Aktuelt vises på Vejen Kunstmuseum den største udstilling i mands minde med værker af maleren Ejnar Nielsen. Han var et af hovednavnene i 1890’ernes danske symbolisme. Udstillingen er blevet til i samarbejde med den Hirschsprungske Samling i København, hvor den blev vist i efteråret 2022. Udbygget med flere indlån er den i Vejen nu dobbelt så stor – bl.a. med fokus på hans udsmykninger.

Torsdag den 15. juni kl. 16 sætter vi i Fyraftens Fordybelse den Femtende fokus på Ejnar Nielsens blomster. Museumsdirektør Teresa Nielsen er sammen med landskabsarkitekt Ida Vestergaard guide på en blomstervandring gennem udstillingen.

Ejnar Nielsen havde en for mange ukendt passion for de vilde planter. Frem til 1926 havde han sommerhus i Gjern, hvor det fortælles, at han gik ud i engene og langs grøftekanterne for at samle de forgængelige blomster til kortlivede buketter. Længe før ”Vild med vilje” fik de sarte vækster evigt liv som ”portrætter” i olie på lærred. Også enkeltvis tegnede han planterne. Med en botanikers nøjagtighed anførte han deres danske navn, den latinske betegnelse og deres nummer i Nordens Flora. Eksempelvis er et studie i blyant og akvarel betegnet: ”Sandvaaner / Hønsetarm / Cerastium Vulgare / Nordens Flora 347”. Vejen Kunstmuseum har Danmarks største samling af Ejnar Nielsens værker. Den rummer et udvalg af hans blomstermalerier samt nogle af hans plantestudier, heriblandt hans 1943-studie af en Blæresmælde og hans tegning fra 1920 af en Sandvaaner. Der viser sig en tankevækkende forbindelse mellem de to plantestudier og en af malerens helt store, men stort set ukendte, udsmykninger.

I 1943 signerede han en af de seks mægtige tavler, der spænder fra gulv til loft på to langvægge i vielsesværelset på Lyngby Rådhus. Formodentlig blev udsmykningen taget i brug uden den store festivitas midt under 2. verdenskrig. Her er ingen opulente, eksotiske buketter. Sine motiver valgte Ejnar Nielsen blandt Danmarks vilde flora – grøftekantens blomster.

Kigger man efter, går Ejnar Nielsens passion for planter som en rød tråd gennem hele hans virke. En del af museets samling er det mørkstemte, monumentale maleri ”Mennesker lytter til Klokkerne, som ringer Dagen ned” fra årene 1899-1900. De lokale modeller, de ludende ældre Gjern-borgere, passede ind i malerens og århundredeskiftets tungsyn og symbolismens kredsen om livets alvor og menneskets forgængelighed. Som en diametral modsætning malede han i forgrunden vilde planter som Røllike og Smørblomster. Sommerens blomster skriver sig ind i en ældgammel memento-mori-tradition. De er symbolske skildringer af tingenes forgængelighed – som ure, der går i stå, stearinlys, der brænder ned, eller sommerfugle, der lever korte dage, uger eller en sommer.

Da Ejnar Nielsen med sin hustru Marie i 1902 vendte hjem fra bryllupsrejse, stod der i deres stue et monumentalt birketræsmøblement tegnet af vennen P.V. Jensen-Klint (1853-1930) – Grundtvigskirkens bygmester. De unikke broderede sæder er udført efter forlæg af Ejnar Nielsen af den professionelle brodøse Martha From. I flad, stærkt stiliseret form ses her bl.a. Petunia, Tallerkensmækker og Tagetes. Forud for sin tid, og i pagt med broderiets kantede form, tegnede Ejnar Nielsen dem i en piktogramagtig stærk forenkling. De er som forløbere for langt senere ikoniske vækster som den signaturblomst, Mary Quant (født 1930) brugte fra 1960’erne og de store blomstertryk, som Maija Isola (1927-2001) skabte til Marimekko. Det virker næsten ubegribeligt, at Ejnar Nielsen kunne levere disse muntre motiver samtidig med, at han i sine malerier arbejdede med de forenklede, monumentale, alvorsfulde motiver. Men igen, måske netop derfor …

Mød op på Vejen Kunstmuseum torsdag den 15. juni kl. 16 til Fyraftens Fordybelse, om du er nysgerrig på Ejnar Nielsens blomster.

Torsdag den 15. juni kl. 16-17.30 På Vejen Kunstmuseum
Entré: 75 kr. pr. person
Billetter: Kan købes i museets kiosk inden arrangementet eller online her.