Læs programmet for
Børnekulturdagen her.
Der tilbydes aktiviteter for børn, forældre og bedsteforældre – og for børn i SFO, daginstitution eller dagpleje. Hele Vejen by vil summe af tilbud til alle aldre – arrangeret af kulturinstitutioner, foreninger og forretninger fra hele kommunen. Velkommen!






Børnekultur på tværs
Tirsdag den 15. oktober kl. 9.30-15

Velkommen til kunstmuseets bogtrykkeri!
Museets værksted finder du i Nørregade 21, 1. sal (indgang fra Nørretorv)

Vi tryller klippebilleder om til bøger i Museets trykpresse
I værkstedet klipper vi eventyrlige billeder af karton i alverdens farver. Bagefter tryller vi billederne over på bogsider i Museets gnide-trykpresse. Når du først har klippet ét billede, kan du trykke det lige så mange gange du vil!
Bogtrykkeren Gutenberg revolutionerede trykpressen midt i 1500-tallet, og det gav masser af mennesker adgang til bøger. På Museets bogtrykkeri hylder vi Gutenbergs teknik og masseproducerer vores egne billeder og ord. Gutenbergs elever har efterladt sig nogle klippede bogstaver i en sættekasse, som man kan bruge til at bygge sine egne historier med. I trykpressen har vi også gjort nogle eventyr klar, som man kan klippe billeder til. Når dine billeder har været en tur gennem trykpressen, samles alle siderne til en bog, som du kan tage med hjem!

 

      


Vi laver bøger
Museet, Biblioteket og Knudepunktet har valgt at arbejde sammen om et fælles tema, der handler om at lave bøger. Sammen vil vi gerne tilbyde alle aldre muligheden for at fordybe sig i bogproduktion. På Museet og Biblioteket arbejder vi på forskellige måder med at lave indhold til bøgerne, og på Knudepunktet kan man indbinde sin bog på flot og håndgjort manér. I vilkårlig rækkefølge opfordrer vi gæster til at besøge alle tre bogværksteder, hvis man er lige så tosset med at lave bøger som vi. Ruten kan f.eks. se sådan ud:

1) Lær at indbinde din egen bog på Knudepunktet
2) Besøg Museets trykpresse og tryl klippebilleder ind i din bog
3) Tag bogen med videre til Biblioteket og dekorer bl.a. din bog med stempler


Værkstederne kan også besøges hver for sig.

Cirkelines skattejagt på Museet
Tegneren Hanne Hastrup er mester i klippebilleder, og for 50 år siden klippede hun den første Cirkeline-figur. På Museet kan du gå på skattejagt efter Cirkeline og hendes venner, musene Ingolf og Frederik. Hanne Hastrups tegninger blev til de skønne Cirkelinefilm, vi kender så godt. Når du er færdig med skattejagten, kan du kravle ind i Cirkelines biograf, som er indrettet i en kæmpe tændstikæske.

Kom og vær med til Børnekulturdag på tværs