Kvinderne kæmpede for de demokratiske borgerlige rettigheder i tiden 1871-1925 – og vandt. Kvinden blev borger. Hun var ikke længere ægtemandens afhængige, hustru og moder. Hun blev samfundsmedlem og selvansvarlig. Det kostede kamp, det betød bevidsthedsskred, og det gav store oplevelser undervejs.

Kampen for kvinders valgret mobiliserede kvinder i tusindvis. Kvindevalgretten blev en folkesag under parolen om ”Ligeret”. Historisk var det et åbent øjeblik, en tid hvor mange ting sker på en gang – meget lig tiden omkring 1970’ernes kvindebevægelse og dagens demonstrationer og debatter under #metoo.

Diskussioner om kvindens natur, kvindens modernatur og skabende evne, om ægteskabets etik, økonomi og retsgrundlag optog i stigende grad sindene og debatten rasede i litteratur og presse.

1883 begik forfatteren Adda Ravnkilde selvmord 21 år. Hun var borgmesterdatter fra Sæby og efterlod manus til tre romaner om kvindens fortvivlede stilling i familien og samfundet.

Tre år forinden havde politikeren Viggo Hørup i Folketinget sammenlignet vilkårene for gifte danske kvinder med vilkårene for oldtidens slaver – uden politiske rettigheder, personlig myndighed og personlig ejendomsret. Tre år efter Adda Ravnkildes selvmord stillede folketingsmand for Venstre, Frederik Bajer, i 1886 det første forslag ombegrænset politisk borgerret til kvinder. Der gik 22 år med en hidsig politisk debat og 10 kæntrede lovforslag inden kvinder fik lov at sætte deres første kryds ved kommunalvalgene i 1908. 1915 fulgte den landspolitiske stemmeret.

Mens kvinder i arbejderklassen især koncentrerede sig om faglig organisering og arbejderspørgsmål, blev borgerskabets kvinder overflødige i hjemmet. Uden mulighed for at få en passende stilling udenfor hjemmet oplevede især de ugifte kvinder en økonomisk deroute som følge af deres køn. De kæmpede for personlig frihed og imod en kønsdiskriminering, der undertrykte kvinden som individ.

Og tidens forfatterinder skrev – nogle under pseudonym andre i eget navn - om deres eksistentielle krise. De tog et opgør med tvangen og selvfornedrelsen i det borgerlige kvindemiljø og spurgte: Hvad vil det sige at være kvinde? Hvad skal samfundets egentlig med kvinder?

Om arrangementet:

Torsdag den 16. maj kl. 16-17.30
Entré: 75 kr.
Billetter kan købes i museets kiosk inden arrangementet eller online her.

BEMÆRK: Gratis adgang for unge under 18 og studerende med et studiekort

Arrangører: Folkeuniversitet i Vejen og Vejen Kunstmuseum