Er det kun konger, faraoer og adelige, der kan have deres eget våbenskjold? Nej da! Besøg Vejen Kunstmuseum i vinterferieugen og lav din helt egen kartouche – en flot udsmykket ramme omkring et navn eller en oplysning, som f.eks. på titelbladet i en gammel bog. Vi skal tegne, male med tempera eller klippe og klistre kartoucher, navneskilte og våbenskjold.
På museet bliver der mindst 4 forskellige arbejdsstationer, hvor en gruppe frivillige hjælpere under ledelse af kunstner Sophus Ejler Jepsen sætter udformningen af de personlige kartoucher i gang. En rigtig kartouche kræver nemlig både en flot rammeform, pynt i form af dyr og blomster og ejerens navn skrevet så kunstfærdigt som muligt. Det øver vi os i ved arbejdsstationerne:
1. Hvilket dyr ville du være, hvis du var et dyr? Hvilket dyr holder du af/er du bange for/er du god til at
klippe/tegne?
Klip/tegn 2-3 dyr som siden kan bruges til pynt omkring din kartouche
2. Hvilken plante minder om dig? Hvilket plante holder du af/synes du er smuk/er du god til at
klippe/tegne?
Klip/tegn 2-3 studier af plantedele som blomster, stilke, blade, rødder som siden kan bruges til pynt omkring din kartouche
3. Hvordan ser et våbenskjold ud? Hvordan skal rammen være om din kartouche, dit navneskilt eller våbenskjold?
Klip/tegn nogle forskellige rammeformer
4. Hvilke bogstaver er der i dit navn, hvad er dine initialer (forbogstaver i for-, mellem- og efternavn)?
|
|
Tegn flotte ornamenterede bogstaver, eller øv dig i at skrive dit navn på en flot måde som kunstnere gør det, når de signerer deres værker eller laver ex-libris. Det er de mærker, som folk sætter i bøger, så de kan vise, at de er deres egne – ligesom biblioteket sætter et mærke i, så man kan se, hvor bogen hører hjemme!
Her til venstre er et eksempel på et bogtrykker mærker.
Chr. Christensens markante bogtrykkermærke med de to
overlappende, spejlede C’er er tegnet i 1907 af Hans
Tegner |
Undervejs i processen kan vi også lægge mærke til kunstværkerne på museet. Her findes masser af flotte rammer omkring malerierne og snirklede kunstnernavne på dem – måske er der inspiration at hente?
|
|
|
Her ser vi hvordan Axel Hou udførte sit exlibris, der rent består af bogstaverne i hans navn, hvor han har udeladt det indledende Hans, som han aldrig gjorde brug af, og har tilføjet et markant punktum midt for i bunden. Det sidder i en af hans indbindinger fra 1907. Det blev trykt hos Chr. Christensen, hvis efter-kommere har 4-blokke af ex-libris’et.
Det er uvist, hvornår Axel Hou udførte sit ex-libris. |
|
Axel Hous 1910 ex-libris til cand. pharm Andreas
Lose Hee.
|
Til sidst sættes de enkelte dele sammen til din helt egen personlige kartouche, som fortæller noget om dig og hvem du er. De gamle egyptere troede på, at en kartouche som et magisk reb/ramme omkring ens navn havde en beskyttende virkning på navnet. Så måske får du også lidt egyptisk magi med hjem fra årets vinterferieværksted!
|
|
|
|