I samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Vejen, Vejen Menighedsråd og Vejen Kunstmuseum bliver der mandag den 15. april kl. 16 i Vejen Kirke lejlighed til at høre succeshistorien om de kvinder og mænd, der ændrede dansk kristendom til et værdigt åndeligt rum for begge køn. Fortællingen indgår i Vejen Kunstmuseums række af FFF - Fyraftens Fordybelser, der månedligt finder sted den Femtende. Lejlighedsvis flytter de månedlige arrangementer ud – denne gang til Vejen Kirke, den 15.9. til Askov Højskole og den 15.11. til Rødding Højskole.

Historien om de danske kvindelige præster præsenteres af fortælleren Pia Fris Laneth, der bl.a. er kendt for sin eminente skildring af generationers forandringer gennem ”Lillys Danmarkshistorie” – en beretning med rødder i Hejnsvig-Vorbasse.

Frem til 1912 lød en del af vielsesritualet: »I hustruer skal underordne Jer under Jeres Mænd som under Herren; thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom Kristus er Kirkens Hoved.« Allerførst i 1900-tallet behandlede visse landsogne stadig barselskvinder som urene, der skulle renses med bønner, før de trådte ind i Guds hus. Prædikestolen og sakramenterne var maskuline domæner. Men netop i 1912 blev de kontroversielle passager strøget efter vedholdende anmodninger fra Dansk Kvindesamfund. Fra da af har præsten tværtimod understreget, at ægtefolk opfylder ‘Kristi Lov’ ved at bære hverandres byrder.

Først i 1875 fik kvinder adgang til den danske universitetsverden, som siden 1479 alene havde haft plads til mænd – til trods for at der intetsteds står, at kvinder ikke kunne få adgang... Kaptajnsdatter Nielsine Nielsen fra Svendborg søgte om optagelse på medicinstudiet, og efter næsten to års høringer blandt universitets professorer og forhandlinger mellem ministeriet og universitets ledelse fik kvinder adgang på lige fod med mænd til samtlige uddannelser – bortset fra teologi. Her mente professorerne, at det ville stride mod apostlen Paulus ord om at kvinder skal tie i forsamlinger og desuden underordne sig deres mænd.

I 1904 faldt teologernes bastion og i 1916 blev Rigmor Larsen Danmarks første kvindelige teolog. Ét var uddannelsen, et andet var embedet – først ved et lovforslag, som blev vedtaget 4. juni 1947 blev der juridisk banet vej for ligestilling i Folkekirken.

Endnu et bump på vejen var den nødvendige præstevielse. Kun en enkelt biskop, Odenses Hans Øllgaard, ville præstevie de første kvinder. Med ordene »Ja – der skal jo nogen til det værste« præsteviede han Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche den 28. april 1948 i Odense Domkirke. Samtidig indvilgede han i at føre tilsyn med Lolland-Falster Valgmenighed i Nørre Ørslev, hvor Johanne Andersen var kaldet til præst. Maribos biskop Plum nægtede at ordinere den kvindelige præst!

Om den historiske begivenhed mindedes Johanne Andersen i 1985: »Kirken var stuvende fuld. Vi gik i procession ind i kirken, fulgt af 60-70 mandlige præster... Fra gudstjenesten husker jeg særligt biskop Øllgaards prædiken. Han talte over Mathæus 28, om kvinderne ved graven, der påskemorgen kom og mødte en engel, der sagde til dem: ’I leder efter Jesus af Nazareth. Han er ikke her. Han er opstanden. Gå og fortæl hans disciple det’.«

I forlængelse af ordinationen af de kvindelige præster beklagede den konservative Kristen Amby fra Folketingets talerstol dybt, at dette traditionsbrud var sket. Drilsk og slagfærdigt replicerede det nye socialdemokratiske folketingsmedlem, teologen Bodil Koch: »Hvordan kan det være gået til, at det ærede medlem så smertefrit og personligt er kommet over det traditionsbrud, at cølibatet er ophævet?« Herfra er der kort til Simone de Beauvoirs tankevækkende konstatering: Når der i landets bestyrelser er lige så mange uduelige kvinder, som der er uduelige mænd, har vi nået ligestillingen.

I 1973, i 25-året for ordinationen af de første kvindelige præster, var flere end 50 kvindelige præster ansat i Folkekirken. Over 40 procent af de teologistuderende var kvinder, og samtlige bisper havde ordineret kvindelige præster. Der gik dog helt frem til 1995 førend Danmark fik sin første kvindelig biskop, da Lise-Lotte Rebel blev indsat over Helsingør Stift, og i august 2010 kunne Kirkeministeriet markere, at andelen af kvindelige præster i Folkekirken havde passeret 50 procent.

Siden 1948 har den brede strømning inden for Folkekirken radikalt ændret opfattelse af relationen mellem kønnene og af ægteskab, sex og familieliv. I dag er over halvdelen af folkekirkens præster kvinder.

Det er en ligestillingssucces uden sidestykke – som menighedsrådene har banet vejen for gennem deres ansættelse af præster.

Foredraget bygger på Pia Fris Laneths essay fra 2012: ”En kjole, to køn. En fortælling om et samfund i forandring”. Og researchen til hendes kommende bog ”Kald og Kamp” – Danmarks første kvindelige præster, som udkommer til efteråret.

Billetter til arrangementet à 75 kr. kan købes i butikken på Kirkekontoret ved Vejen Kirke, på Vejen Kunstmuseum, on-line på billet.vejenkunstmuseum.dk eller ved indgangen den 15. maj.

Mandag den 15. maj kl. 16-17.30
På Vejen Kunstmuseum
Entré: 75 kr.