakken. Maleriet er det første i en række, hvor Hou – næsten som middelalderens og renæssancens kombination af de religiøse scener og datidens donatorskikkelser – forbinder beretningerne om Kristus med nutidige persongengivelser og den specifikke egn, hvor alterbilledet hører til. Andre gode eksempler kan læses om under 1910 med Harboøre-tavlen og 1913-14 i Simeonskirken.
Maleriet er signeret Axel Hou og klart dateret 1903. Kirken stod allerede færdig i 1902 og er tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming, som Hou flere gange arbejde sammen med. Præst i Bangsbostrand Kirke, Freddy Rask, har venligst fremdraget et tankevækkende brev fra arkitekten til Pastor Münster. Det er udateret, men må være fra 1902, da kirkens indvielse omtales, og den fandt sted den 30. november 1902 – samme år som Hou har sat på den lille skitse i privateje. Om alterbilledet står der: ”Jeg har igen talt med Maler Axel Hou om Muligheden for at male et Alterbillede. Han har megen Lyst og da han baade er en udmærket Maler og et alvorligt og troende Menneske kan vi ikke faa en bedre til det. Jeg har tegnet op omtrent hvorledes Rammen m.m. skal være og han har set Størrelsen og mener at ville gøre selve Billedet for 600 Kr. hvilket ikke er meget i Forhold til Arbejdet. Det kan naturligvis ikke være ret mange Figurer derpaa, da Billedet jo ikke kan blive ret stort (c 2 al x 1 ¾ al). Nu bedes De tænke over et Æmne og paa om De kan være med til at tage Hou som Maler. De bedes erindre at Skitsen til Billedet skal indsendes til Ministeriet saa vi maa være i god Tid. Selv Billedet vil nok tage 3-4 Maaneder at male.” Her fremgår det, at beslutningen synes at have ligget mellem pastoren og arkitekten. Emnet, som Hou flere gange siden arbejdede videre med, er det tænkeligt, at de har talt sig frem til. Når arkitekten nævner, at der ikke kan være så mange figurer, kan de måske allerede have drøftet motivets karakter.

1904 leverede Hou som alterbillede til Gåser kirke, øst for Ålborg, et maleri af Nikodemus i natlig samtale med Kristus. Det blev leveret lidt efter kirkens indvielse, der fandt sted den 29. november 1903. Gåser Kirke er tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming, som Hou flere gange arbejde sammen med.
Aalborg Stiftstidende noterede fra dagen bl.a.: ”Et Alterbillede er foreløbig opsat, indtil Hr. Axel Hou får det Billede af Christus og Nikodemus færdigt, som Aalborg Sparekasse har skænket Kirken.” Det ankom hen over årsskiftet. På en draperet bænk sidder Kristus i den for Hou karakteristiske hvide kjortel og taler for den tænksomt lyttende Nikodemus, der er anderledes rigt klædt i en varmgylden turban og rødbrun kjortel med pyntet krave. Kristi glorie stråler på baggrund af en søjle, mens brystværnet bag Nikodemus danner over-gang til et mørkt landskab med antydning af træer.
I privateje findes en stor gennemtegning af motivet, der er dateret 1905 – en eftertanke.
Hous alterbillede fra 1903 til Bangsbostrand Kirke, sydlige Frederikshavn, Jylland.
I 1904 malede Hou ”Kristus i natlig samtale med Nikodemus” til to jyske kirker som alterbillede. Det til venstre er fortsat på sin plads i Gåser Kirke, mens det midtfor fra Sct. Olai Kirke i Hjørring er udskiftet med et andet alterbillede og derfor takket være menighedsrådets velvilje vises på 2012-Hou udstillingen på Vejen Kunstmuseum. Her har Hou benyttet en kronraget version af billedhugger Niels Hansen Jacobsen som model for Nikodemus. Motivet tog Hou i 1941 op på sin raderede julehilsen – det år, hvor billedhuggeren døde.

I Skt. Olai Kirke i Hjørring hænger på nordvæggen i skibet et maleri, der var alterbillede frem til 1979. Motivet er det samme. Her ses atter Kristus i natlig samtale med Nikodemus. Kompositionen er stort set ens, men Nikodemus tager sig anderledes ud. Det var Hous gode ven, hovedpersonen på Vejen Kunstmuseum, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, der sad model til figuren - men Hou har fået ham til at se ældre ud end han gjorde i 1904. Nikodemus er mere tyndhåret end Hansen Jacobsen var på det tidspunkt. Nikodemus-dragten er endnu rigere end i Gåser-alterbilledet, og han har nu front mod kirkegængerne, så man tydeligt ser hans mørke kjortel, røde kappe og hvid krave, hvorover der ligger to markante guldkæder sammen med det store guldspænde på kappen. Som med Gåser-billedet findes en gennemtegning af motivet dateret 1905. Det kendes fra Hous samling af gamle s/h fotografier.
Ved billedhuggerens død i 1941 genoptog Hou motivet på sin årlige trykte julehilsen – måske tænkt som et sidste farvel til vennen, et minde.
Med stor unøjagtighed er maleriet i Skt. Olai mange steder dateret 1910 trods det tydelige 1904 på lærredet. Det anføres, at have været altertavle fra 1910. Hvis det passer, kan man kun gisne om nogen har set det på lager hos Hou eller har nogen måske set alterbilledet i Gåser og spurgt, om han kunne levere noget lignende?

Hou har gemt et gammelt s/h foto af en kultegning(?) med motivet fra Hjørring alterbilledet, men udført i 1905.
1905 menes at være året, hvor Hou udførte sit Lovsangsbillede til Betesda på Isreals Plads i København. Det store maleri blev nedtaget ca. år 2000-2002 - et forarbejde tilhører på Vejen Kunstmuseum. indviedes den 4. februar Vinderup Kirke øst for Stuer. Alterbilledet er Axel Hous maleri af Kristus på korset. Det er signeret og dateret 1905. Til venstre for den korsfæstede står Jomfru Maria og til højre Johannes, hvor det ser ud som om Hou igen har brugt Niels Hansen Jacobsen som model. Blandt Hous gamle s/h fotografier er bevaret tre malerigengivelser med et beslægtet motiv. Vinderup Kirke er tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming, som Hou flere gange arbej-de sammen med. 3   Samme år viste Hou på Forårsudstillingen, Charlottenborg, katalog nr. 216 Kristus og Nikodemus. Kul og Akvarel. Forarbejde til Alterbilledet i Gaaser Kirke.
Det er bevaret i privateje.

1906
Samme år afsluttede Hou alterbilledet til Troldhede Kirke. Under det store maleris buede top er den korsfæstelse Kristus det eneste motiv. I et mørkt landskab med antydning af lysning i horisonten hænger han bleghvid og kigger uanfægtet let opad til venstre mens blodet løber fra naglerne, der er banket gennem hans hænder og fødder. Maleriet er indfældet i en omhyggeligt udført træramme. Blandt Hous gamle fotografier er der en korsfæstelsesscene, der minder om denne.
Kirken er tegnet af arkitekt Vilh. Ahlmann (1852-1928), der i 1896 tegnede Vejen Kirke. Troldhede Kirke er bygget i årene 1905-06 og blev indviet i 1907.

 I Hous gamle album med s/h fotos er der billeder af tre skitser/malerier(?), der ligner oplæg til et trefløjet alterbillede.

Hous alterbillede fra 1906 til Vinderup Kirke, Jylland.
Muligvis samme år leverede Hou alterbilledet til Skørping kirke, hvor det kun er muligt at se den del af dateringen, der giver tallene 190/1... Maleriet er indfældet i en voldsomt stor, gammel renæssanceramme. Fokus er rent på den korsfæstede Kristus, der fremtræder lysende bleg på baggrund af den mørke nattehimmel. Den er kun brudt af et blodrødt bånd over horisonten. I silhuet anes enkelte bygninger, men landskabet er kun svagt antydet. Motivet ligger meget tæt op ad en malet skitse, der findes blandt Hous gamle s/h fotos, som Vejen Kunstmuseum fik overdraget først på året 2012 fra Hous barnebarn. Korsfæstelsesscenen har Hou desuden malet to gange i 1906 til henholdsvis Troldhede Kirke og Vinderup Kirke. Der er en påfaldende tæthed af Hou-alterbilleder på egnen omkring Skørping. Hou malede i 1897 ét til Fræer Kirke og i 1901 til Buderup gamle kirke, siden overført til Støvring Kirke. En anelse nordligere fik Gåser Kirke i 1904 et Hou alterbillede og i 1908 leverede han både til Vejgaard Kirke og Hjallerup Kirke. Slutteligt leverede han år senere også til Lindholm Kirke, 1935.

1907 står der i det blå vand i nederste højre hjørne af det store alterbillede i Løgstør Kirke. Det var en gave til kirken fra Løgstør Bys og Omegns Sparekasse. Det centrale motiv er Kristus stående i en træbåd med mast og sejl i baggrunden som kan læses som en indirekte henvisning til den kommende korsfæstelse. Han står rank i hvid kjortel med rødt draperet klæde. Blikket er rettet ud mod menigheden, som han møder med hævede arme i en velsignende gestus. I båden, nedenfor hvor han står, sidder et par synligt bevægede disciple, og i en båd i baggrunden til venstre ser endnu et par andægtigt til – lidt som fiskerne i den franske maler Puvis de Chavannes berømte maleri. Kirken er opført i årene 1892-93 efter tegning af arkitekt O.P. Momme (1854-1899)

1908 er dateringen på det maleri, der frem til 1975 dannede midten i alterpartiet i Hjallerup Kirke, nordøst for Vodskov. Iført hvid kjortel og rød kappe går Kristus barfodet på den pinefulde vandring med korset. Al opmærksomhed samles om ham på grusvejen i et underspillet landskab, hvis mest markante element er en bakke med to kors ude i venstre side. Kristi ansigt er fremhævet med strålekrans og tornekrone. Ved ombygningen af kirken fik maleriet sin nuværende plads i kirkens dåbsværelse. Blandt Hous gamle s/h fotos er en gengivelse af et beslægtet motiv.

Samme år leverede Hou altertavle til Vejgaard Kirke i den sydlige del af Ålborg. Kirken blev indviet i 1904 efter tegning af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming. Alterbilledet er for neden til højre dateret 1908 og blev leveret på 4-års dagen for kirkens undvielse. Det kostede 425 kr + fragt fra København. Til da have alterbilledet været en tegnet skitse udført af maleren Bertha Dorph. i 1908. Her har Hou malet en næsten tro kopi af alterbilledet til Bangsbostrand Kirke med børnene, der samles om Kristus. Ansigt for ansigt ses de samme børn på nær en lille dreng i højre side, hvor der opstår et hul i kredsen. Alterbilledet er i dag nedtaget og hænger på bagvæggen i kirken.

1910 har Hou dateret sit flerdelte alterbillede til Harboøre Kirke. Rammen er en renæssance-altertavle fra den gamle kirke, der var blevet for lille til den voksende menighed. Dele er bevaret i den nye kirke, der i 1910 blev opført af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming.

Alterbilledets motiv er det samme, som Hou tilbage i 1903 udførte til Bangsbostrand Kirke, Kristus velsigner børnene. Til Harboøre udvidede han emnet ved også at inddrage de voksne – lad ALLE komme til mig – og ved at fordele dem over de tre felter på tværs af den gamle altertavle. Han gjorde brug af sognets børn og voksne for at skabe kredsen af tililende. Centralt står Kristus som børnene flokkes om. Atter er der som i Bangsbostrand en dreng, der med lukkede øjne lægger sig ind til Kristus mens de andre intenst kigger op til hovedpersonen. Kristus er flankeret af to roligt ventende kvinder med spædbørn. I venstre side står børn og voksne helt stille og ser til, næsten som om de var i teateret. I højre side opstår en lidt anden fornemmelse af bevægelse ind i billedet ved, at kvinden kigger nedad til pigen, som hun holder i hånden. På tværs kædes de tre billeder sammen gennem den fælles horisont, fiskernes hav, der her fremtræder anderledes blikstille end det kendes fra fortællingerne om det barske liv med forlis og tab af slægtninge.
 Klik her for at læse Ellen Damgaards artikel om altertavlen – og læs i 1913-14 om, hvordan Hou til Simeonskirken på Nørrebro arbejde videre med inddragelse af lokale modeller og motiver.

Over den tredelte billedfortælling har Hou ladet indfælde gengivelsen af et englekor med to musicerende engle. Dette motiv brugte han i 1910 til sin raderede julehilsen. Fra Hous barnebarn modtog Vejen Kunstmuseum hen over årsskiftet 2011-12 blandt meget andet en stor skitse til Harboøre-tavlen. Den er for neden til venstre betegnet med et W og tallene 45/1909. Blandt Hous gamle s/h fotografier er også en gengivelse, der i stiliseret form viser, hvordan malerierne var tænkt indplaceret i det gamle alters felter. Det er interessant, at det blev Varming og Hou – som tilhørte grundtvigiansk stemte kredse – der kom til at levere kirke og alterbillede til en af Indre Missions højborge.

Til venstre ses alterbilledet fra 1906 til den jyske Troldhede Kirke og ved siden af et s/h foto fra Hous gemmer.
Foto af Hou i 1906-07 under arbejdet med alterbilledet, der i 1907 blev opsat i Løgstør Kirke, Jylland.
1908 har Hou dateret alterbilledet til Hjallerup Kirke. Samme motiv ses på et s/h foto fra hans album.
I Hous gemmer, som Vejen Kunstmuseum har fået overdraget fra hans barnebarn, ligger der bl.a. et foto, hvor studier til Harboøre-altertavlen fra 1910 er sat ind i det gamle alters renæssance arkitektur.
Det færdige alterbillede til Harboøre Kirke sammen med en kultegnet skitse, der er dateret 1909. Den tilhører Vejen Kunstmuseum.

1913-14 er Axel Hous datering i nederste højre hjørne i det højre af tre høje slanke glasmalerier, der er indfældet i væggen over alteret i Brorsons Kirke i Rantzausgade i København. Kirken er opført hen over århundredeskiftet, 1898-1901, af Axel Hous svoger Thorvald Jørgensen. Det virker nærliggende, at han har anbefalet, at man fik Hou til at stå for glasmalerierne, som blev udførte sammen med glarmester Carl Møller.
Hen over de tre billeder skildrer Hou to møder med den himmelske hærskare. Nederst stiger i venstre side en yngre kvinde og i højre side en ældre kvinde opad opmuntret af hver sin beskyttende engel. Ovenover er i baggrunden et kor af seks lysende engle og foran dem et par muntert rødlysende musikanter – én med harpe og én med en violin.
Raffineret holdes ruderne i lyse toner til de bagvedstående engle, deres vinger og himlens lyseblå. Der dannes en markant kontrast til enkelte gule og orange islæt – fra små felter i båndene hos de midterste engle til fx harpens store orange flade ude til venstre. Nederst fæstnes det himmelvendte til den faste jord gennem et væld af uskyldsrene hvide liljer.
I besvarelse af spørgeskema til den 3. udgave af Weilbachs kunstnerleksikon bemærkede Hou, at han har udført ”En Mængde Forarbejder til Vævning vævet af Else og Bodil Magdahl Nielsen og andre. Tegnet nogle Altertæpper og Alterduge. Nu i denne Tid broderer ca. 20 Damer paa et stort Altertæppe til Brorsonskirken efter mine tegninger og Forarbejder.” Tæppet ligger fortsat i kirken. Borten er en slynget vindrueranke og midtermotivet er et mønster af symmetrisk stiliserede roser, der midt foran alteret danner et kors. De nævnte vævere var søstre(?) til arkitekten Johs. Magdahl Nielsen, der var gift med en af Hous hustrus søster Anna Birgitte. Ham arbejdede Hou flere gange sammen med - både ved alterbilledet til Simeonskirken og i midterpartiet til brønden på Vandkunsten i København.
I samme periode arbejdede Hou med den store altertavle til den nærved liggende Simeonskirke på Nørrebro. Billedet er i nederste venstre hjørne signeret: A:Hou. 1913-14. Motivet er Kristus, der velsigner børnene. Det har Hou benyttet i to ældre tavler i de jyske kirker i Bangsbostrand og Harboøre. Sammen danner de en udviklingshistorie og viser et greb, som Hou og formodentlig også menighederne var glade for. Den første tavle er fra 1903. Ude i det fri ses Kristus i Bangsbostrand omgivet af portrætgenkendelige børn.
I Harboøre-tavlen fra 1910 danner havet en neutral baggrund for en tæt forsamling af igen portrætgenkendelige bysbørn. På samme måde har Hou til Simeonskirken malet en blanding af roligt stående voksne med fremhævelse i begge sider af moderskabet både hos den lyshårede og den mørkhårede kvinde, som også med sin mand kan læses som bedsteforældre generationen. Foran dem er der driftighed i dette leben af børn, der er fanget i løb ind på ”scenen”. Mellem personerne har Hou fået plads til et lille kig ind til nogle af egnens endnu ledige byggetomter, plankeværk, nybyggede huse og rygende skorstene.
Hos Hous efterkommere findes et par studier til enkelte af børnene i forgrunden på alterbilledet til Simeonskirken.

Hos Axel Hous efterkommere findes malede studier til to af de centralt placerede børn. De er begge dateret 1913. Blandt Hous gamle s/h fotografier er der to, der foreviger et par skitser af de fem englebørn, der syngende og musicerende svæver hen over Nørrebro-borgernes møde med Kristus.
Kirken blev indviet den 1. marts 1914 og blev tegnet af arkitekt Johs. Magdahl Nielsen, en af Hous hustrus svogre. Den fint pudsede metalbalustraden omkring knæfaldet er leveret af bronzestøber Rasmussen, hvis portræt Hou malede og i 1933 viste på Charlottenborg.
Det færdige alterbillede til Harboøre Kirke sammen med en kultegnet skitse, der er dateret 1909. Den tilhører Vejen Kunstmuseum.
Hou udførte i 1913-14 også det store alterbillede til Simeonskirken i København.
Blandt Axel Hous efterladte papirer er der et par fotos af studier til englekoret øverst i det buede felt i Simeonskirkens alterbillede.


1913-14 er også Hous datering på alterbilledet til Skallerup Kirke mellem Lønstrup og Hjørring. Motivet er Kristi besøg hos Martha og Maria i Betania. Midt i det næsten kvadratiske maleri sidder Kristus indrammet for oven af en frodigt voksende vin, der er rig på modne klaser. Han er flankeret af kvinderne klædt i gyldne toner, der passer med hans kjortel – den ene siddende, den anden stående, så der bliver en let diagonal bevægelse i billedet. Kvinden i venstre side udfylder det nederste venstre hjørne med den keramiske dunk, som hun holder i den ene hånd, mens hun i den anden hånd har et fad med lysende orange appelsiner. De bringer sammen med Kristi røde kappe liv i maleriets farvespil. 1913-14 udførte Hou også alterbilledet til Skallerup Kirke, Jylland.

1915 har Hou dateret alterbilledet til Sindssygehospitalets kirke ved Nykøbing Sjælland. På maleriet ses en ganske ung hyrde med et lam omgivet af en tæt fåreflok i et let stiliseret, tåget landskab. Samme år malede Hou et alterbillede til Vennebjerg Kirke – en videre bearbejdning af motivet fra Hjallerup, 1908. Her ses en segnet Kristus, der slæber sig af sted under vandringen med korset frem mod Golgata. Fokus er på Kristus og korset.
Landskabet er kun enkle store træk fra grusvejen i venstre side op over bakken med et par kors over enkelte træer i det blågrønne dis til det solide tårn i højre side. Blandt Hous gamle s/h fotografier er der også et foto af Vennebjerg alterbilledet inden det eftermørknede. Maleriet er i dag ophængt i kirkens kapel.

1915 udførte Hou alterbilledet til Vennebjerg Kirke, Jylland.
1915 har Hou dateret alterbilledet til kirken ved det forhenværende sindssygehospital ved Nykøbing Sjælland.
I Hous album findes et foto af den barmhjertige hyrde med lammet set i et diset landskab lidt i ånd med den franske maler Corots landskaber.

1915-16 udførte Hou fire glasmaleri til Skjern kirke. Motiverne er: Kristi fødsel, Kristi dåb, korsfæstelsen og opstandelsen. Om motiverne kan man på en lokal hjemmeside læse: ”Under Jesu fødsel er afbilledet Matthæus' symbol: En engel eller et menneske, fordi evangeliet begynder med et slægtsregister. Under Jesu dåb finder vi Markus' symbol: Løven, fordi det hos ham hedder at "Kristus var blandt dyrene". Under korsfæstelsen ses Lukas' symbol: Oksen (datidens offerdyr) fordi evangeliet straks fører os ud i templet. Under opstandelsen ses afbilledet Johannes' symbol: Ørnen, på grund af hans ørneflugt.”
I ruden under SANCT MATTHÆVS har Hou signeret projektet og derunder skrevet årstallene 1915-1916. I venstre side krediteres glarmester Carl Møller, som Hou også samarbejdede med ved udførelsen af glasmalerierne til Brorsons Kirke. Skjern Kirke blev i 1915 ombygget af arkitekt Johs. Magdahl Nielsen, en af Hous hustrus svogre.

1916 dateres Herning Kirkes dåbsfad. Om det har Hou skrevet, at fadet er: ”udført af Georg Jensen efter min Tegning og under mit Tilsyn”. Det centrale motiv er det samme som Hou i 1903 brugte til Bangsbostrand, igen i 1910 i Harboøre og 1913-14 i Simeonskirken: Lad de små børn komme til mig. Atter har Hou valgt at skildre dem i samtidstøj med kjole, shorts og tidens frisurer. Den stiliserede ranke om kanten går bl.a. igen i rammen om 1893-portrættet af H.F. Helveg, ses i 1926-ruden til Brorsonskirken og igen sammesteds på kanten af altertæppet, der blev broderet i 1944. Takket være guldsmed Boy Johansen, der har repareret Herning Kirkes gamle dåbsfad og med velvilje fra kirkens side, har det været muligt at vise dåbsfadet som en del af 2012-udstillingen af Hous værker på Vejen Kunstmuseum.

1922 viste Hou på Forårsudstillingen, Charlottenborg, katalog nr. 270 Christus og Peter paa Søen. Alterbillede til Herrup Kirke. H. 130 B. 95. Alterbilledet er signeret A: Hou og dateret 1922. Motivet er Kristus, der giver den tvivlende Peter en hjælpende hånd mens han selv står på havet som var det is eller snarere glas, der spejlblankt gengiver hans svævende fødder. Ud over Kristi glorie omgives de to personer af en aura-agtige krans. Den jyske kirke blev indviet den 27. august 1922 efter tegning af arkitekt Kristoffer Nyrup Varming, som Hou flere gange arbejde sammen med.



I 1916 leverede Hou tegning til dåbsfadet til Herning Kirke. Det er udført af Georg Jensen og er venligst udlånt fra Herning Kirke i udstillingsperioden takket være guldsmed Boy Johansen, der har sat det gamle dåbsfad i stand til brug i mellemtiden – tak!
Hou har flere gange skildret den tvivlende Peter og Kristus på havet. Fra venstre ses de på Hous alterbillede til Poulsker Kirke, Bornholm 1920 (vises i Vejen), dernæst følger en skitse til alterbilledet til Herrup Kirke, Jylland, og det færdige maleri, der er dateret 1922. Slutteligt ses Hous julehilsen fra 1943.

1925 var Hou på rejse i et par måneder for at studere glasmalerier. Han var i Frankrig med stop i Chartres, Poiters, Strasbourg og ikke mindst Paris. I forbindelse med Verdensudstillingen dér modtog Hou en sølvmedalje for sine tekstilarbejder, hvoraf en del var kirkelige opgaver.
Samme år udførte han glasmalerier til Mariendalskirken, Nitivej i København, der er teg-net af hans svoger, arkitekt Thorvald Jørgensen og opført i årene 1907-1908. 4 De kom til som led i en let ændring af kirkerummet, der fandt sted i 1925 delvist finansieret ved salg af en særlig kostbar oblatæske. Glasmalerne havde engle som motiv.
De blev nedtaget i 1988, og afløst af nye glasmalerier af Mogens Jørgensen (1914-2007). De blyindfattede felter til Hous glasmaleri blev omhyggeligt lagret, og kan derfor vises på Hou-udstillingen på Vejen Kunstmuseum, 28.4.-18.11.2012.
Først på året 2012 modtog Vejen Kunstmuseum et stort materiale fra Axel Hous barnebarn i Canada. Det omfattede bl.a. en skitse til glasmalerierne til kirken. Skitsen med de to grupper syngende og musicerende engle er dateret 1921, inv. VKV 2589.

1926 viste Hou på Forårsudstillingen, Charlottenborg, studier efter franske glasmalerier fra det 12. og 13. århundrede: 801 Notre-Dame de la belle Verriére. Chartres. H. 51 B. 21, 802 Gamaliel. Paris. H. 24 B. 22, 803 Martyr. Paris. H. 23 B. 23.
Samme år leverede han et mindre glasmaleri, en tredelt rude til højre side af Brorsons Kirke. Hou har udført den med glarmester Carl Möller.
Det var samme glarmester han i 1913-14 samarbejde med om de tre store ruder oppe over alteret. I nederste felt i den lille rude knæler et par bedede engle. Midt for anvender Hou ét af sine yndede emner – Kri-stus omgivet af børnene. Øverst svæver Helligåndens due med glorie på baggrund af en cirkel, et kors, treenighedens trekant og endnu en bagvedliggende cirkel af samme perlekantet type, som ligger bag de øvrige to motiver.
De tre dele er indrammet af en slynget plantebort med drueklaser – lidt i slægt med den bort, der slynger sig om altertæppets kant.

1930 udførte Hou to glasmalerier i koret i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads i København. Det ene er en bebudelsesscene, det andet viser hyrdernes tilbedelse. De er fortsat på deres pladser i kirken som rundbuede billedfelter. Grundkompositionen i bebudelsesscenen brugte Hou samme år som motiv til sin trykte julehilsen. Opgaven omfattede også en loftsfresko, der i 1960 blev overdækket. Dér havde han malet tre store musicerende engle, én svævende med løftede arme og syv mindre engle, der leger rundt mellem de store. Til arbejdet med denne udsmykningsopgave var Risse Berntsen (1909-1994) blandt Hous medhjælpere.

Fra Hous barnebarn har Vejen Kunstmuseum fået Hous skitse til Mariendals Kirkes over 3,5 meter høje ruder fra 1925. De er siden udtaget. Takket være kirkeværge Bent Christensen er de fundet frem og vises på 2012-udstillingen i Vejen.
Til et lille sidevindue i Brorsons Kirke i København har Hou udført en lille blyindfattet rude.
Til Garnisons Kirke, København, leverede Hou i 1930 også rundbuede blyindfattede ruder med henholdsvis bebudelsen og kongernes tilbedelse (fotos: Pernille Klemp). Det første motiv gik igen på Hous julehilsen fra 1930.

1931 viste Hou på Forårsudstillingen, Charlottenborg, katalog nr. 192 Jakob. Glasmaleri. Førstefødselsretten, Velsignelsen, Drømmen, Kampen med Englen, Mødet med Esau. 160x180. Tilh. Snedkermester Anton Kjær. Glasset brændt og samlet i Bly hos Carl Møllers Eftf. Glasmaleriets nuværende placering har museet ikke kendskab til, men vil gerne høre fra folk, der måtte kunne hjælpe med oplysninger. Konkret foreligger en af Hous skitser, der er dateret 1924. Den kom til Vejen Kunstmuseum først på året 2012 som gave fra kunstnerens barnebarn. Flankeret af et par scener i hver side står centralt et stort felt med drømmen, hvor Jacob ligger og sover under en kreds af svævende engle, inv. VKV 2590.
Samme år malede Hou et portræt af stiftsprovst J.A.P. Thorlacius til ophængning i Købelev Kirke.

1934 er Hous datering på alterbilledet, Kristi opstandelse, til Hjadstrup Kirke på Fyn. Her leverede han både maleriet og tegninger til rammen, der er ”skaaret i Egeplanker hos Snedkermester Anton Kjær”.5 Den markante rammes hjørner er relieffer med symbolerne for de fire evangelister. Øverst midtfor knejser et kors. Helheden kædes sammen af en stiliseret drueranke, hvis dekorative karakter knytter an til indramninger tegnet af andre grundtvigiansk stemte kunstnere som Th. Bindesbøll, P.V. Jensen-Klint og Rud-Petersen. Motivet er opstandelsen. Blandt Hous gamle s/h foto findes en skitse, der er dateret 1932-33 og ligger meget tæt på det endelige motiv, hvor et par engle svæver ned til Kristus på vej ud af graven. Det motiv bearbejdede Hou det følgende år til Lindholm Kirke.

Hous alterbillede fra 1934 til Hjadstrup kirke suppleret med et par af hans egne fotos.

1935 dateres Hous alterbillede til Lindholm Kirke.6 Motivet er opstandelsen – en tilvirkning af motivet, som Hou året forinden brugte i Hjadstrup Kirke. Den engel, som i den fynske tavle svæver ind for oven i højre side, har Hou i Lindholm-tavlen givet fodfæste.
Hun står som om hun holder stenen, der er skudt til side og solidt plantet på en af vagternes skjold. Den knælende engel i venstre side går fra at have armene løftet i tilbedelse til at sænke dem ned i bøn. Disse to tilretninger har Hou allerede arbejdet med i et par raderinger fra sensommeren 1934. Den 5. august dateres trykket af det knælende barn til venstre og englen i højre side er dateret 9. august. Hou ændrer især på Kristi fremtræden. På Fyn er han skildret i en bevægelse diagonalt ud af billedet med armene nedad bredt ud mens han i Lindholm bevæger sig frontalt med en slags velsignelse og pegen til himmels med tydelige stigma i begge hænder.
Den rigt ornamenterede træramme var ”skaaret i Egeplanker hos Snedkermester Anton Kjær” – den samme som Hou året før havde arbejdet sammen med om rammen til alterbilledet i Hjadstrup Kirke. Rammerne er stort set identiske på nær, at korset for oven i midten af Lindholm rammen trækkes lidt højere op.

Med små, men vigtige, variationer malede Hou i 1935 atter opstandelsesmotivet. Denne gang til Lindholm Kirke i udkanten af Ålborg, Jylland. Af gamle fotos ses, at han indledningsvis tænkte motivet mere kvadratisk, men endte i højformat. Sommeren 1934 havde han raderet et par studier af de to engle som de ses på alterbilledet.
Fra Hous barnebarn har museet som gave fået en skitse, der ser ud til at være til den glasrude, som Hou i 1931 viste på Charlottenborgs Forårsudstilling og angav tilhørte snedkermester Anton Kjær, der op til 1934 udførte de skårne rammer til Hous alterbilleder i Hjadstrup og Lindholm kirker på henholdsvis Fyn og i Jylland.

1937 dateres Hous glasmaleri af SCT. ANDREAS til kirken i Vindeby på Lolland. Blandt Hous gamle s/h fotos findes en skitse dateret 1937. Tegningen ligger meget tæt på den endelige rundbuede rude, hvor man helt enkelt ser den barfodede Skt. Andreas stående med det karakteristiske X-formede Skt. Andreas kors. Glasmaleriet er opsat i forbindelse med en ombygning i kirken, hvor man rekonstruerede gennembrydningen til korets sydvindu. Glasmaleriet er siden udtaget for at gøre kirkerummet lysere.

1938 leverede Hou to store glasmalerier (270x135 cm) til Store Magleby Kirke på Amager, der i 2011 fejrede 400 året for den ældste del af bygningsmassen. De er i den ene rude for neden til højre signeret og dateret 1937-1938. Det lyse, brede kirkerum har en række store vinduer, der er inddelt i 24 mindre felter med små farvede stykker i møderne mellem de lodrette og vandrette linjer samt allerøverst. Som gave fra Marchen og Ole Jakobsen blev de to vinduer tættest på alteret udskiftet med glasmalerier af Axel Hou forestillende et kor på seks engle, hvoraf et par er musicerende. I 1990’erne blev de nedtaget for at gøre kirkerummet lysere.7 De blev ved den lejlighed omhyggeligt lagret, og kan derfor vises på Hou-udstillingen på Vejen Kunstmuseum, 28.4.-18.11.2012. Givernes brorsøn, gårdejer Hans Jakobsen, har fortalt, at Hou fandt motivet i andet vers af salmen Guds menighed, syng for vor skaber i løn:
 Slå harpen, du fromme salmist på jord, – strengen er af guld – for Jesus, vor konge, Guds levende ord! Så liflig lege vi for vor Herre!

1943 viste Hou som katalog nummer 195 på Forårsudstillingen, Charlottenborg: ”Forkyndelse for Hyrderne. Ære være Gud i det højeste og Fred paa Jorden i Mennesker Velbehag. Alterbillede til Frederikskirken, Skaade Bakker ved Aarhus, 100 x 60”.
I ret neutralt enkelt landskab ligger nogle får, og nederst ses syv hyrder, der forundrede kigger opad. Beskyttende løfter de armene mod den lysende skare af engle, der foran en mængde lysstråler let svæver ned over dem. Med åbne arme, smilende og syngende danner denne himmelske hærskare en glansbillede-kontast til hyrderne.

1944 skrev Hou i sin besvarelse af spørgeskema til den 3. udgave af Weilbachs kunstnerleksikon, at han havde udført ”En Mængde Forarbejder til Vævning vævet af Else og Bodil Magdahl Nielsen og andre. Tegnet nogle Altertæpper og Alterduge. Nu i denne Tid broderer ca. 20 Damer paa et stort Altertæppe til Brorsonskirken efter mine tegninger og Forarbejder.” Tæppet ligger fortsat i kirken. Det er udført i store korssting i uld. Borten er en slynget vindrueranke og midtermotivet er et mønster af symmetrisk stiliserede roser, der midt foran alteret danner et kors. De nævnte vævere var døtre af arkitekten Johs. Magdahl Nielsen, der var gift med Hous hustrus søster Anna Birgitte. Ham arbejdede Hou flere gange sammen med - både ved alterbilledet til Simeonskirken og i midterpartiet til brønden på Vandkunsten i København. Altertæppet kan ses som en sidste hilsen til kirken, hvortil han i 1913-14 leverede de tre høje kirkeruder med den samlende fortælling og i 1926 en lille siderude. Den har en kantbort, der minder meget om den, som Hou brugte til altertæppet.

 Altertæppet til Brorsons Kirke er fra 1944 med store korssting i uld. Det strengt stiliserede rose-kors motiv er udført efter forlæg af Axel Hou. Foto: Pernille Klemp.

1 I interview i Berlingske Tidende den 29.10.1943 ”Det klæder Menneskene at faa Vinger”

 2 Kristoffer Nyrop Varming var gift med en apotekerdatter. Er det muligt, at Hou har lært ægteparret at kende i sin tid som apoteker?

3 I 1943 viste Hou hos Foreningen af 18. nov. som kat. nr. 149: Lovsang, Forarbejde til Billedet i Betesda. (1905).

4 I 1943 viste Hou hos Foreningen af 18. nov. som kat. nr. 196: Skitse til Glasmalerierne i Mariendalskirken (1925).

5 Bemærkningen har Hou selv nedfældet i sin besvarelse af spørgeskemaet til den 3. udgave af Weilbachs kunstnerleksikon.
I 1943 viste Hou hos Foreningen af 18. nov. som kat. nr. 162: Kristi Opstandelse, Forarb. til Alterbilledet i Hjaldrup, Fyn (1932).
Det må være en stavefejl i forhold til Hjadstrup kirke. Ifølge kirkens egne oplysninger stod altertavlen klar i 1934 – netop det årstal, som Hou har malet i nederste venstre hjørne.

6 I 1943 viste Hou hos Foreningen af 18. nov. som kat. nr. 163: Kristi Opstandelse, Forarb.
til Alterbilledet i Lindholm Kirke, Nørresundby (1934).

7 I 1943 viste Hou hos Foreningen af 18. nov. som kat. nr. 204: Forarbejder til Glasmalerier i Store Magleby Kirke. (1938).

I 1937 leverede Hou til Vindeby Kirke på Lolland en lille blyindfattet rude med Sct. Andreas som motiv. Den er siden udtaget for at lysne koret, og kunne derfor udlånes og vises på 2012-udstillingen i Vejen.
I 1943 leverede Hou alterbillede til Frederikskirken, Skåde Bakker ved Århus, Jylland. Dette gamle foto findes i Hous album over udførte opgaver, tilhører Vejne Kunstmuseum.