EFTERÅRSFERIEVÆRKSTEDER – oktober 2007

Af Teresa Nielsen

Efter aftale med Vejen Billedskole blev det i år besluttet, at Vejen Kunstmuseum ville invitere deres lærer til at byde ind med aktiviteter til efterårsferiens værksteder. Tre af lærerne var hjemme, og et program blev hurtigt stykket sammen. Hen over ugen kunne nysgerrige gæster således få mulighed for at se nogle af billedskolens lærer an!

Tirsdag den 16. oktober var der tegnefilmsværksted med Sophus Ejler Jepsen

Indledningsvis sad alle og klippede i papir. Vi blev opfordret til at klippe vores navns bogstaver, dernæst lød opgaven på biler, dyr og meget andet. Pludselig handlede det om gækkebreve og mulighederne i at klippe omkring en spejlingsakse – en nem og hurtig måde at klippe en blæksprutte eller en skildpadde er netop kun at klippe en ½  figur på kanten af et stykke foldet papir. Det er ren magi, og der opstår mange sjove former som saksen bevæger sig rundt på papiret.

Med en god håndfuld figurer gik deltagerne holdvis op til Sophus ved lysbordet og kameraet. Dér lavede de en ganske enkel tegnefilm ved at der på computeren blev taget billeder hvert sekund, mens papirdelene blev flyttet rundt nedenfor kameraet. I en hurtig afspilning bliver de til en fin tegnefilm (klippetfilm).

En anden proces var det at få lov til at sidde og tegne lide under kameraet. Fra starten med et rent ark hvidt papir kunne man følge udviklingen efterhånden som tegningen tog form. Et par erfarne store drenge lavet en sjov film, hvor de kombinerede deres udklippet bil med nogle stykker kridt, der kom til at udgøre en forhindring, som bilen kørte ind i – sikke en ulykke de fik filmet!

Allersidst på eftermiddagen fik vi i værkstedet besøg af Annette Holdensen. For tiden står på museet de huler, som hun har flettet sammen med nogle af landets bedste pileflettere – Anne Folehave, Eva Seidenfaden, Marianne Mortensen og Ane Lyngsgaard. I 2005 vistes i Vejen en store retrospektiv udstilling af hendes værker, da hun modtog det legat, der er knyttet til museet – men ganske særlig er det også, at hun har været Sophus’ første lærer. Sammen sad de ved filmbordet og Annette lavede en film om en lille traktor.

Onsdag den 17. oktober var der maleværksted med Bo Worsøe

På begge sider af de to rækker borde sad voksne og børn dybt koncentreret hele eftermiddagen. Hver havde de fået et lærred og et oplæg om at arbejde med klovne – måske enten den konkrete cirkusklovn i manegen, eller måske malerens egen indre klovn. Det kom der meget forskellige billeder ud af. Fælles var glæden ved at arbejde med malingen, penslerne og masser af farver. Herligt er det at se, hvordan værkstedet danner rammen om familiesamspil på tværs af generationer, og tydeligt er det også, at efterårsferien i høj grad er tid til fællesprojekter bedsteforældre og børnebørn imellem!

Torsdag den 18. oktober var der atter tegnefilmsværksted med Sophus Ejler Jepsen

Opskriften var nogenlunde den samme som om tirsdagen, men udviklingen af de oplæg, der bliver givet, er meget forskelligt præget af modtagerne. Om torsdagen var der flere store familiehold, og det var sjovt at se, hvordan de voksne lynhurtigt blev forvandlet til børnenes assistenter med ønsker som ”Kan du ikke lige hjælpe mig med at klippe en….”, og straks var alle i gang.

Hen imod kl. 15 blev arbejdet indstillet, og Sophus samlede de indspillede film til en verdenspræmiere – denne gang var der endog popcorn, som Connie havde tilberedt i mikrobølgeovnen i den anden ende af museet. Der var såmænd også gæster, der sidst på dagen bemærkede, at der ved køkkenet/kiosken duftede skønt af popkorn!

Fredag den 19. oktober var der silkemalingsværksted med Beata Fabricius

Straks talen faldt på efterårsferieværkstederne spurgte Beata, om der mon kunne findes midler til de lidt dyre materialer til silkemaling. Selvfølgelig, for det er vigtigt, at der i værkstedsprojekterne bliver arbejdet med noget som lærerne har lyst til at eksperimentere med, og meget gerne noget, som gæsterne ellers ikke så let får lejlighed til at prøve andetsteds. Beata havde gjort klar med en sjov rammekonstruktion, som hun havde udtænkt. Hun havde lavet rammer af flamingoplader, hvor hun havde skåret et firkantet hul i midten. Hen over rammen spændte hun silkestoffet, og satte det i spænd med nåle.

Med tungen lige i munden og enorm koncentration gik deltagerne i gang med dekorationerne. Det var vigtigt at tænke på, hvordan farverne ville suge ind i stoffet, løbe ud – og i værste fald løbe sammen. Der blev også introduceret en spærrer, som man kunne male på, hvis man ville sikre sig, at en farve fik lov at stå med sin klare kontur.

Med silkemalingen blev det klart, at man skulle være meget opmærksom på processen. Sjovt var det at se, hvordan de mange ihærdige deltagere gradvist fik styr på materialets muligheder og udnyttede effekterne med udløb af farverne etc. En enkelt var endog så langt på forkant, at hun fik lavet et nisse/julemandsbillede!