med afsæt i Jens Lund værker på Vejen Kunstmuseum, hvor art nouveau og arabesker dominerer malerens livsværk, designer klassen sit eget alfabet i en række små inspirerende værksteder, hvor overraskende materialer og teknikker giver bogstaverne form. Afslutningsvist digitaliseres alfabetet til computeren, så klassen resten af året kan skrive med deres egne bogstaver, hjemme og på skolens computer!

Museumstur: På en guided tur igennem museet følger vi arabeskens slyngninger i 1890ernes kunst. Fra skulpturens og arkitekturens dekorative elementer til det dekoratives ophøjelse i Jens Lunds store guldindrammede og næsten abstrakte billeder. Undervejs bliver der tid til små praktiske tegneøvelser.

Workshop: på atelierloftet over museet introduceres eleverne efterfølgende til forskellige grafiske teknikker og oplever for en dag at arbejde intensivt med udformningen af klassens eget skriftsnit med hovedvægt på tal og bogstavers flow.


For 0. til 6. klassetrin bliver der mulighed for at eksperimenterer med kroppen, geometri og papirmarmorering som værktøj til fremstilling af nye artnouveau-bogstaver.

For gymnasie, handelskole og de ældste klassetrin inddrages desuden eksempler fra dansk lyrik mellem J. P. Jacobsens digt "Arabesk" og Yahya Hassans "LANGDIGT".



Samlet varighed: Workshoppen kan enten afvikles som 3 moduler af 45 min. fordelt på forskellige dage eller samlet som en 3 timers workshop på en enkelt dag inkl. kort spisepause.

Tilmelding til Pernille Vestergaard på Vejen Kunstmuseum tlf. 75360482 eller pv@vejenkom.dk

Bedste hilsner fra Sophus Ejler Jepsen