Fyraftens Fordybelse den 15. marts 2023 kl. 16
Den 15. marts gæster historiker Dorthe Chakravarty Vejen Kunstmuseum og fortæller om Marie Christensen og landets tusindvis af tjenestepiger, som har fortalt om uretfærdighed og misbrug af magt. Det lykkedes Marie Christensen og hendes kolleger at oprette Tjenestepigeforeningen, der i begyndelsen af 1900-tallet fik eget banner med mælkebøtten som dekorativt element.
I Susette Holten-udstillingen i 2013 kortlagde museet, hvordan kunstneren i 1895 gjorde den omstridte mælkebøtte til vartegn for Kvindernes Udstilling. Museumsdirektør Teresa Nielsen supplerer Dorthe Chakravartys fortælling med billeder og ord om Susette Holtens mælkebøtter.
Fyraftens Fordybelse er et nyt projekt, som Vejen Kunstmuseum har sat i søen ud fra et ønske om at mødes i et andet format end de klassiske aftenforedrag. Arrangementerne er lagt som fyraftensmøder kl. 16 til ca. 17.30 og lægger op til spørgsmål og samtale.
Onsdag den 15. marts kl. 16-17.30
På Vejen Kunstmuseum
Entré: 75 kr.