EN NATIONAL PULSMÅLING PÅ DANMARKS MINDESMÆRKEKULTUR - debatarrangement i Skibelund Krat lørdag den 21. juni 2014 kl. 14-16 Af Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum Hvad er et mindesmærker, hvor står de rundt om i landet og hvorfor har vi dem? Giver mindesmærker overhovedet mening i dag, og hvis ja, hvad burde der i dag rejses mindesmærker for? Problemstillinger som disse har dannet afsæt for, at KØS – Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum – har valgt at lave en forskningsbaseret udstilling, der med nationalt sigte sætter fokus på en lang række danske mindesmærker under overskriften: Magt Minder Mennesker. Det store projekt bliver til med støtte fra Novo Nordisk Fonden, Kulturstyrelsen og særligt Nordea-fonden, der har muliggjort en slags national pulsmåling på Danmarks mindesmærkekultur. Danmarks tourné Som optakt til udstillingen, der åbner på KØS i Køge den 6. september i år, har museet sat fokus på 10 punkter i landet. På Danmarks tourné i maj-juni afholder KØS specialarrangementer ved ni af dem, mens det 10. mindesmærke, Finn Reinbothes monument over Danmarks internationale indsats efter 1948, kommer i spil i et interview med kunstneren og brugere af monumentet. 1) 2. maj, Superkilen, Nørrebro, Kbh.: ”Nørrebros Hjerte” af Bjørn Nørgaard. Opstillet 2009. 2) 3. maj, Sakskøbing, Lolland: ”Roepiger” af Gottfred Eickhoff. Opstillet 1940. 3) 7. maj, Assistens Kirkegård, Kbh.: ”Den ukendte mands grav”, gravplads for gadens folk, af Leif Sylvester. Opstillet 2013. 4) 12. maj, Vangede: ”Alfabet Turèll” af Kenn André Stilling. Opstillet 2011. 5) 15. maj, Roskilde: ”Lise Nørgaard” af Mette Agerbæk. Opstillet 2010. 6) 19. maj, Odense: Debat ved Brandts ”Har Odense andet at byde på end H.C. Andersen?” 7) 20. maj, Århus: ”Christian den X”, rytterstatue af Helen Schou. Opstillet 1955. 8) 20. juni, Fredericia: ”Den danske landsoldat” af H.W. Bissen. Opstillet 1858. 9) 21. juni, Skibelund Krat: ”Modersmålet” af Niels Hansen Jacobsen. Opstillet 1903. Arrangement i Skibelund Krat Tournéen afsluttes i Skibelund Krat. Projektets digitale indgang, www.mtd.inapp.mobi, stiller følgende spørgsmål som optakt til arrangementet: ”Har vi brug for en plads for dansk nationalitet? Dansk sprog? Hvor samles danskerne i dag for at hylde det nationale? Skibelund Krat blev skabt til fællesskab om det danske sprog, demokrati og kultur efter nederlaget til tyskerne i 1864. Det fik status som et levende sted for folkemøder med tusindevis af deltagende med stærke rødder i højskolekultur. Kan den kultur vækkes til live i 2014?” Program for arrangementet i Skibelund Krat lørdag den 21. juni 2014 kl. 14-16 Kom og vær med. Det er gratis og alle er velkomne til dialog og fællessang. Klokken 14-15.30 er journalist Torben Steno i debat med: - Inge Adriansen, historiker med tilknytning til museet på Sønderborg Slot. - Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole. - Jørgen Kloppenborg Skrumsager, tidl. formand for Skibelundforeningen og efterkommer af storbonden Hans Didrik Kloppenborg, som mindes med en sten i Krattet. Klokken 15.30-16 er der ”Rap-up” ved PER VERS, der har sine rødder i Gram. Undervejs er der i Krattets ånd fællessang ved Kristian la Cour, Askov Højskole. ”Modersmålet” af Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) blev indviet i Skibelund Krat i 1903. Den politiske skulptur, med portrætter af de to sønderjyske ordets mænd, digteren Edvard Lembcke og historikeren A.D. Jørgensen, henvender sig så stærkt mod syd, at den næsten bliver et relief. Læs skulpturens historie her på hjemmesiden Mindesmærkerne i Skibelund Krat I forlængelse af Danmarks nederlag i 1864 flyttede aktiviteten omkring verdens ældste højskole – der i 1844 var blevet grundlagt i Rødding – til Askov, få kilometer fra Vejen. Straks meldte behovet sig for at finde en ny ramme om højskolefolkenes velbesøgte Grundlovs- og kirkelige møder. Den stedkendte Claus Dall anviste pladsen, mens Peder Larsen var manden bag Krattets første monument: En støtte til minde om N.F.S. Grundtvigs højre hånd, J.C. Lindberg. Den blev i 1869 i den østlige ende af anlægget symbolsk rejst på en ældgammel bronzealderhøj med ryggen til gæsterne og front mod ”Det tabte land” på den anden side af Kongeåen. I 1877 sattes mindesten over de relativt lokale Claus Dall og Peder Larsen og i 1882 over den mere nationale skikkelse H.A. Krüger, der tegnede den fælles kamp for de dansksindede syd for Kongeåen – festpladsen i Skibelund Krats raison d’être i årene frem til 1920. På nationalt plan var det netop her den mest indædte våbenløse kamp blev ført for ”vore brødre søndenaa”. Folkene bag og omkring højskolen glemte aldrig deres rødder syd for Kongeågrænsen. Forstander Ludvig Schrøder, der tegnede flytningen fra Rødding til Askov, kan ses som ”chefideologen” bag Skibelund Krat. Han satte varigt præg på den danske højskole og sine forbindelser trak han på for at muliggøre projektet, som han har beskrevet under overskriften ”Skibelund Saga”. Her opstod en fest- og mindeplads, hvor det folkelige arbejde blev gjort frem mod 1920-genforeningen, der hyldes med Niels Hansen Jacobsens Jellingestens-agtige runeristninger på en sten, der symbolsk er sat på endnu en bronzealderhøj som vestlig afrunding af Skibelund-anlægget. I 1893 sattes et minde over den mere lokale N.J. Termansen. Det blev udskiftet i 1906, da man fandt, at den oprindelige sten ikke var ham værdig. I 50-året for åbning af verdens første højskole blev der i 1894 sat sten over to med stærk betydning for det sønderjyske liv, storbonden H.D. Kloppenborg og den højt skattede præst Hans Sveistrup. I 1898 rejstes Krattets kunstneriske hovedværk, et højdepunkt i dansk skulpturhistorie, Niels Skovgaards ”Magnusstenen”. Fem år senere opstilledes ”Modersmålet”, som Niels Hansen Jacobsen omkring 1900 modellerede i sit atelier i Paris. Begge disse markante, politiske skulpturer er som Lindberg-stenen sat med front mod syd. ”Modersmålet” vender så stærkt, at den næsten bliver til relief, mens ”Magnusstenen” på bagsiden bærer den dengang sprængfarlige tekst, der indbragte giveren, forfatteren Thor Lange, en politisk næse: Magnus tvende Rigers Pryd unde Gud din Kongesjæl at se Nordens Grænsepæl atter rykket frem mod syd I rap fulgte sten for centrale højskolefolk i aksen mellem Rødding og Askov: 1905 Cornelius Appel, 1907 Amalie og Sophus Høgsbro, 1910 Charlotte og Ludvig Schrøder og i 1913 over fysiklæreren og videnskabsmanden Poul la Cour, der i sin forsøgsmølle i Askov i 1890’erne eksperimenterede sig frem til den moderne trevingede mølle. Med Genforening sluttede Krattets samtidspolitiske betydning i den aktive dialog mellem de dansksindede nord og syd for Kongeåen. Siden fulgte mindesten for folk med tilknytning til Krattet: 1925 forfatteren Thor Lange, 1926 højskolemanden Heinrich Nutzhorn og i 1938 mindedes forstanderne bag Skibelund Efterskole Georgia la Cour og Knud Pedersen. I 1944 sattes mindestenen over politikeren og højskolemanden Jakob Appel og i 1966 blev stenen tilrettet, så den også blev et minde om gymnastikpædagogen og højskolekvinden Ingeborg Appel.   Det blev billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), der af Skibelundforeningen blev betroet at udføre Genforeningsstenen. Symbolsk blev den sat på en gammel gravhøj og formet som en slags Jellingesten med tekst og ornamentik. Den blev indviet den 15. juli 1920 under overværelse af Kong Christian den X og Dronning Alexandrine. Krattes andre fortællinger I Krattet står desuden sten med perifer tilknytning til kernefortællingen. I 1912 rejste andelsbevægelsen et minde over Svend Høgsbro, i 1955 opstilledes Morten Eskesen-stenen, der kom til fra Rødding, hvor den i 1923 var blevet rejst ved højskolen. I 1957 blev en ufærdig Niels Hansen Jacobsen-sten brugt som minde over de faldne i de to verdenskrige med tilknytning til Skibelund Efterskole. I 1996 opstilledes en mindesten over Jørgen Bukdahl. Andre fortællinger I 2011 tilførtes Krattet et helt nyt element. Som led i Statens Kunstfonds projekt ”Kunst langs Hærvejen” blev billedhugger Sophia Kalkaus ”Lenticula” lagt i Krattets skovbund. Værkets horisontale placering skiller sig markant fra anlæggets øvrige opadstræbende lodret-orienterede mindesmærker. Kontrasten kan synes som et billede på tilknytningen til en helt anden fortælling: Skibelund Krat som et punkt på den europæiske valfartsrute fra det høje nord til Santiago de Compostela i syd. ”Lenticula” er et kunstværk i sin egen ret. Her mindes ingen. Det står åbent og giver plads til, at den enkelt kan give det mening. Man kan stå ved, sidde eller ligge på de to let krumme diabasskiver, der af lokale er døbt brønddækslerne. Ligger man og kigger op fra den ene, synes de omkringstående stammer at danne optakten til et femtakket hvælv i en trækronekatedral. I Krattet er der plads og ro til den enkeltes egen oplevelse; for dem, der nyder naturen, for dem, der nysgerrigt studerer mindesmærkerne eller for de ivrige mountainbikere, der prøver kræfter med deres ruter på de stejle skrænter ned mod Kongeådalen og den gamle landegrænse fra 1864 til 1920 på kanten af Sønderjylland. Over 145 år er stedet med sin egen magiske kraft vokset fra en nøgen, forblæst bakkekam kronet med gravhøje med udsøgt udsigt til at være et rekreativt åndehul, en lille skov, der rummer mange forskellige oplevelser. Tid, tilfældigheder og gode tanker vil tegne den videre udvikling. Som led i Statens Kunstfonds projekt ”Kunst langs Hærvejen” lagdes i 2011 Sophia Kalkaus to diabasskiver, ”Lenticula” i skovbunden i Skibelund Krat mellem ”Magnusstenen” og Genforenigsstenen.

Klik her for at se program for arrange-mentet, der er sidste stop på Danmarks-tourné arrangeret af KØS, Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. N.J. Termansen (1824-92). Den første sten blev indviet den 5. juni 1893, og den nuværende den 29. juli 1906. Poul la Cour (1846-1908). Stenen blev indviet ved et kirkeligt møde den 27. juli 1913. Læs meget mere om Skibelund Krat og dets monumenter på: www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk /samlingen/Skibelund/skibelund.html Jacob & Ingeborg Appel. Stenen blev indviet på Jacob Appels fødselsdag den 23. april 1944 og Ingeborg Appel blev tilføjet i 1960. På TVSyds hjemmeside:  http://www.tvsyd.dk kan du se udsendel-sen ”Sku’ det være kunst?!”, hvor museumsleder Teresa Nielsen fortæller om Niels Skovgaards hovedværk, ”Magnusstenen”. De faldne. Stenen blev indviet den 8. september 1957. Thor Lange (1851-1915). Stenen blev indviet den 22. november 1925. Jørgen Bukdahl. Stenen blev indviet den 14. september 1996. Georgia la Cour & Knud H. Pedersen. Stenen blev afsløret den 9. juli 1938 og er skænket af gamle elever. H.A. Krüger. Stenen blev indviet den 21. september 1882.