1882-85 elev på Kunsthåndværkerskolen. Mødte der bl.a. Lambertus Zijl (1866-1947). Sammen med billedhuggerne Th. Nieuwenhuis og Gerrit Willem Dijsselhof dannede de kredsen Labor et Ars (LEA), som mødtes hver lørdag i Mendes’ atelier for at tale om deres værker, om litteratur og andet, som de var optaget af. Kom i berøring med kredsen omkring det litterære tidsskrift De Nieuwe Gids med tilknyttede digtere, grafikere, malere og dér også arkitekten H. P. Berlage.

1885, 24. april færdig som billedhugger.

1887 på studierejse bl.a. for at se Puvis de Chavannes. I 14 dage i Paris for bl.a. at assistere ved opsætning af den hollandske stand på Verdensudstillingen. Etablerede sammen med Lambertus Zijl et firma, der udførte skulpturelle og dekorative billedhuggerarbejder.

1888 og ca. 13 år frem lærer med aftenundervisning på den tekniske skole.

1891 gift med Anna Jessurun de Mesquita, søster til hans gode ven, grafikeren S. Jussurun de Mesquita.

1897-98 omtalt af Julius Meier-Graefe i tidsskriftet Dekorative Kunst med gengivelse af  keramiske statuetter og brugsgenstande. De omtales som ”dekorierten Fayencen” og illustrationerne antyder et omhyggeligt begitningsarbejde. Dog ses her også den lille abe, som kendes i stentøj, og hvoraf Kunstindustrimuseet i 1902 erhvervede et eksemplar (deponeret på Vejen Kunstmuseum).

1898 fik Mendes tilladelse til at opføre en keramikovn. Havde til da arbejdet med begittet lertøj, som han fik brændt på forskellige værksteder. Studerede på den etnografiske udstilling, Insulinde, i Haag, de indfødte fra Hollandsk Ostindien for ham så fascinerende træk. Udførte gravmæle over professor P. J. Veth, Dodrecht.

1898-1903 leverede Mendes relieffer til H. P. Berlages børs i Amsterdam.

1898-1910 udførte og brændte selv stentøjsarbejder.

1899 gravmæle over David van Mozes Henriques de Castro og hustru, den jødiske begravelsesplads, Ouderkerk. Før 1900 udførte han i en ret naturalistisk udformning pelikanrelieffet (opofrelse) over porten til den portugisisk-isrealitiske synagoge i Amsterdam.

1901 skabte Mendes to store sphinx-lignende dyr til en kontorbygning, som H. P. Berlage havde tegnet til opførelse i Surabaya, Indonesien.

1902 udmærkelse på den store udstilling i Torino, hvor Kunstindustrimuseet må have købt den samling Mendes værker, som museet venligst har deponeret på Vejen Kunstmuseum. Separatudstilling i kunsthandelen E. J. van Wisselingh & Co. På forsiden fremgår klart, at det handler om grès cérame, en direkte henvisning til datidens keramikcentrum, Paris. Men ikke tidens moderne, asiatisk inspireret keramik, snarere i den midteuropæiske tradition med få farver og saltglaseringen som finish. Der var udstillet i alt 117 værker, hvoraf de 27 var skulpturer. De mange følgende katalognumre var brugsgenstande som testel, frugtskål, lysestage, blækhus, askebæger, sparebøsse, og blomstervaser.

1903 to store relieffer (Ceres i kalksten, Retskaffenhed i bronze) til 1. sal i Berlages børsbygning i Amsterdam. Modtog udmærkelser både i Amsterdam og Groeningen

1904 med på St. Louis udstillingen.

1904-06 skulpturer til arkitekt A. J. Krophollers kontorbygning til forsikringsselskabet Utrecht, Damrak 28-30 i Amsterdam.

1911-12 flyttede hen over årsskiftet med sin hustru til Laren. Arkitekt A. J. Kropholler tegnede deres nye hjem. Flytningen skete formentlig under indflydelse af kunstformidleren og kritikeren H. P. Bremmer. Denne bestilte i 1909 hos Mendes en serie på 12 statuetter, hvoraf de fire gennemføres: Spinoza, Jan Steen, van Gogh og Frans af Assisi. Bremmer ville sælge statuetterne til sine mange kursister. Blandt dem han rådgav og varmt anbefalede Mendes’ værker var Helene Kröller-Möller. Det er årsagen til at så mange af Mendes’ værker er samlet på museet ved Otterloo.

1912 modtog udmærkelse i Neijmingen. Udførte dekorative relieffer til kontorbygning, Konigslaan 32-36.

1913 relief til Rotterdam.

1914 æresdoktor i Groningen.

1920-26 udførte i syanit karyatiderne Insulinde og Europa til kontorbygning, Vijzelstraat 32.

1923 viedes et nummer af tidsskriftet Wendingen til Mendes og hans værker.

1925-26 flyttede Mendes og hans hustru tilbage til Amsterdam.

1927-29 udførte Mendes til den romersk katolske De hellige martyrers kirke, Linnaeushof, en art-deco præget version af relieffet med pelikanen, der nærer sine unger (jfr. det før 1900 til synagogen i Amsterdam. Samme relief lavede han til en kirke i Delftshaven (nedrevet).

1928 døde Mendes’ hustru.

1939 døde Mendes den 20. juli, begravet på den portugisisk-israelitisk begravelsesplads i Ouderkerk.

1946 på en udstilling på Stedelijk Museum, Amsterdam, vistes over 200 af hans værker sammen med grafik af svogeren, S. Jessurun de Mesquita (1868-1939).

1976 stod H. L. C. Jaffé og det jødiske museum bag udstillingen Joseph Mendes da Costa – 1863-1939 – beeldhouwer, i Synagogencomplex, Amsterdam.