Billedhuggerens private stuer  Da Vejen Kunstmuseum blev indviet i 1924 rummede det tre funktioner: 1) Mod syd var hans atelier, 2) midt for stod det egentlige museum, Skulptursalen, og 3) mod nord opførtes hans privatbolig, et typisk hjem efter Bedre Byggeskiks forskrifter. Her kom kun hans personlige gæster til en snak, et slag skak eller et middagsselskab.  På billedhuggerens dødsboauktion var man fra Vejen Kommunes side få forudseende, at man erhvervede hans indbo. Med små forandringer står hans stuer derfor i dag stort set som da de dannede rammen om hans private hjem. Desværre er det opretstående klaver og krystalradioen forsvundet. De fortalte om Hansen Jacobsens interesse for musikken. Det hævdes, at han lige vel kunne være blevet musiker som billedkunstner. Han spillede gerne på klaveret, havde i sin ungdom spillet violin og nød i radioen at høre de store koncerter – særligt Beethoven stod han hjerte nær. I stuerne anes en ‘værtinde’ i blomsterdekorationerne, der løbende fornyes. Den nuværende kiosk var spisestue, men ingen af de møbler er bevaret. Soveværelser og bad var på 1. sal, der i dag rummer kontorer. Her i huset boede billedhuggeren til sin død i 1941.  Stuerne blev i 1999 med hjælp fra to dygtige militærnægtere ført tilbage til deres oprindelige form med gulmalede vægge og fritlagt bræddegulv. Da Haandarbejdets Fremme på grundlag af et gammelt foto havde afkodet mønsteret til de broderede borter på Hansen Jacobsens tykke, uldne vintergardiner, blev de i tiden fra 1999-2001 genskabt af en gruppe kvinder under Kirkens Korshærs Vejen afdeling. Mens stuerne var lukkede under renoveringen af museets ældste sale i januar til september 2004 genvævede Flemming Lundholm fra Ravninge ved Ribe tæppet til billedhuggerens stue (det oprindelige ligger på magasin og kan danne afsæt for et nyt, når det bliver nødvendigt). Det består af tre sammensyede baner af en traditionel præstegårdsløber. Mønsteret blev afkodet, og der skulle vælges uldgarn til afløsning for de oprindelige, der var stærkt blegede. Farverne kunne ses under kantbåndet, men i dag er udvalget af færdigindfarvede garner langt mindre end for 75 år siden. Da der ikke var råd til specialindfarvning, har dagens udbud afgjort den nye farvesætning.  Kunsten i stuerne Nogle af Hansen Jacobsens møbler har muligvis været arvestykker fra forældrenes hjem. De står blandet med udvalgte antikviteter, som kunstneren selv har samlet. Lysestagerne på kommoden og terrinen på reolen solgtes ved hans død, men er senere af betænksomme bysbørn skænket til museet. Mange af Hansen Jacobsens bekendte var kunstnere. Til den nærmeste kreds af venner hørte billedhuggeren Rudolph Tegner og billedkunstnerne Axel Hou, Jens Lund, Henriette Hahn-Brinckmann, Anna E. Munch, Johs. Holbek og Ejnar Nielsen. De er alle repræsenterede på museet enten i stuerne her eller i udstillingssalene. Billedhuggerens egen malerisamling gik ved hans død til slægtningene, eller blev solgt på dødsbo-auktionen. Den nuværende ophængning er med billeder fra museets senere opbyggede samling af dansk kunst. Der er valgt værker af samtidige kunstnere. Over kaminen hænger vennen J. Schlichtkrulls maleri fra Hammer Bakker, hvor de begge havde sommerhus. Over kommoden hænger et af Johan Rohdes Fanø-billeder og på væggen i hjørnet mod pladsen hænger Zeuthens marine. Alle tre billeder er erhvervet til kunstforeningen mens billedhuggeren med ret stor sikkerhed har haft en finger med i spillet. På Hansen Jacobsens skrivebord står Olga og Siegfried Wagners fælles skulptur af fuglen, der trækker en regnorm op af jorden. Af dødsboauktionen ses, at et eksemplar har stået i privatboligen i Vejen, men blev solgt. Den udgave, der står i stuen, er langtidsdeponeret fra Designmuseum Danmark og har en udsøgt træsokkel med indlagt perlemorsdekoration. Forfattervenner I bogreolerne ses Hansen Jacobsens bøger. Nogle af de danske forfattere har han skabt portrætter af; i Gallerigangen ses Georg Brandes både i gips og som stentøjsmaske, og på Museumspladsen foran det forhenværende bibliotek står buster af både Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen. Aakjær og Hansen Jacobsen var venner livet igennem. I Vejen kunstmuseums hjemmesides afsnit om Niels Hansen Jacobsen kan man klikke ind til et stort afsnit om Hansen Jacobsen og litteraturen – heriblandt en oversigt over indholdet af hans bogreoler og en udskrivning af korrespondancen mellem Hansen Jacobsen og Aakjær.