Download flyeren ved at klikke på den
Skibelundtelet er Vejen Kunst-museums mobile formidlingsenhed. Det har i uge 32 danent rammen om Vejen Sommerskole, der i år udvidede deltagerantallet til 19 børn og unge, der arbejdede i og omkring Skibelundteltet og var på daglige ture omkring Skærsø.
En af Skærsø-fredningens botaniske specialiteter er den sarte og relativt sjælne Klokkeensian. Sart og spinkel er den ret undseetlig, når den har lukket sig med bladene i en spiral-bevægelse op mod toppen. Planten kan kun hjemtages på fotografi. Den må hverken plukkes eller graves op.
Takket være Skærsø-fredningen er søen hjemsted for den botaniske specialitet, vandplanten Tvepibet Lobelie. Den findes kun i klare, lavbundede, næringsfattige søer – og primært i Vestjylland. Skærsø er Danamrks østligste hedesø. Den Tvepibede Lobelie kan kun hjemtages på fotografi. Den må hverken plukkes eller graves op.
Endnu en af Skærsø-fredningens botaniske specialiteter er den kødædende plante Liden Soldug. Små er de, og man må træde med varsomhed, om man vil se dem uden at ødelægge dem. Planten kan kun hjemtages på fotografi. Den må hverken plukkes eller graves op.
5 Billedskoler ved SKÆRSØ
UD I NATUREN – 5 billedskoler byder på kreative workshops
To weekender i Trekantområdets Festuge
24.-25. august & 31. august - 1. september
Dagligt kl. 11-17
START ved SKIBELUNDTELTET, hvor lærere fra fem billedskoler står klar med kreative aktiviteter med fokus på naturen: SKAB VILDE PLANTETRYK - MAL MED NATURENS FARVESAFT - MODELLER DYR OG SMÅ VÆSNER
Alle er velkomne – aktiviteterne er gratis!
Sæt kryds i kalenderen en lørdag eller søndag, først eller sidst i Festugen. Tag familie, venner og bekendte med på opdagelse ved den unikke hedesø Skærsø – en af Trekantområdets enestående naturperler. I fællesskab tilbyder fem billedskoler fra Billund, Kolding, Vejle og Vejen Kommune kreative workshop-aktiviteter, mens Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling står for en række guidede traveture på opdagelse i den enestående natur. Her kan man bl.a. opleve guldsmede, den kødædende plante, Soldug, den sjældne lobelieblomst eller den smukke Klokkeensian! På naturturene indsamles både inspiration og planter til plantetryk og plantemaling i Skibelundteltet.
Guidede naturture tre gange dagligt:
Lørdag d. 24. august: kl. 11.00 - kl. 13.00 - kl. 15.00
Søndag d. 25. august: kl. 11.00 - kl. 13.00 - kl. 15.00
Lørdag d. 31. august: kl. 11.00 - kl. 13.00 - kl. 15.00
Søndag d. 1. september: kl. 11.00 - kl. 13.00 - kl. 15.00
Eleverne i Vejen Sommerbilledskole var ude hele dagen og nød tegneøvelserne, hvor de bl.a. fik til opgave at tegne/male Skærsøs fredede planter.
I Festugen opfordres gæster til at søge ud i landskabet og fx prøve kræfter med at tegne/male kødæderen Liden Soldug i det let sumpede terræn. Her gør eleverne i Vejen Sommerbilledskole forsøget – og deres forældre kunne siden genkende planten med de særlige rødrandede, hårede blade!
Hvor
Skærsø ligger i skæringspunktet mellem Kolding, Vejle og Vejen – og tæt på Billund
Mødested: Skibelundteltet
Adresse: Parkeringspladsen nord for søen nær Skærsøvej 19, 6040 Egtved
Koordinater: 55.586528, 9.276139
Parkering: På den tilstødende mark ved siden af Skibelundteltet
Link til kort: https://goo.gl/maps/3cD3c191Sy7jgMVf8
Praktisk
Tag en madkurv med og et tæppe til at sidde på. Husk badetøj eller gummistøvler og regntøj afhængigt af vejret. Skærsø har på østsiden en lille badestrand. Badning på eget ansvar.
”Flyt dig” – ud til en unik naturperle
”Flyt dig” er Festugens overordnede tema, og det at flytte på sig kan handle om at opsøge andre rammer. Det gør Skibelundteltet ved at flytte ud til Skærsø, og det gør billedskolerne fra Billund, Kolding, Vejle og Vejen ved at flytte ud af vante rammer og give alle deltagere mulighed for midlertidigt at flytte ind i et naturrum, som de færreste kender. Kommunegrænsen mellem Vejen og Kolding går lige ned gennem søen – mod nord kommer man til Vejle Kommune og lidt mod nordvest ligger Billund Kommune.
Med Vejen Kunstmuseum som tovholder har 5 billedskoler i fælleskab udviklet et tilbud, hvor alle interesserede inviteres ud til en unik naturperle – til et møde med kunst- og naturformidling.
Du kan øve dig på tuschmaleri af områdets smukke planter og blomster.
Skibelundteltet ved Skærsø
Med god støtte fra Statens Kunstfond har Vejen Kunstmuseum i samarbejde med museets formidler, billedhuggeren Sophus Ejler Jepsen og arkitekt Cecilie Bendixen etableret den mobile formidlingsenhed Skibelundteltet. I 2018 har teltet været på otte ugers turné til forskellige dele af Vejen Kommune med fokus på #voreslandskab. Disse aktiviteter udenfor vante rammer videreføres nu med Skibelundteltets rejse til Skærsø.
Skærsø – en unik naturperle
Skærsø blev fredet i 1977 og er Jyllands østligste hedesø med hjemsted for den sjældne og krævende undervandsplante, tvepibet lobelie. Den trives kun i næringsfattige, klarvandede søer. Ved en gennemgribende indsats er søen reddet og lobelierne kan fortsat ses. Landskabet rundt om søen er en blanding af skov og hede. På den 30 minutters travetur rundt om søen kan man på rette årstid også møde sjældenheder som den kødædende plante Soldug.
Små væsner er allerede begyndt at dukke op ved Skærsø. Besøg Skærsø i Festugen og byg dit eget væsen. Hvor skal dit væsen bo?
Læs mere om Skærsø her:
https://friluftsvejen.inst.vejen.dk/naturperler/skaersoe/
Planter fra området ved Skærsø gøres klar til plantetryk. Papir og planter koges under pres i 30 minutter, tilsat rustne søm og skruer. Herefter tages planterne af papiret igen. Aftryk af naturens blade og blomster.