Bodil Jørgensen
I Bodil Jørgensen har Vejen sin bedste ambassadør. Her er hun vokset op, og Vejen Kunstmuseum har været et af hendes vigtige tilholdssteder. Når hun er i nabolaget, kigger hun altid forbi. Beredvilligt trådte Bodil Jørgensen derfor straks til og formidlede budskabet om indvielsen af det “nye” Vejen Kunstmuseum d. 2 juli 2022.

Ved Vejen-troldens fætter i haven bag Glyptoteket fortæller bysbarnet i fire korte optagelser om sin opvækst i Vejen, om det mystikomgærdede museum, om barndommens møde med Niels Hansen Jacobsens ”Livets Spil, om sine egne børns møde med Ingrid Vang Nymans Pippitegninger – og om de troldekræfter, som vi alle til tider i vores liv får brug for.

Tak til Bodil Jørgensen og Mette Mærsk, der har stået på hver sin side af kameraet.

UDVIDELSE
ILDSJÆL
PIPPI-TROLD
TROLD