Gradvis genåbning af aktiviteter fra 8. juni i FOF

læs mere her

Oplysninger om forholdene omkring Corona virus findes på Sundhedsstyrelsens særlige hjemmeside: www.coronasmitte.dk












































































 

Tre aftenkurser for VOKSNE

Tilmelding hos FOF

Mens byggeriet står på, har Vejen Billedskole fundet sig godt tilrette i de lejede lokaler på første sal i Nørregade 21 med indgang fra Nørretorv. Flytningen har givet anledning til en kærkommen oprydning. God baglandsplads giver nu mulighed for kvalificeret sortering med stor tak til Henning Ranum for tid og tålmodighed!  


I samarbejde med F.O.F. udbydes tre hold:
 

 

KERAMIK PÅ VEJEN BILLEDSKOLE 

Lærer: Lene Kersting

10 gange undervisning

Start: 27-01-20 til 20-04-20 

Mandag kl. 19:00 - 21:20 

Du skal have fingrene i LER 
Modellering af skulpturer, relief, krukker, figurer.
Vi går på opdagelse på Vejen kunstmuseum for at lade os inspirere.

Herefter arbejder vi med forskellige teknikker, typer ler og glasurer i billedskolens lokaler. 
Har du selv en idé hjælper jeg dig også gerne videre. 
Alle kan være med, både begyndere og øvede.

De ting du laver kan stå både inde og ude. 

OBS! Vi har lige fået en ny stentøjsovn :-) 

TILMELDING klik her

  


 

MALERI PÅ VEJEN BILLEDSKOLE  

Lærer: Sophus Ejler Jepsen

10 gange undervisning

Start: 27-01-20 til 13-04-20

Mandag kl. 19:00 - 21:20

VEJE TIL ET SYMBOLISTISK MALERI

Billedkunstner Sophus Ejler Jepsen viser vej til det symbolistiske maleri på Vejen Kunstmuseum og Billedskole i 10 enkle male-forløb, som ikke kræver forudsætninger, men bare fordybelse og gå-på-mod. De praktiske øvelser suppleres undervejs med inspirationsture i museets sale og små ta´med hjem hæfter, der fortæller om ti særligt spændende kvindelige kunstnere fra Museets samling og 10 nulevende malere, du også vil have glæde af at kende!

Temaer i de 10 forløb
1. Landskabet langs Kongeåen: vandvej, grænse og genforening 2020
Maleriets grundbestandele, lærred, maling og pensler bruges til at fortolke landskabet.
Lær at arbejde med himlen, træer, græsser, landskabets topografi, bygningernes krop og vandets spejl i en samlet komposition.

2. Arabesken i kunst og digtning: åens mæander, vandplanternes bølger, og Ophelias sang
Vælg en detalje fra landskabet, du vil arbejde med; en gren, en blomst eller andet - og lær hvordan dette forvandles til tapét og tekstilmønstre i computeren før det sendes til print (eller få det gjort, hvis du ikke selv vil have fornøjelsen med det digitale!)

3.Kalligrafiens hemmeligheder - bogstavernes motiver og landskab
På denne dag skaber vi i fællesskab et skriftsnit og ser det blive til en digital font, som alle kan bruge til at skrive med på computeren. Undervejs støder vi på nogle af det grafiske arbejdes ”naturlove”, som viser sig nyttige i alle former for maleri.

4. Portræt 1: Ansigtets Natur
Hvordan de ting, vi har lært fra naturen, arabesken og kalligrafien kan bruges til at skabe en maske. Det store format og den lille detalje. Tohåndstegning og komposition.

5. Forvandlede Blomster - og brugen af blomster i portrætter gennem tiden.
Blomsten er min sjæl. Mere om det store format, tohåndstegning og de store armbevægelser.

6. Kunst-bog, grafik-mappe, æske, passepartout og beskæring
- eller hvad skal vi stille op med alle disse billeder og de tanker, de har affødt? Sophus anviser veje til lagring og bevaring af de mest værdifulde øjeblikke.

7. Portræt 2: Portræt af en ven - i maleri og flerfarvet træsnit
Omdrejningspunktet bliver Henriette Hahn-Brinckmanns portrætter af Gabriele Rhode og Niels Hansen Jacobsen

8. Livets skove. Hvis livet var én lang skovtur, hvordan er din skov så lige nu?
Arbejde med skoven som indre landskab, som et rummeligt billede og som billede af en tilstand.

9. Sjæleportræt: Spejl og Skygge
Med afsæt i Niels Hansen Jacobsens Skyggen, H. C. Andersens eventyr af samme navn og dennes forbillede Peter Schlemihls vidunderlige Historie af den fransk-tyske forfatter Adelbert von Chamisso. Gransker vi vores egen natur - hinsides domme om grimt og pænt.

10. Semestret afsluttes med en lille udstilling og en festlig aften. Alle får samlet deres arbejder i et passende format og bogen lukkes.
De ti kvindelige kunstnere fra museets samling, som du vil lære nærmere at kende gennem kurset, er: 1 Gabriele Jacobsen født Rhode. 2 Henriette Hahn-Brinckmann. 3 Gudrun Lorenzen. 4 Agnes Slott Møller. 5 Susette Cathrine Holten født Skovgaard. 6 Birgit Bjerre. 7 Anna E. Munch. 8 Edith Willumsen. 9 Ingrid Vang Nyman. 10 Elise Konstantin Hansen

De 10 nulevende malere, du lærer at kende, er en overraskelse!

TILMELDING: klik her

 


    

KURSERNE

Sted:  Vejen Billedskole, Vejen Kunstmuseum.

Undervisningen foregår på Nørregade 21, 1. sal., 6600 Vejen, med indgang fra Nørretorv