Illustrationsopgaver, boghåndværk og ex libris

Af Teresa Nielsen, museumsleder


GÅ TIL - Illustrationsopgaver for H. Hagerups forlag
GÅ TIL - Samspillet med bogtrykker Christian Christensen
GÅ TIL - Samspillet med forfatter Aage Matthison-Hansen
GÅ TIL - Ex libris
GÅ TIL - Klistermarmor og andet bogudstyr
GÅ TIL - Kronologisk OVERSIGT over tryksager


Det viser sig, at Axel Hou havde en stor passion for bøger. Han samlede smukke bøger, udførte selv udsøgte indbindinger og bidrog til mange bøgers dekorative udstyr. Men det har været sin sag at kortlægge denne del af hans virke. Der foreligger ingen oversigt fra kunstneren, og det er ganske enkelt umuligt at slå op, hvilke bøger kunstneren har illustreret. I mange år rangerede illustratorer ikke særlig højt og blev på bibliotekerne slet ikke registreret. I arbejdet med at indkredse Hous virke som bogkunstner, har der dog været god hjælp at hente hos passionerede bogfolk som Poul Erik Hansen (tidl. Vejen Bibliotek) og hos Anja Lollesgaard på Designmuseum Danmarks bibliotek. Den videre jagt er især foregået på internettet, hvor bøger er købt hjem fra antikvariaternes lange lister.

Der er en iøjefaldende modsætning mellem bibliotekernes manglende notering af kunstnernes indsats for bøgernes udstyr set i forhold til, hvordan kunstnerne er krediteret i de smukt udstyrede bibliofile publikationer. Ved de nedenfor nævnte bøger er der typisk en side, hvor personerne bag bogen omtales, fx ved ”Forførerens Dagbog” fra 1919:

”Portrættet og Vignetten paa Titelbladet er stukket i Kobber af Xylograf Knud Hendriksen og trykt af Kobbertrykker Johan Beck. Dekorationerne er tegnet af Maleren Axel Hou og reproduceret i F. Hendriksens Reproduktions-Atelier. Bogen er trykt paa Papir fra Van Gelder Zonen i Chr. Christensens Bogtrykkeri i Kjøbenhavn og udsendtes i November 1919.”

  Vignet med prinsessens monogram
- trykt 1904 i Børge Janssens
”Prinsessens Kammerherre”.

Noget anderledes er meddelelserne i Børge Janssens bøger, hvor de konkrete oplysninger omhyggeligt noteres – dette eksempel er taget fra ”Prinsessens Kammerherre”, 1904:

”Det kunstneriske Udstyr er af Maleren Axel Hou. Omslagets dekorative Motiver er hentet fra de af Prinsessen udførte Broderier paa Vemmetofte-Møblerne, og Prinsessens Monogram her og paa Indledningsvignetten over første Kapitel er tegnet efter Prinsessens Guitar paa Rosenborg. Sammesteds fra er Titelbladets Billede Amor med Oksen hentet. Prinsessens Portræt er gengivet efter Hofgravør Fritzchs Stik fra 1743, og Havescenen paa Vemmetofte, indrammet af Motiver, hentet fra den Brokades Daabskjole paa Vemmetofte, er venligst fotograferet til Bogen af Klosterfrøken M. Bülow, som herfor bringes min varmeste Tak. Slutvignetten, Vemmetofte Slot og Have, er indrammet af Ornamenter, der ligesom de to sammenlagte Hænder er tegnede af Prinsesse Sophie Hedvig i hendes Skitsebog, som nu findes i Vemmetoftes Bibliotek.”

I begge eksemplerne er der en helt anden alvor og omtanke i kreditering end i vore dages kortfattede kolofoner. Men der er også tale om bøger produceret af og for bogelskere. Af listen nedenfor fremgår det, at Hou har arbejdet med bøger for H. Hagerups Forlag i årene 1904-1920. På nær en bog for Astrid Ehrencron-Müller er de øvrige opgaver udelukkende løst for Agnes og Børge Janssen. Omkring 1919 knyttedes kontakten mellem den boginteresserede Hou og bogtrykker Chr. Christensen, hvis produktion udgør et højdepunkt i dansk boghistorie. Sammen udformede de både små tryksager og minutiøst udstyrede liebhaverudgivelser, hvor et absolut hovedværk er ”St. St. Blicher – Jydske Digte: Bondemaal”. Hvert opslag er en symbiotisk helhed af typografi og de rigt varierede gengivelser af hedens planter.


Af udstillingskataloger kan man se, at Hou havde en del berøring med de ovennævnte personer. I 1920 viste han eksempelvis på Forårsudstillingen på Charlottenborg et portræt, Bodil. Det angives at tilhøre forfatteren Børge Janssen – hun var hans datter. I 1928 viste Hou på forårsudstillingen sit portræt af ”Forlagsboghandler Hagerup”. Iført mørkt jakkesæt og butterfly sidder han i en behagelig lænestol med brillen klemt på næsen i færd med at læse – måske korrektur på en kommende udgivelse… Alligevel tager han sig tid til venligt at kigge ud på beskueren. 32 år efter at Hou havde gennemtegnet samtlige opslag til en bog, der var tilrettelagt af Agnes og Børge Janssen og Elisabeth Hagerup præsenterede han på Forårsudstillingen 1937 et dameportræt, der tilhørte ”Forlagsboghandler Hagerup”. Det må være hans hustru Elisabeth. Fra en side i Hous album med s/h fotos af sine værker kigger hun smilende ned på beskueren, den ældre hvidhårede kvinde. Man mærker en gensidig respekt, som meget vel bunder i deres gamle venskab fra århundredets begyndelse. Hun bærer en sort jakke over en højhalset blondebluse, der danner baggrund for et markant, perlesmykket kors. I 1940-41 udførte Hou et levende portræt af bogtrykker Chr. Christensen i værkstedet – meget mere om det senere. Det vistes på Charlottenborgs Forårsudstilling 1941 med den helt enkle titel ”En Bogtrykker” – måske en art pendant til Hous selvportræt, som han samtidig viste under titlen ”En Raderer”.


Illustrationsopgaver for H. Hagerups forlag
Så vidt vides, udførte Hou sine første illustrationsopgaver i 1902. Det var forsiden/titelbladet (?) til Børge Janssens ”Troldhede. Jysk Julehistorie”. I 1904 blev det til hele fire bøger, der udkom med hans medvirken. Til ”Lille Fru Elsebeth – Et Requiem” af Astrid Ehrencron-Müller (1874-1960, gift Kidde) udførte Hou forsiden og titelblad. Dér indsatte han et af den europæiske symbolismes hovedværker, en sort-hvid gengivelse af den schweiziske maler, Arnold Böcklins ”Toteninsel”.[1]  Motivet anbragte Hou midt i en ornamenteret gitterkonstruktion, som han selv havde tegnet. Samme år cementeredes med to bøger et mangeårigt samarbejde med Børge Janssen (1867-1933), og samtidig udførte Hou i samspil med dennes hustru en af sine mest omfattende illustrationsopgaver - gennemtegning af en hel bog, opslag for opslag. 		 


Forsiden til Børge Janssens  ”Prinsessens Kammerherre” - udgivet i 1904 på H. Hagerups Forlag.

Titelblad til Børge Janssens ”Prinsessens Kammerherre”, 1904.
En af illustrationerne til Børge Janssens ”Prinsessens Kammerherre”, 1904.

Axel Hous malet portræt af Forlagsbog-handler H. Hagerup”, udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling 1928. Gengivet fra Hous album med s/h fotos af sine malerier.
Axel Hous malet portræt af Elisabeth Hagerup, udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling 1937. Gengivet fra Hous album med s/h fotos af sine malerier.
   
Titelbladet til Børge Janssens ”Troldhede – jysk Julehistorie”. Trykt på H. Hagerups Forlag 1902.



  Axel Hous forside til Astrid Ehrencron-Müllers ”Lille Fru Elisabeth – Et Requiem”. Udgivet på H. Hagerups Forlag i 1904.


  På en af de første sider af ”Lille Fru Elisabeth – Et Requiem” ses Axel Hous blomsterkronet fantasiport, der indrammer en s/h-gengivelse af ”Toteninsel”, et hovedværk af den schweiziske maler Arnold Böchlin (1827-1901).
   
”Lille ____” er en barnets bog, hvor forældre noterer fra det lille menneskes første år. Den var udarbejdet af Agnes Børge Janssen (1872-1961) i samspil med Elisabeth Hagerup – forlæggerens hustru, og tryktes i 1905. De fik en af dansk boghåndværks grand old men, Lorenz Frölich til at udføre titelbladet. Bogens øvrige sider er enkeltvis omhyggeligt gennemarbejdet af Hou, men uden den samlende helhed af typografi og grafik, der siden ses i nogle af de nære samarbejder med Chr. Christensen.

”Lille____" rummer eksempler på tidens sideindramninger med veltilpasset blomsterornamentik. Allerede ved indholdsfortegnelsen møder læseren kombinationen af den lange lodret anbragte ranke af klokkeblomst og tværfrisens udvalg af andre vilde blomster. På side 15 bukker pinseliljerne sig smukt ind mod den fine budbringer, duen. Andre sider er præ-get af enfoldige børnebogsillustrationer som den bloddryppende grisefrise side 29, den kastanjetræsindrammede børneudflugt eller børnenes møde med hanen. I stil med datidens dekorative vægmalerier til Københavns Rådhus (udført af Jens Møller-Jensen, 1869-1948, der fik sin indledende tegneundervisning hos Hou) er der fx side 23 og 43 fine snirkelfelter – som bl.a. Klodshans, enhjørningen og ræven elegant hopper igennem. Bogen har en stribe omhyggeligt udførte naturalistiske børneportrætter, der er flettet ind mellem botanisk nøjagtige frugt- og blomsterornamenter.

       

Her er et udvalg af siderne fra ”Lille_____” fra venstre mod højre ses side 15, 29, 23, 43 og 17

Et par af bogens illustrationer knytter direkte an til Hous grafiske værk – en græshoppe som den til venstre på side 38 genfinder man på Hous eget eksemplar af hans radering fra 1900 af en kat. Og vuggegruppen side 17 ses på familien Hous 1905-julehilsen. Begge værker kan ses i grafikdatabasen.

 
Klik her for at bladre i ”Lille ____”



De små sommerfugleengle ved vuggen ses også på Axel Hous raderede 1905-julehilsen.

Til en lange række bøger, som Hou illustrerede for Børge Janssen, har de to – formodentlig i fællesskab, og i alt fald i en levende dialog – skabt en helt egen stil. Det fornemmes ret klart, at forfatteren, der havde grundig indsigt i både den historiske fortælling og tidens genstande, må have henvist kunstneren til de originalværker, der skulle danne baggrund for illustrationerne – eksempelvis den guitar på Rosenborg, der ovenfor omtales i krediteringen til ”Prinsessens Kammerherre”.

   
Axel Hous illustration med indrammet foto af Rosenborg-krucifikset trykt både i 1905 i ”Kongelig Naade” og det følgende år i ”Prinsessen” – begge af Børge Janssen.
   På 1905 titelbladet, gengives arkitekt Thorvald Jørgensens tegning af Christiansborg. Han stod for genopbygningen og var Axel Hous svoger.

  I vignetten på side 247 i ”Kongelig Naade” ses Axel Hous penne-tegning af Lyngby Kirke.

Dernæst har Hou i en kombination af reproduktion og tegning, som det også ses på titelbladet til ”Lille Fru Elsebeth – Et Requiem”, skabt de sider, der både skulle tjene til ekstra oplysning og adspredelse for læseren. Indenfor rammen af en forståelse for den tid, hvor det reproducerede værk er blevet til, har Hou fået forholdsvis frie hænder til at skabe den ornamenterede ramme. Dog holdes der hele vejen en behørig reference til konkrete værker, som i slutvignetten til ”Prinsessens Kammerherre”, hvor vi fra teksten ovenfor ved, at reproduktionen er efter prinsesse Sophie Hedvigs egen tegning, ligesom Hou i indramningens sammenlagte hænder har ladet sig inspirere af en af hendes tegninger i hendes skitsebog i Vemmetofte Klosters bibliotek. I ”Kongelig Naade” har Børge Janssen også inddraget Hous svoger, arkitekten Thorvald Jørgensen. Det er ganske naturligt, for titelbladet er centreret om arkitektens tegning af hans hovedværk, Christiansborg Slot i dets nuværende form. På side 247 er der et eksempel på, at Hou har fået helt frie hænder til dér at gengive Lyngby Kirke. Når man bladrer Janssen bøgerne igennem viser det sig, at der også er gjort genbrug idet eksempelvis Rosenborg-krucifikset, der ses i ”Kongelig Naade” året efter også bruges i ”Prinsessen”. Hous indramning af Hans Holbeins portræt af Chr. IIs datter Christine er gengivet i ”Christine af Danmark”, året efter optræder det i ”Christine af Milano” og slutteligt i 1912 i ”Christine af Lothringen”. Indenfor de ret stramme rammer af historisk betingede referencer får Hou også lejlighedsvis mulighed for at brilliere, som i ”Christine af Milano”, hvor han efter fotografi har udført en stemningsfuld tusmørketegning af et hus i Lier i Belgien, der ifølge Janssens oplysningstekst skulle være hendes barndomshjem. Motivet genbruges i ”Christine af Lothringen”. 		 


I tre af Børge Janssens bøger gengives Axel Hous indramning af en fotografisk gengivelse af den tyske maler Hans Holbeins 1538-portræt af kong Christian IIs datter, prinsesse Christine.

Børge Janssens ”Christine af Milano”, er forsynet med Axel Hous 1908-indrammede tegning af det hus i Lier i Belgien, der siges at have været hendes hjem.
 
Af særlig interesse i området omkring Vejen er Hous tilrettelæggelse af illustrationssiden ved overgangen til 1. del af ”Kongens Grenader”. Midt for er der en gengivelse af et skærmbillede fra Brahe Trolleborg. Omkring det har Hou udført en lystig ornamentering med afsæt i asiatisk inspirerede rokoko motiver som pagoderne og den knælende vismand – men øverst midtfor troner en figur, der er meget lig den Herkules, som mange på denne egn kender fra hjørnet af det store tårn på Koldinghus!
I Børge Janssens ”Kongens Grenader”, 1917, er trykt Hous afsnitsmarkering med et motiv fra et skærmbræt på Brahe Trolleborg. Figuren for oven i midten minder om Herkules på hjørnet af Koldinghus’ tårn. Hous rokoko-inspireret indram-ning afspejler hans glæde ved de asiatiske former, der også spores i hans mange dekorationer til Aage Mathisson-Hansens bøger.
   

Samspillet med bogtrykker Christian Christensen
Af de færdige bøger fremgår det tydeligt, at der har været et helt særligt samspil med bogtrykker Chr. Christensen (6. august 1876 – 5. december 1956). Deres fællesprojekter er lette, elegante og helstøbte. Det ser ud til, at Hous dekorative gen har fået stærk udfordring af et menneske, der stillede store krav til bogens kunstneriske helhedsindtryk. Under forberedelserne til 2012-Hou udstillingen på Vejen Kunstmuseum viste det sig vanskeligt at finde fyldestgørende oplysninger om bogtrykker Christian Christensen, der har betydet så meget for dansk bogtrykkerkunst i feltet mellem udsøgte liebhaverpublikationer og pæne masseproducerede tryksager. Her følger derfor en længere biografi der er vinklet i forhold til samspillet med Hou.

 

Chr. Christensen (CC) kom i 1890 i lære hos Hohlenbergs Bogtrykkeri, hvor der endnu blev trykt ved håndkraft.[2] Han ville mere og søgte i 1893 ind på det allerførste hold på den nyoprettede Fagskolen for Boghåndværk. Dér blev han landets første typograf. Hans svendeprøve indbragte ham i 1895 en sølvmedalje.[3] Siden drog han på valsen. Hos CCs efterkommere er bevaret to af fotograf Hans Rønnovs optagelser fra denne tid.[4] På det ene står CC yderst til højre i selskab med en ven, som han gik på valsen med. I hånden holder CC et glaspladekamera, han havde med på rejsen. Den anden optagelse er et trickfoto bagpå hvilket man kan læse, at Rønnov lavede en dobbeltoptagelse. Først fotograferede han CC stående som tjener med fuldskæg. Dernæst er modellen i venstre side foreviget som gæsten ved bordet efter at skægget var faldet.


Hans Rønnov og Chr. Christensen må have været nære venner eller på en særlig bølgelængde. Hos bogtrykkerens efter-kommere findes dette trickfoto, hvor den dygtige fotograf først i højre side har fotograferet CC stående som tjener med skægget, som han havde dyrket mens han var på valsen. Dernæst har han i venstre side fotograferet CC som nobel gæst i høj hat – efter at skægget er faldet! 
 
Bogtrykker Christian Christensens efter-kommere har velvilligt udlånt fotograf Hans Rønnovs officielle portrætfoto af bog-trykkeren.

 
 
Fra familien er også udlånt et af Rønnovs mere muntre fotos af Chr. Christensen (t.h.), der her er foreviget sammen med en god ven efter at han var hjemkommet fra en tur på valsen. Bagpå er med kuglepen anført årstallet 1902.
 
Efter hjemkomsten til København arbejdede CC på Langkjærs Trykkeri og tog siden endnu en tur på Fagskolen for Boghåndværk. Dér satte han bl.a. i 1905 Foreningen for Boghaandværks udgave af St. St. Blichers ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” med illustrationer af Hans Tegner og satte i december 1905 folioudgaven af Grundloven af 5. Juni 1849. Dernæst fulgte en studierejse til England, hvor han hos Chas. A. Jacoby, Chiswick Press, fulgte færdigtrykning af nogle af de bøger, der havde ligget uafsluttet ved den engelske bogmester William Morris’ død (1834-1896). Rejsen bød også på et arbejdsophold i Leipzig. Ved hjemkomsten arbejdede CC atter hos Langkjær og var dernæst en tid medhjælp hos Kr. Kongstad i Fredensborg.[5]  Fra 1906 drev han sit eget bogtrykkeri i København på adressen Østerbrogade 35. Det følgende år leverede Hans Tegner CCs karakteristiske bogtrykkermærke, der består af CCs initialer - spejlet og let overlappende.[6] Trykkeriet flyttede i april 1913 til Pilestræde 14, 4. sal, hvor Politiken tidligere havde haft til huse.
 
 
Chr. Christensens markante bogtrykker-mærke med de to overlappende, spejlede C’er er tegnet i 1907 af Hans Tegner, som CC to år tidligere havde samarbejdet med om Foreningen for Boghaandværks udgave af St. St. Blichers ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”.
 
I 10-året for opstarten af sit eget trykkeri udsendte CC i 1916 en reklametryksag, hvor han fremhævede, at han bl.a. trykte ”Blade af dansk Kunsts Historie”, der blev udgivet af Foreningen for National Kunst og ”Det nye Kunstblad”. Han trykte også for Stenders Kunstforlag og Arnbaks Kunsthandel, der bemærkede: ”Hr. Christensens Forstaaelse og Interesse for Arbejde, som skal være lidt udover det almindelige, har man Grund til at være glad for.” I hæftet er der også anbefalinger fra Dansk Boldspil-Union og Dansk Gymnastik-Forbund. De peger på en helt anden side af CC’s liv – hans virke som topidrætsmand med markante præstationer som løber og kapgænger. Ved siden af sit dybe engagement i bogtrykkerverdenen fandt han år 1900 også tid til at deltag i OL i Paris![7]
Sammesteds omtaler CC de bibliofile udgaver af fx Heinrich Heine ”Nordsøen” og Thomas Bartholins ”Vasa Lymphatica”, som CC bemærker, er ”udgivet paa 300 Aarsdagen for Th. Bartholins Fødsel.” Blandt en lang række anbefalere fangede Kaj Bendix (død 1919) i særlig grad nogle af CCs karakteristiske egenskaber i beskrivelsen af en brochure: ”De ofrede et udstyr, man vanskeligt kan tænke sig kønnere, og det til en pris, der i sammenligning med andre tilbud maatte kaldes overordentlig lav. Det er mit bestemte indtryk, at De i ganske særlig grad i Deres Fag forener kunstnerisk Sans med haandværksmæssig omhu og soliditet, og derfor ønsker jeg Deres udmærkede forretning al den fremgang og anerkendelse, den fortjener.” Det er muligt, at Kaj Bendix hentyder til sin bog om ”Parsifal”, som CC trykte for Erslev og Hasselbalch. Om samarbejdet skrev forlægger Steen Hasselbalch til reklametryksagen: ”Det er som altid en Fornøjelse at arbejde sammen med Dem, idet De i saa høj Grad besidder Forstaaelsen af: Hvorom det drejer sig, naar man stiller Deres Bogtrykkeri en Opgave.
 

Chr. Christensen mindes særligt for en række liebhaverpublikationer. Finansieret af Ny Carlsbergfondet udkom i 1910 hans første markante bogværk, Nicolaus Stenos ”Opera philosophica I-II” med dekorationer af Kongstad. Bogen fremhæves, fordi CC med den indførte Nordisk Antiqva i dansk bogtryk. Fra 1917 stod han for trykningen af ”Aarbog for Bogvenner”.
Fra 1918 skabte CC på ”Christians-Pressen” en omfattende produktion af specialudgivelser fri af forlægger- og forfatterhensyn. Et højdepunkt blev i 1928 i folioformat Oehlenschlägers ”Nordens Guder”. De store siders rammeværk og illustrationer var træsnit skåret af billedkunstneren Aksel Jørgensen (1883-1957) med nøje afstemt plads til teksten. Arbejdet var længe undervejs, for Jørgensen udførte de første træsnit i 1914. Christians-Pressens første udgivelse var i 1918 St. St. Blichers ”Præsten i Vejlbye.		  
 
Klik her for at bladre i Chr. Christensens reklametryksag fra 1916.
 
Chr. Christensens efterkommere har  Hans Rønnovs foto af bogtrykkeren som sportsmand. Medaljer antyder, at han var idrætsudøver på topplan med en del flotte rekorder.
 
En Criminalhistorie” med dekorationer af Kongstad. Bogens mål var at markere 25-året for 1893-oprettelsen af Skolen for Boghaandværk, og er dedikeret til skolens stifter xylograf F. Hendriksen.[8]
Som motto valgte CC ”Volo, ergo possum” – jeg vil, altså kan jeg. Dette valgsprog tog Kr. Kongstad ham ilde op, og mente, at CC var for hidsigt selvpromoverende.[9]  I betragtning af de høje mål han havde sat sig for og opnået som idrætsmand på topplan, kan mottoet dog lige vel læses som CC beslutning om altid at lade sig udfordre til at yde optimalt – også ved de opgaver, hvor han måske ikke på forhånd kendte en gangbar løsning. ”Jeg vil, altså kan jeg” dækker vist snarere over en konstruktiv faglig stædighed – og måske en god åbenhed overfor forandring.
 
 
Venskabet mellem Hou og CC spores i deres fælles tryksager, men også andre steder. I 1936 udførte Hou et kultegnet portræt af CC – ranke og imødekommende hviler hans venlige øjne på beskueren. Portrættet er skåret under skuldrene, så man bare ser hans skjorte og slips under det, der nok er hans arbejdskittel. Fem år senere udstillede Hou i 1941 et fuldfigur portræt af ”En Bogtrykker”. Det tilhører i dag en af CCs efterkommere og vises på 2012-udstillingen på Vejen Kunstmuseum. I den nøje gennemarbejdet komposition er bogtrykkeren skildret med stor indlevelse. Han er fanget mens han et øjebliks står stille og betragter et prøvetryk.

 
Chr. Christensens efterkommere har til udstillingen udlånt  Hous 1936-brystportræt af bogtrykkeren, samt fuldfigurportrætet. Han står i værkstedet omgivet af vigtige værker og med den europæiske bogtrykkerkunsts fader, Johan Gutenberg i rammen på væggen bag ham.

Fra siden ser vi ham stående ved sættekassen iført kittel med en pincet omkring den ene knap, et stykke værktøj og et prøvetryk i hænderne og en blyant bag øret. I det tilstødende lokale anes trykmaskinerne og til tørre hænger to af Aksel Jørgensens tryk til ”Nordens Guder”, heraf titelbadet til højre. Til venstre på væggen bag CC ses et kobberstukket portræt af bogtrykkerkunstens europæiske fader, tyskeren Johann Gutenberg (ca. 1400-1468). På taburetten i forgrunden ligger opslået CCs Steno-udgivelse fra 1910, og skråt på sættekassemøblet stråler det karakteristiske om-slag/kasettebeklædningen til Blichers ”Præsten i Vejlbye”, som CC trykte i 1918 med dekorationer af Kongstad. CC tilegnede bogen xylograf Hendriksen i anledning af Fagskolen for Boghaandværks 25-års jubilæum. Som Hou i dette maleri giver et indblik i CCs verden, giver CC et indblik i Hous verden i en meget nærværende nekrolog, som han i 1948 skrev ved Hous død.

Klik her for at læse CC's nekrolog om Axel Hou.

 
 
 
I 1910 trykte Chr. Christensen som sit første markante bogværk Nicolaus Stenos ”Opera philosophica I-II”. Bogen ligger opslået i forgrunden af Hous 1941-portræt af bogtrykkeren.
 
I 1928 trykte Chr. Christensen et af sine hovedværker: Oehlenschlägers ”Nordens Guder”. Sidernes træsnit er skårne af billedkunstneren Aksel Jørgensen (1883-1957). Siden, anes i baggrunden af Hous 1941-portræt af bogtrykkeren.
 
Chr. Christensen trykte i 1918 St. St. Blichers ”Præsten i Vejlbye. En Criminal-historie” med dekorationer af Kongstad. Et eksemplar ligger fremme på sættekassen i Hous 1941-portræt af bogtrykkeren.
 
En del af CCs bibliofile udgivelser blev til i samspil med Hou. Bogtrykkerens forhold til en af dansk boghåndværks mest centrale personer, Fr. Hendriksen, afspejles i hans og Hous mesterværk fra 1932 ”St. St. Blicher – Jydske Digte: Bondemaal” samlet af Jeppe Aakjær. I den indholdsrige forklarende tekst bagest i bogen får man indirekte et fint indtryk af CC og hans omgangskreds:

”Denne lille Bogs Tilblivelseshistorie gaar saa langt tilbage som til Aaret 1919. Paa den Tid var jeg i Gang med at trykke en Selv-Biografi af Jeppe Aakjær: ”Mit Regnebræt”. Da indtraf en Begivenhed i Nærheden af Aakjærs Gaard ”Jenle” i Jylland, idet tre Fiskere kæntrede med deres Fartøj ud for Grønningør, ikke langt fra ”Jenle”s Strand, men ved to Tjenestekarles Heltemod reddedes de fra den visse Død. Denne Bedrift inspirerede Jeppe Aakjær til et Digt ”En Daad”, som offentliggjordes i Dagbladet ”Politiken”. Ved at læse dette og ved at høre Aakjærs Beskrivelse kom jeg paa den Tanke, at et Særtryk af Digtet i en smuk Udførelse vilde kunne samle en rund Skilling til de kække Redningsmænd, der sad i smaa Kaar, naar Bogen blev fremstillet uden Vederlag. Tanken blev ogsaa ført ud i Livet og gav det ønskede Resultat. Til Gengæld bad jeg Jeppe Aakjær være mig behjælpelig med en Udgave af Steen Blichers Digte i jydsk Mundart, som jeg længe havde haft Lyst til at udgive. Arbejdet kom ogsaa i Gang, og Maleren Axel Hou, hvem jeg anmodede om at udsmykke Bogen, tog fat paa at tegne Initialer og Dekorationer af Hedens Planter til den. Imidlertid kom forskellige Forhindringer (bl.a. Aakjærs Sygdom), der udskød Udgivelsen, og ved Aakjærs Død syntes Udsigterne ikke særlig lyse. Naar den alligevel nu er naaet til Vejs Ende, er Anledningen den, at Stifteren af ”Foreningen for Boghaandværk” og den dertil knyttede Fagskole, Xylograf F. Hendriksen, runder de 85 Aar, og som tidligere Elev i Fagskolen vilde jeg gerne glæde min fordums Lærermester paa denne Dag, hvorfor jeg benytter denne Anledning til at sende Bogen ud den 11te August 1932 og tilegne ham den. Aakjærs Søn, Landsarkivar Svend Aakjær, har beredvilligt læst sidste Korrektur, hvorfor jeg herved bringer ham min bedste Tak. / C. C.”

De 435 nummererede eksemplarer og 60 presseeksemplarer udgør et højdepunkt inden-for dansk boghåndværk. Med ekstrem omhu har CC valgt smukt håndgjort papir og sørget for, at der mellem tekstens sorte og røde gotiske typer og Hous illustrationer opstår et smukt samspil. Helt ud i ”indpakningen” af Blichers digte er der lagt en enorm omhu. Som prikken over i’et afrundes helheden med Hous specialfremstillede tranebærbogbind, der også smykker bogens kassette. Diskret mellem de diagonalt krydsende bærranker har Hou sat sine initialer A:H:, der både på bogen og kassetten omhyggeligt er indpasset på bagsiden. Her er en helstøbt bog, som man kun kan blive i godt humør af at sidde med.

 
Klik her for at bladre i Chr. Christensens og Axel Hous udgave af Blichers jyske digte.
 
       
Herover ses udvalgte sider af Christensens og Hous 1932-udgivelse af Blichers jydske digte.
Fra venstre mod højre ses side 33, side 7, indholdsfortegnelsen og side 14.
Hvert opslag er en oplevelse, og det er tydeligt, at Christensen og Hou har nydt at afstemme typografi og tegninger – som på side 33, hvor blomsterstanden træder frem fri af planten, skåret over af tekstlinierne eller side 7, hvor detaljerede næroptagelser af lyng-fragmenter er indsat mellem tekstlinierne. Hous tegninger er botanisk nøjagtige, dekorativt udformede studier af hedens planter. Indholdsfortegnelsen er indrammet med endnu større tilpasning end i 1904 udgivelsen ”Lille_____". Rykket op med rod slynger tranebærplante sig lodret op, vandret henover og atter lodret ned omkring indholdsfortegnelsens tekstlinierne. Lejlighedsvis synes det som om Hou med fuldt overlæg, som på side 14 og mere dekorativt på side 47, arbejder med en tidlig renæssanceagtig stil, der stemmer fint til typografien. Slutvignetten rummer en særlig pointe. Dér bringer Hou en omhyggelig skildring af Ho-høj-stenen ved Mariager incl. hele den mejslede tekst. Det var Hous gode ven, billedhugger Niels Hansen Jacobsen (NHJ), der havde skitseret dekorationen. Det hedder sig, at NHJs gode ven, Jeppe Aakjær, havde formidlet bestillingen. Illustrationen er dermed et motiv, der knytter et ellers usynligt bånd mellem de to billedkunstnere og forfatteren – samtidig med at det handler om Blicher, der hyldes på stenen. Der er bevaret et par breve tilbage fra 1921, hvor Hou omhyggeligt har spurgt Jeppe Aakjær om de botaniske betegnelser, som Blicher gjorde brug af: ”Som De vistnok ved, har jeg i nogen Tid været ved at tegne Initialer og Randtegninger til Blichers Digte i jysk Mundart for Bogtrykker Christensen. Jeg bruger Hedens Planter som Motiv for disse Tegninger, og blandt disse Plantemotiver vilde jeg gerne ogsaa anvende de to, som Blicher selv nævner i et af Digtene, nemlig i Ell aa Visti, hvor der i 2. Vers staar: Mösseker aa Kavillieger. Men jeg er ikke sikker paa hvad det er for Planter tillader mig derfor at spörge Dem om De kender dem? Med Kavillieger menes maaske Kabbeleje, Caltha palustris. Mösseker kan maaske være Skovmærke. Asperula odorata, som nogen Steder kaldes Mysike, men Navnet leder ogsaa Tanken hen paa Kær-Mysse, Calla palustr. Jeg har spurgt Botanikeren Prof. Raunkiær, han kender ikke Betegnelsen Mösseker og Kavillieger, men han fandt, at der var Grund til at antage, at der menes Skovmærke og Kabbeleje.”[10] Aakjærs svar kendes desværre ikke, men det gjorde Hou godt tilfreds, som det fremgår af hans næste brev: ”Mange Tak for Oplysninger om Mösseker og Kavillieger, dokumenteret og alt i Orden. Og hjærtelig Tak for den smukke Bog ”Rejserids af Viborg Amt”, som De var saa venlig at sende mig med det samme. Den er jeg overmaade glad for. Jeg holder mindst lige saa meget af gode og smukke Böger som af gode og smukke Billeder. Ved at læse disse Rejserids fik jeg en vældig Rejselyst og Længsel efter Jylland, og saa snart jeg kan faa Tid og Raad kommer jeg en lille Tur derover. De skriver, at De vilde önske, vi en Gang kunde komme til at arbejde sammen paa et eller andet, det er jo lige netop ogsaa mit Ønske. Skal det være Tegninger til en Bog, maa det helst gaa i dekorativ Retning, skal det være et Portræt, da var det morsomt at göre det i fri Luft med hele Jylland til Baggrund.”[11]
 
 		  
 
I 1919 var Hou inddraget i CCs trykning af Søren Kirkegaards ”Forførerens Dagbog”. Til den udførte Hou initialerne (de store startbogstaver) og vignetten på titelbladet, en oval ramme fyldt med nelliker. Samme motiv går igen på Hous julekort i 1924, men da er det forenklet til blot én stilk med alle faser af nelliken fra knop til fuldt flor. Dekorativt har Hou på kortet indrammet blomsterstilken med julehilsenens tekstlinier.

 
Titelbladet til Chr. Christensens 1919 udgave af Søren Kirkegårds ”Forførerens Dagbog” har som vignet Axel Hous radering af en buket nelliker.   En enkelt stilk med nellikeblomster pryder Axel Hous raderet 1924-julehilsen.
   

Samme år tryktes Walt Whitmans ”Digte - I Udvalg og med Indledning af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted”. Omtalen er meget som den ovenfor citerede fra ”Forførerens Dagbog”, men her står: ”Sats, Bind og øvrige Dekorationer tegnede af Axel Hou. / Trykt paa haandgjort Papir fra Van Gelder Zonen / i Chr. Christensens Bogtrykkeri i København / i 300 nummererede Eksemplarer, …” Udstyret tegner en stil, som Hou varierer i 1920 og 1931 i et par små publikationer i samspil med Aage Matthison-Hansen. Det brune læder-omslag er udsøgt med præget ornamentramme om titel og forfatternavn. Whitmanns digte er tilrettelagt i et samspil mellem den sorte tekst og vignetterne, der springer frem som fremmede former i en orangebrun tone. Motiverne viser Hous glæde ved ornamentik og samtidig afspejler de hans stærke indlevelse i opgaven. Det er tydeligt, at de er tegnet i forlængelse af, at Hou har sat sig ind i de amerikanske indianers formverden, hvad enten han har set motiverne i tæpper, broderede beklædningsgenstande, på keramik eller vægmalerier. En del af motiverne minder om det formsprog, som arkitekt og keramiker Carl Petersen i 1914-15 benyttede i bemaling af sammenslutningen Grønningens midlertidige udstillingsbygning i København, kaldet ”Indianerhytten” – og som Ejler Bille senere tog op i sine grafiske arbejder. I 1923 skrev Henning Bröchner direkte, at Hou havde hentet ”dekorative Indianermotiver fra Etnografisk Museum.” [12]

Chr. Christensens 1919-udgivelse af Walt Whitmans ”Digte - I Udvalg og med Indledning af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted” er trykt med teksten i sort og Axel Hous indianer-inspirerede ornamenter i en kontrasterende rødbrun tone.

 
Klik her for at bladre i Walt Whitmans "Digte - I Udvalg med indledning af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted"




















Samspillet med forfatter Aage Matthison-Hansen
Der findes endnu et parløb af lidt samme karakter som samspillet mellem Hou og Børge Janssen. Det opstod i mødet mellem Hou og forfatteren Aage Matthison-Hansen (1864-1938). De havde en fælles passion for bøger. Han gik fra at være antikvarboghandler til at være sproglærer og bibliotekar. I 1882 tryktes hans ”Smaahistorier” og siden fulgte talrige små digtsamlinger og andre bøger. Han var livet igennem besat af det kinesiske sprog og litteraturen, som han fra 1890 formidlede. Landet besøgte han i 1905-06 og i 1923 udgav han ”Fra Kina” – en samling rejsebrev og essays. Venskabet med Hou spores allerede i 1917-bogen ”Oprørerne fra Kien-chow eller Ægteskabelig troskabs løn – historisk drama i tre akter med en afsluttende sangscene og ballet”, der tryktes på udsøgt papir hos Niels & Lydiche (Axel Simmelkiær). Fra Hous barnebarn har museet som gave modtaget kunstnerens eget, specialindbundet eksemplar med præget læderbind og klistermarmor forsatspapir. Den håndskrevne dedikation af 27/4 1917 lyder:
Det er en Trøst
at lytte til en fortids Ryst,
der løfter os fra Tid og Sted
naar egen Tid er ud af Led
På sidste side er trykt NOTER, hvor Aage Matthison-Hansen anfører: ”Samtlige Reproduktioner er tegnede af Aage Matthison-Hansen efter forskellige Kilder og udvalgte af Axel Hou. Clichéerne er udførte af Bernh. Middelboe.”

     
Axel Hous indbinding af Aage Matthison-Hansens ”Oprørerne i Kien-Chow” afspejler både i prægningen af læderbindet og i forsatspapirets dekoration Hous interesse for det asiatiske formsprog.
 
Axel Hous raderet portræt af forfatteren Aage Matthison-Hansen findes i Chr. Christensens 1920-tryk af ”Paradisblom-ster”.
 
 
Hous og Matthison-Hansens samarbejde konsolideredes i 1920 med den fine lille lærredsbundne publikation ”Paradisblomster - Prosadigte i kinesisk stil”, der udkom i 150 salgseksemplarer. Bogen er forsynet med en trykt dedikation: "En souvenir de mes chères amis l’ancien Chargé d’affaires de la Chine - Mr. et Mme. Tchai et leurs enfants - Copenhague. Mois de Décembre 1919." Allerforrest, inden titelbladet, er indsat Hous raderet portræt af forfatteren og bagest i bogen er der en forklaring om dens udstyr: "Alle Dekorationer samt Tegninger til Bindet er udført af Axel Hou, der ligeledes har raderet Forfatterens Portræt, der er trykt af Kunsttrykker Johan Beck. Bogen er trykt paa Van Gelder Zonen Papir i Chr. Christensens Bogtrykkeri i Kjøbenhavn 1920."
 
 
 
Klik her for at bladre i Aage Matthison-Hansens ”Paradisblomster” fra 1920.
 
Samarbejdet fulgte de op på i 1931 med ”Maaneguitaren – kinesiske Digte oversatte paa danske Vers af Aage Matthison-Hansen”, hvis trykte dedikation lyder: ”Til mine Venner Maleren Axel Hou og Frue fra Aage Matthison-Hansen.” På sidste side anføres: ”Dekorationerne tegnede af Axel Hou. Titelbladet af Digterinden Sou-jo-lan er gengivet efter et kinesisk Træsnit. Trykt i Chr. Christensens Bogtrykkeri, København.” Fælles for de to fine små tryksager er formatet og lærredsbindet, der i 1920 er præget med et rødt felt med kinesiske skrifttegn, mens 1931-bogen er dekoreret med en grøn cirkel med skrifttegn. Begge bøger er bygget op med sort sats smykket med små, asiatisk inspirerede vignetter, der i 1920 skiller sig ud i rødt og i 1931 i grønt. Udstyret i 1931 gøres endnu en tak mere raffineret ved at forsatspapiret forrest er smykket med en lodret række kinesiske skrifttegn og bagest med en lodret asiatisk inspireret bort, der for neden afsluttes med Hous sammenslyngede initialer HAH (Hans Axel Hou). I en af Hous scrapbøger er bevaret en stor samling motiver på kalkerpapir, hvor en del er kopier efter asiatiske motiver – måske kunstnerens måde at spore sig ind på formsproget?
 
   
”Paradisblomster” og ”Maaneguitaren” har samme format og er begge lærredsindbundne. Den første er præget med røde skrifttegn, der følges op af røde vignetter, den anden med grønne skrifttegn, der varsler bogens grønne vignetter.
 
Klik her for at bladre i Aage Matthison-Hansens ”Maaneguitaren” fra 1931.
 
Ex libris
Det viser sig, at Hou har udført en del ex libris – hvor mange vides ikke, men p.t. (marts 2012) kendes med sikkerhed mindst syv. Det ene var til muremester Christian Wilhelm Rask Licht (1843 - 1902) på Filippavej nr. 5. [13] Motivet er fagrelevant – en muret bueåbning, hvorigennem man ser udsigten mod øst fra Filippavej. Blikket går forbi to popler(?) og over Skt. Jørgens sø til midtbyens mange tårne. Af udstillingskataloger fremgår det, at Licht ejede en del malerier af Hou. En af Lichts oldebørn har sept. 2012 gjort opmærksom på, at C. Licht døde allerede i 1902. Ex libris’et må derfor være udført før den tid. Måske var venskabet årsagen til, at Hou blev opmærksom på kvarteret. I 1908 flyttede han selv ind på Filippavej 7 – lige ud mod søen. Udsigten blev et af hans yndede motiver. Et andet ex libris er udført i 1910 til cand. pharm Andreas Lose Hee. Set i lyset af, at Hou indledningsvis uddannede sig til apoteker, kan Hee muligvis være en af hans gamle medstuderende, men endnu mere sandsynligt er det, at han kunne være en efterkommer til den grosserer F. Hee, der tog Hou til sig som ung lærling (omtalt i biografien under 1860). Hou har desuden lavet ex libris til dr. med. Kalmer og for Edgar Høier samt to biblioteks-ex libris. Det ene var til det kongelige Bibliotek, det andet til Den Philipsenske Blicher Samling på Satsbiblioteket i Aarhus. Den sidstnævnte opgave hænger emnemæssigt fint sammen med, at Hou i 1932 udført den markante Blicher-udgivelse i samarbejde med Chr. Christensen (se ovenfor). De to biblioteks-ex libris er meget formelle i deres karakter og viser, at Hou egentlig havde anlæg til også at kunne tegne våbenskjold og formodentlig fint kunne magte heraldik.


         
I databasen over Axel Hous grafik har man længe kunnet se dette raderede ex libris til dr. med. Kalmer.




   Axel Hou udførte et ex libris til Edgar Høier. Vejen Kunstmuseum har kun kendskab til dette eksem-plar, der er indklæbet i en af Axel Hous scrapbøger, som Vejen Kunstmuseum i 2012 har modtaget fra kunstnerens barnebarn.   Axel Hou har udført ex libris til Den Philipsenske Blicher Samling på Stats-biblioteket i Aarhus. Det findes i to størrelser. Et eksemplar er venligst ud-lånt fra Frederikshavn Kunstmuseums ex libris samling, andre er indklæbet i Axel Hous scrapbog.
 
En gang inden 1902 tegnede Hou ex libris til murermester C. Licht på Filippavej 5. Fra 1908 boede Hou i nabohuset. Et eksemplar er venligst udlånt fra Frederikshavn Kunstmuseums ex libris samling. Et andet er indklæbet i Hous scrapbog.
 
Fra en artikel kendes Axel Hous 1910-ex libris til cand. pharm Andreas Lose Hee.
 
Hou udførte også sit eget ex libris, der er ren typografi, og står som logo for hele denne del af hjemmesiden, der handler om ham. I hans scrapbog ses tilmed, at han tegnede annoncer for L.C. Warburg & Søn Fabriksudsalg og Hjørring Kunstklinkeri.
 
 
Fra en af Axel Hous scrapbøger er scannet en annonce, som han på et ikke angivet tidspunkt har tegnet for L.C. Warburg.   Fra en af Axel Hous scrapbøger er scannet en annonce, som han på et ikke angivet tidspunkt har tegnet for Hjørring Kunstklinkeri.
 
Det er uvist, hvornår Axel Hou udførte sit exlibris, der rent består af bogstaverne i hans navn, hvor han har udeladt det indledende Hans, som han aldrig gjorde brug af, og har tilføjet et markant punktum midt for i bunden. Det sidder i en af hans indbindinger fra 1907. Det blev trykt hos Chr. Christensen, hvis efterkommere har 4-blokke af ex-libris’et.

Klistermarmor og andet bogudstyr
I sin nekrolog over Axel Hou har Christian Christensen givet et fint indblik i den side af Hou, der handler om glæden ved bøger. Han slår fast: ”Han var Bogelsker og Bogsamler og blev Bogkunstner, der komponerede Bogbind og Klistermarmor, tegnede Stempler til Bogbind, Bogomslag og adskilligt, ligesom han tegnede Dekorationer til Fest- og Jubilæumsskrifter.” Længere fremme fortæller han – vel af egn erfaring fra at have siddet model – hvordan Hou kunne tilføre ny energi: ”Naar Modellen syntes at trættes, foreslog han en lille Pause, hvorunder han fremdrog nogle af Skattene af sin rige Bogsamling, til hvis Bind han selv havde givet Tegning, komponeret Forsats af karakterfuldt Klistermarmor, bygget over Motiver fra Bøgernes Indhold. Hans stilfærdige Begejstring over Bøgernes lødige Indhold og Bogen som Kunstværk forplantede sig til den lyttende Tilhører.” Et indtryk af kvaliteten og omfanget af Hous bogglæde får man i hans 1906-portræt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der også var meget glad for bøger. I baggrunden står en reol fyldt med smukke bogrygge. Hidtil har det været taget for givet, at de nok var billedhuggerens egne, men hos Hous barnebarn findes et foto, bagpå hvilket maleren har noteret, at portrættet er malet i lampelys hjemme hos ham selv. Det er altså Hous bogreol, som den stod i hans hjem i København på Nordre Frihavnsvej, som den dengang hed. Hous enorme glæde ved bøgerne kan i dag fortsat opleves takket være kunstnerens barnebarn, der har skænket Vejen Kunstmuseum en del af Hous bogskat – et markant supplement til de to bøger fra samme samling, som museet for år tilbage erhvervede i et antikvariat. Her er både bøger, som Hou har været med til at fremstille, og dertil andre bøger, som han formodentlig har været særlig glad for, og har ønsket at præge med sin egen indbinding.

GÅ TIL – billeder af nogle af Hous udsøgte indbindinger
 
 
I 1906 malede Axel Hou et portræt i lampelys af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Nu viser det sig, at modellen sidder foran Hous reol fyldt med smukt indbundne bøger. Billedhuggeren holder et hæfte af tidsskriftet ”Tilskueren”.
 
Klistermarmor. Efter at have set nærmere på specialindbindingerne fra Hous bogsamling synes det mærkeligt, at ingen endnu har skrevet om denne side af Hous virke. Men hvor meget er der overhovedet skrevet om dette arbejdsområde? - ikke meget andet end de meget velfortjente roser til Anker Kyster, der i Designmuseum Danmarks referencesamling er repræsenteret med udsøgte afsøgninger af klistermarmorets muligheder. De tidligste daterede af de Hou-indbindinger, der vises på 2012-udstillingen i Vejen, bærer årstallet 1907 samt mærket for Petersen & Petersens bogbinderi. Det ses helt frem til indbindinger fra slutningen af 1910’erne. Mon han så siden arbejdede med sit eget bogbinderudstyr? Forsatspapirerne viser, at han i 1907-08 opererede med optimal udnyttelse af arkets foldning til fremstilling af markante kransformer. De fleste fordeler sig hen over folden, men en enkelt bog fra 1908 har en fuld ”krans” på hver side af opslaget. På den lyse gråblå bund træder kransene frem med forårsmuntre gule klatter – en udsøgt helhed.

I begyndelsen af 1910’erne eksperimenterede Hou med at trække mønstre i det fugtige aftryk. 1911 har han omhyggeligt dateret og signeret de to bind med tekster og melodier til ”Gluntarne”. Forsatspapirerne er brunt i brunt - tekstdelen med tre vandrette bånd, hvoraf det midterste ”slår knuder”. Nodebogen har blot et lodret ”bånd med knuder”.
 
Axel Hous indbinding af Henrik Ibsens 1907-udgivelse af ”Terje Vigen” er omhyggeligt dateret 1908 og udført hos Petersen & Petersens bogbinderi.
 

     
Axel Hous indbinding af henholdsvis tekst (vandrette knuder) og noder (lodrette knuder) til ”Gluntarne” er signeret og dateret 1911. Der er ingen angivelse af bogbinder.

På ydersiden har Hou trukket bølgende diagonale bånd, der krydser. Denne effekt perfektionerede han i forsatspapiret til indbinding af en 1905-udgave af udvalgte H.C. Andersen-eventyr. Bag de markante bølgende diagonaler viser der sig et let bølgende net af vinkelret krydsende langt smallere bånd. I hvert rombe-formet felt er sat et henkastet grønt penselstrøg - en dynamik i det bølgende men ret taktfaste mønster. Nogle steder viser det sig, at de to sider af en klisterfoldning ikke nødvendigvis er brugt i et samlet opslag, men ved at det forreste og det bageste forsatspapir er to sider af samme sag. Mest tydeligt ses det i Hous indbinding af Hjalmar Friis’ bog fra 1921 om Salys rytterstatue på Amalienborg Slotsplads.

     
Forsatspapiret, som Axel Hou brugte til indbinding af Hjalmar Friis’ bog om Salys rytterstatue på Amalienborg Slotsplads viser, at han lejlighedsvis benyttede de to sider af klistermarmoret på hver sin side af tekstmassen frem for at arbejde med foldningen i det forreste eller bageste opslag.  

I det første opslag spiller forsatsens mønster fra nederste vestre hjørne op mod højre – og modsat ved sidste opslag. Lidt af samme lysende forårsstemning som i kransen fra 1908-bindet opleves i de tre bind af Julius Langes skrifter. De har samme udstyr med forsatspapir med et vandret flammende mønster af stærk gulgrøn – øverst og nederst vandret accentueret af et par meander-borte, der kunne være trykte, men egentlig mest ser ud til at være malet ind med en fin pensel. Noget tilsvarende gør sig gældende i Hous meget asiatisk-udseende forsatspapir til ”Oprørerne fra Kien-chow”, hvor den venstre side af opslaget bærer en lodret række asiatiske tegn, mens der i højre side er et asiatisk-inspireret lodret ornament. Højdepunktet i den del af bogsamlingen, som Vejen Kunstmuseum har modtaget fra Hous barnebarn er en mægtig 1909-indbinding af Snorre Sturlassons ”Kongesagaer”. Indbindingen er forsynet med både Petersen & Petersens mærke fra St. Kongensgade og i blæk Hous egne HAH-initialer og årstallet 1909. Åbner man bogen, møder man to kranier trukket op i klistermarmoret. Papirkonservator Michael Højlund bemærkede straks sporet af fingeraftryk i øjenhulningerne, der er lavet ved med tommelfingeren at trække farven væk. Omhyggeligt har Hou forsynet bogens fire kranier med gyldne tornekroner frembragt ved i det fugtige papir at præge med et lille firkantet stempel og deri ligger forgyldningen. Her er tale om et højdepunkt i dansk bogbinding!

   
Hovedværket blandt de indbindinger, der vises på 2012-udstillingen på Vejen Kunstmuseum, er Axel Hous udgave af Snorre Sturlasons ”Kongesagaer”. Forsatsens klistermarmor er trukket til iøjefaldende kranier med tornekroner af forsænkede, forgyldte små firkanter. Udenpå ses et par af Hous karakteristiske klistermarmorark, hvor han har leget med cirklen som motiv.
 
 
Forsatspapiret til Axel Hous udaterede indbinding af 1905 udgivelsen af H.C. Andersens eventyr er forsynet med udsøgt forsatspapir. Nederst er trukket et net af tynde lodrette og vandrette streger, hvor over ligger diagonal bånd i bølgende bevægelser. Som prikken over i’et har hvert rombeformet felt fået en grøn accent.





 
 
Axel Hou fik udført indbindingen af sine tre bind af Julius Langes skrifter hos Petersen & Petersen. Forsatspapirets midte står som en strålende blomst mellem to meander borter, der snarere ser ud til at være malet end trykte.
Sit eksemplar af Aage Matthison-Hansens ”Oprørerne fra Kien-Chow”, 1917, har Hou forsynet med en udsøgt indbinding i grønt læder med guldprægninger. Forsatspapiret minder lidt om asiatiske klippeformationer og er øverst prydet til venstre med en række skrifttegn og i højre side med et asiatisk-inspireret lodret ornament
 
Omslag. Det er meget forskelligt hvilket papir Hou vælger at bruge udenpå bøgerne. Nogle af dem står rent med trukket papir, mens andre har mere mønster og en hel del af bøgerne er ovenpå klisteraftrækket præget af forskellige påmalede dekorationer. Helt særligt står Hous bemalede figurative omslag til ”Hundemordet” med den bloddryppende økse.

Kronologisk oversigt over Axel Hous illustrationsopgaver
Listen er gradvist opbygget efterhånden som oplysninger er nået frem. Skulle der være læsere med viden om andre bøger med udstyr af Axel Hou, må de meget gerne sende en mail til: museum@vejen.dk, eller ringe på 79966940 kl. 10-12.

1902 ”Troldhede. Jysk Julehistorie” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1904 ”Prinsessens Kammerherre” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1904 ”Jomfruen af Lucca” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1904 ”Lille Fru Elsebeth – Et Requiem” af Astrid Ehrencron-Müller, H. Hagerups Forlag
1905 ”Lille________” af Agnes Børge Janssen og Elisabeth Hagerup, H. Hagerups Forlag
1905 ”Kongelig Naade” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1906 ”Prinsessen” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1908 ”Christine af Danmark” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1909 ”Christine af Milano” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1910 ”Bente Gyldenløve” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1911 ”Ulrika Eleonora” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1912 ”Christine af Lothringen” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1915 ”Don Erik” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1917 ”Kongens Grenader” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1917 ”Oprørerne fra Kien-chow – eller Ægteskabelig troskabs løn. Historisk drama i tre akter med en afsluttende sangscene og ballet” af Aage Matthison-Hansen, trykt hos Niels & Lydiche (Axel Simmelkiær)
1919 ”Forførerens Dagbog” af Søren Kirkegaard. Trykt på håndgjort papir med en indledning af Dr. phil. Hans Brix, Christians-Pressen/Chr. Christensens Bogtrykkeri
1919 ”Digte - I Udvalg og med Indledning af Johannes V. Jensen og Otto Gelsted” Forsats, Bind og øvrige dekorationer tegnede af Axel Hou” trykt på håndgjort papir i Chr. Christensens Bogtrykkeri
1919 ”Lien-Hua. En samling kinesiske digte oversatte fra originalsproget.” af Aage Matthison-Hansen, Nyt Nordisk Forlag,1919. [14]
1920 ”Den forviste Frøken” af Børge Janssen, H. Hagerups Forlag
1920 ”Paradisblomster - Prosadigte i kinesisk stil” af Aage Matthison-Hansen, Christians-Pressen.
   
       
Denne række vignetter til Georg Brandes’ ”Homer”, 1921, er scannet efter Axel Hous tusch-originaler, der er udlånt af Chr. Christensens efterkommere.

1921 Georg Brandes ”Homer”, et foredrag holdt den 3. november 1921. Udgivet af Studentersamfundet. På bageste side: ”Omslagstegning og øvrige dekorationer tegnede af Axel Hou. Trykt i Chr. Christensens Bogtrykkeri, Kjøbenhavn”.
1922 Oluf Thomsen ”Et Livsløb” med dekorationer af Hou
1924 ”Bogtrykkersangen” forfattet af Poul Hertz trykt AD MDCCCCXXIV. Dekorationerne tegnede af Axel Hou – et foldet ark med tekst og noder lagt i dekorative rammer, trykt hos Chr. Christensen.
1931 ”Maaneguitaren – kinesiske digte” oversat paa danske vers af Aage Matthison-Hansen, Christians Pressens Forlag.
1932 St. St. Blicher ”Jydske Digte: Bondemaal” samlet af Jeppe Aakjær trykt på håndgjort papir i Chr. Christensens Bogtrykkeri (opr. opstartet i 1919)
1938 trykte Christian Christensen et foldet ark med velkomsthilsen til bogtrykkerforeningens 70 års jubilæum (1868-1938). Papir og typografi er udsøgt og de dekorative rammer er tegnet af Axel Hou – genbrug af dem, der i 1924 tryktes om ”Bogtrykker-sangen”.
1938 Aage Hermann ”Atomer i Altet – Digte” udkom på forfatterens forlag i København. På side 6 står: ”Denne Samling Digte er udsendt ved forfatterens 50 Aars Fødselsdag den 5. April 1938. Vignetter af Axel Hou. Trykt i Chr. Christensens Bogtrykkeri, København, i 100 nummererede Eksemplarer.”
 

[1] På Vejen Kunstmuseum hænger i den faste samling i Gallerigangen en stor radering, som den tyske kunstner Max Klinger har udført efter én af versionerne af Arnold Böcklins berømte maleri.

[2] Mange af de biografiske oplysninger er hentet fra Henning Brøchners artikel ”Bogtrykker Chr. Christensen og hans Arbejder”, trykt 1923 i tidsskriftet Skønvirke, side 97-111.

[3] Chr. Christensens svendeprøve findes hos hans efterkommere. Samlet er indbundet forskellige dele af prøven: Den 10. sept. 1895 har han sat titelblad, indhold og en tekstside af Viggo Møllers ”Fjervildt jagten”. Den 11. sept. har han sat en oversigt over salg af korn og rodfrugter og den 12. sept. er dateringen på både et oplæg til et adgangskort for det sjette danske industrimødes udflugt til Skodsborg samt oplæg til en fransksproget oversigt over musik og menu til en ”Banquet Annuel”.

[4] Bag på de to fotografier er skrevet 1902, men CC har vel næppe været på valsen fra 1896-1902, men det er p.t. svært at slå fast præcis, hvad han har lavet i den mellemliggende tid.

[5] Lauritz Nielsen ”Den danske bog”, Kbh. 1941, side 237-238 + 322.
 
Disse to vignetter til Oluf Thomsens ”Et Livsforløb”, 1922, er scannet efter Axel Hous tusch-originaler, der er udlånt af Chr. Christensens efterkommere.
[6] Henning Brøchners ”Bogtrykker Chr. Christensen og hans Arbejder”, Skønvirke 1923, side 99. Sit personlige ex libris fik Christian Christensens i 1902. Det er tegnet af Th. Bindesbøll og består af to C’er – et lille sat indeni et lidt større. Fra CCs efterkommere er udlånt tusch-originalskitsen, der også gengives her.  

[7] Christian Christensen var formand for Københavns Idrætsforening i årene 1903-05 og 1916-18. På internettet ligger hans præstationer noteret: ”Den 13. september 1896 var han to minutter fra verdensrekorden på 100 km kapgang med tiden 11,39,45, hvilket var dansk rekord i 60 år. Året efter 8. august 1897 satte han i København verdensrekorden på 50 km kapgang med tiden 5:33,54, men allerede en uge efter forbedrede han sin egen rekord med næsten tre og en halv minut til 5:30.26, rekorden beholdt han dog kun i knapt en måned. Han satte 1894-1897 syv danske rekorder i kapgang.

Begyndte helhjertet med mellemdistanceløb 1898 og blev dansk mester på 1 mile 1899. Han vandt 1899 og 1900 den svenske Dicksonpokalen. Han deltog i OL 1900 i Paris og blev nummer 5 på 1500 meter med tiden 4.09.8 det var årets tiende bedste tid i verden. På 800 meter blev han nummer 5 i semifinalen og nåede ikke til finalen. Han vandt dog et handicap løb på 800 meter. 1903 løb han 10.000 meter på 35.56.2 hvilket var den 18. bedste tid i verden det år.”
[8] Henning Brøchners ”Bogtrykker Chr. Christensen og hans Arbejder”, Skønvirke 1923, side 106.
[9] Jan Eskildsen ”Boghåndværkeren og kunstneren Kristian Kongstad”, Valby 1995, side 58. I omtalen af Kr. Kongstads trykte kritik af sin forhenværende medarbejder, Chr. Christensen, fornemmes en uovensstemmelse, der kan have baggrund i de tos forskellige syn på bogtrykkeriets mål og midler.

[10] Brevet fra Hou til Jeppe Aakjær er betegnet: Philippavej 8, II, Köbenhavn 13-3-1921, og findes på Det kgl. Bibliotek, NKS 4725 I 1 4.

[11] Brevet fra Hou til Jeppe Aakjær er betegnet: Philippavej 8, II, Köbenhavn 22-3-1921, og findes på Det kgl. Bibliotek, NKS 4725 I 1 4.  

[12] Henning Brøchners artikel ”Bogtrykker Chr. Christensen og hans Arbejder” i tidsskriftet Skønvirke 1923, side 108.

[13] Læs meget mere om murermester Licht i bogen ”Firmaet C. Licht, 1875-1925 – En Levnedsskildring af dets Grundlægger og en Oversigt over dets Arbejder gennem 50 Aar” udarbejdet af H.G. Olrik, Kbh. 1925. Herfra fremgår det, at Licht i 1886 opførte ”En Udstillingsbygning m.v. paa Vesterbrogade Nr. 58. Bygherre: Glarmester V. Kleis.” Det blev i de lokaler, at Den Frie i 1891 afholdt sin første udstilling. C Lichts eget hus for enden af Filippavej ud mod Skt. Jørgens Sø blev opført i 1885-86 efter tegning af arkitekt E. Schiødte.

[14] Hou står ikke krediteret i omtalen af bogens udstyr, men Chr. Christensen nævner den i sin nekrolog over Hou.