FERIESKATTEJAGTER
På Vejen Kunstmuseum er der tradition for skattejagtsopgaver, hvor børn, unge og deres familier går på opdagelse i museets samling. Til Efterårsferien ligger hele fire spor åbne. Siden sommerferien har TROLDE-jagten ligget klar. I sensommeren kom SKELET-jagten til og Efterårsferien byder på to helt nye: DYRE-jagten og jagten på de nordiske guder og andre sagnfigurer. Der er noget for de store, for de små, for drenge og for piger – masser at se på og tale om på vej gennem museet!