|
En nevø beretter: Frk. Martha Nielsen Husbestyrerinde og kustode på Vejen Museum
Martha Nielsen var min faster, men kaldet tante. Hun var, som min far kaldte hende: ”min fine søster”. Det var nok fordi hun altid var så sirlig og pæn klædt på. Hun kom ofte i vores hjem i Bække, og vi to søskende var altid spændte på, om hun havde et og andet med til os.
Hun var i en årrække ansat som strygerske hos daværende vaskeriejer Marinus Lynggaard, Vejen Dampvaskeri. Der var hun, mener jeg, indtil hun blev husbestyrerinde hos billedhugger Niels Hansen Jacobsen, og samtidig kustode på museet. På et tidspunkt bejlede N. H. Jacobsen til hende, men hun sagde nej. Grunden til nejet, som jeg har fået fortalt af min far, var den, at hun havde en kraftig sukkersyge, samt at hun var bange for Boghandler Fru Bruun Møller, som var niece til N. H. Jacobsen. Hvad der lå i det sidste vides ikke.
Hun havde sin egen lille lejlighed (stue - soveværelse) ovenpå museet, hvor der var hyggeligt med pæne gamle møbler i mahogni, det gælder bord stole og skrivebord. Hun havde også et par keramikting af N.H. Jacobsen, som han havde foræret hende, deriblandt en ansigtsmaske som datteren af Fabrikant Willadsen havde siddet model til. Den arvede min far og jeg fik den efter ham.
Samme maske, samt andre keramikgenstande, havde jeg med på en udstilling i den gamle Vejen hal på Fuglsangsalle i 1954. Et par dage efter ringede omtalte datter og tilbød at købe den, men jeg sagde nej til tilbuddet.
lgennem alle årerne og indtil N. H. Jacobsens død i 1941, og indtil hun selv blev syg og indlagt på Brørup Sygehus, hvor hun døde i april 1958, var hun, som jeg har opfattet det, meget afholdt, og meget vidende om alle N. H. Jacobsens kunstværker, og hvad der ellers var af kunst på museet.
Når min tante havde fridag, så var det en Fru Hansen der afløste. Senere var hendes datter, Kirsten Nielsen gift med skræddermester Holger Nielsen, Grunnetsgade i Vejen, der tog over.
Ovenstående er hvad jeg har kunnet bidrage med om Martha Nielsen. Hun blev begravet på Vejen Kirkegård i et familiegravsted, der for længst er slettet.
Nedfældet i nov.
2010
|
