”Find fire fejl” 

Pilehuler på besøg på Vejen Kunstmuseum

Hvad laver den her – en mægtig UFO-sag, der er landet midt mellem Niels Hansen Jacobsens skulpturer? Tja, her står den og vækker til eftertanke, giver plads til oplevelser for de mindst … og de store, der måtte vove forsøget, om de kan komme helskindet ind og ud af hulen!

Rundt om i museet sale har de meget forskelligartede huler fundet sit til rette. Hver af de fire er fremstillet i samspil mellem Annette Holdensen og en af landets dygtige pileflettere. Hulerne blev til som led i Pileforeningens Jubilæumsudstilling, der i perioden 23. marts – 22. april blev vist på Trinitatis Kirkeloft ved Rundetårn i København.

Men hvordan har hulerne fundet vej til Vejen Kunstmuseum?

Tilbage i 2005 tildeltes Annette Holdensen Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmann Petersens Legat, der er knyttet til Vejen Kunstmuseum, hvor der samtidig vistes en retrospektiv udstilling fulgt af et rigt illustreret katalog. I maj det følgende år gæstede Annette Holdensen Vejen Billedskole til en weekend med hulebyggeri. Det ene resultat har siden haft plads i museets publikumsrum – en hyggelig læsehule, der er fremstillet i fællesskab med billedskolens glade amatører, og med afsæt i store mængder af frisk pil, der blev hentet i Skoleskoven i udkanten af Vejen.

I forlængelse af huleweekenden fortalte Annette Holdensen om pilehyttebyggeriet, der var under opsejling, og huskede heldigvis på en bemærkning, der i forbifartren kom fra museumsleder Teresa Nielsen: ”Dem vil vi meget gerne have på besøg på Vejen Kunstmuseum, når en gang udstillingen i København er forbi.” En formiddag omkring midten af april 2007 ringede telefonen, og Annette Holdensen meddelte, at udstillingen i Rundetårn var ved at være slut ”Om vi da stadig gerne ville have hulerne på besøg?” I givet fald skulle der handles hurtigt, for vognmanden skulle hente dem få dage senere! Efter at have set de herlige huler var beslutningen truffet – de kunne jo fint finde sig til rette rundt om i museets sale – og her er de så!

Blandt Hansen Jacobsens værker i Skulptursalen møder man en stram og fast hule, der er lavet i dialog mellem Annette Holdensen og Ane Lyngsgaard. Her er et trygt rum, hvor ungerne kan kravle ind til de prikkede puder og ligge og kigge op gennem hullet for oven, eller ud af den lille øjeagtige åbning i siden. Den enkle, stærke form står flot i kontrast til Hansen Jacobsens mægtige gipsfigurer.

Hulen er netop som den, der længe har været ønsker om at få til huset for dér at indarbejde en ”lyttestation”, hvor man kan ligge med hørbøfferne på og få historierne bag nogle af skulpturerne – de nordiske mytologifortællinger om ”Den bundne Loke”, ”Thors rejse til Udgård”, H. C. Andersens eventyr om ”Den lille Havfrue”, Brødrene Grimms beretning om ”Den tapre Skrædder” og Shakespeares ”Kong Lear”. Hulens besøg har for alvor sat gang i planerne og tanker om, hvordan teknikken indarbejdes...

Som en kæmpe, henslængt hæklet bøllehat ligger i Malerisalen den hule, der er blevet til i dialog med Eva Seidenfaden. Den er flettet i helt frisk dugpil, og har lige så stille sat sig, så hulens åbning nu er diagonal – en fin udfordring til ungerne, der vil indenfor. Hulen er fremstillet i to dele: Den ydre fine, lette skal og den indre, nederste måtte. Den er flettet som en stor, løs cirkel, hvor Eva Seidenfaden har indvævet strimler af pels fra sine får. Kombinationen giver en super blød og lækker bund i hulen. Dugpilens blå-grå skær står flot til kjolen, som Marie Thaarup bærer på det portræt, som Ejnar Nielsen har malet af hende, og som Göteborg Konstmuseum for en tid har betroet Vejen Kunstmuseum.

I Skibelundsalen står en dobbelthule. Om den fortæller Marianne Mortensen på sin hjemmeside: ”Annettes og min hule er flettet på to europaller i pil, cykelslanger og fejltrykte plakater. Projektet gik for vores vedkommende i gang 1. januar 2007, og det har været en fantastisk oplevelse at få lov til, og mulighed for at arbejde sammen med en så spændende og inspirerende kone som Annette.” Fletværket er forankret i de to rødbrunt bemalede paller. Kigger man nærmere efter, er der faktisk ikke tale om almindelig fletværk. De strenge, rette linier er opnået ved blot at knytte pilegrenene sammen, hvor de krydser. Til formålet er ofret en del cykelslanger, som er klippet over til ringe, der er brugt som elastikker, men meget stærkere! Og de fejltrykte plakater er blevet foldet og flettet til et fint tag, der har fået samme rødbrune farve som pallerne!

Ved billedskolens fernisering den 28. april – hvor der var et mylder af mennesker med 140 fremmødte gæster - var den et hit! De mindste gæster nød at kravle ind fra hver sin side og hilse på hinanden, og kunne måske der få lidt fred sammen?! Den lette lodrette/vandrette struktur giver mange forskellige associationer – én kom til at tænke på eksotiske flettede pælehytter, mens andre med krydsstrukturen kom til at tænke på tremmer, og syntes, at det så ud som om ungerne var i fængsel!

Først i Gallerigangen står den hule, der er lavet sammen med Anne Folehave. Det er den, der minder allermest om den hule, som Annette Holdensen lavede sammen med billedskolens folk i maj 2006. Med afsæt i en palle, der er bemalet med blå harlekin tern, vokser pilekonstruktionen frem og snor sig i alle retninger, hulter til bulter, og med sjov effekt er pilegrenene knyttet sammen med elektriker strips i mange forskellige farver. Indgangen er fremhævet med et bundt pilekviste, der er snøret godt sammen med hidsig blå tørrestativssnor!

Nu står de dér, de fire huler, og venter på, at glade små gæster fra dagplejen, børnehaver, på besøg med mor, far eller bedsteforældrene kommer og leger, så de rigtig kan udfylde deres mission – at være herlige oplevelsessteder!

ALLE ER VELKOMNE

Klik her for at læse Anette Holdensens tekst om hulebyggeriet