Profilværksted

Eksperimenter med gips og ler

Lørdag den 27. september ved Vejen Kunstmuseum

Af museumsleder Teresa Nielsen

På initiativ af billedkunstner Sophus Ejler Jepsen afholdt Vejen Kunstmuseum lørdag den 27. september kl. 13-17 en aktivitetsdag på Museumspladsen. Den blev annonceret gennem ophængte plakater og havde fået god omtale på Vejen Kommunes sider i de tre lokale aviser. Værkstedsforløbet – kunstmuseets eksperimentarium – var åbent for alle, der var nysgerrige efter at lære mere om materialer og teknikker.

Til lejligheden var museets to store telte sat op på den nordvestlige del af pladsen, der fortsat kunne bruges her midt under Troldespringvandets renovering.
 

Værkstedets overordnet tema var PROFILER – en skærpet opmærksomhed på symmetriske figurers konturer/deres omrids. Med blot en enkel optegning af omridset til den ene side af en form viste de to værksteder, hvordan man ud fra den kan skabe symmetriske former. I det ene telt huserede den top professionelle pottemager, drejeren Bjarne Puggaard, der var kommet kørende fra Sjælland. Tænk, 12 gange i streg har han vundet de nordiske mesterskaber i keramikdrejning! Beredvilligt drejede Bjarne Puggaard krukker, vaser, lysestager og andre former ud fra de profiltegninger, som deltagerne tegnede til ham. Imponerende og betagende var det at følge ham i arbejdet.    

I det andet telt var der under billedkunstner Sophus Ejler Jepsens ledelse et arbejdende værksted. Med afsæt i gamle håndværkstraditioner inviterede han interesserede til at prøve arbejdet med forskellige teknikker. Fælles for alle processerne var det, at gips, der langsomt tørrer ind, kræver tid og dermed også en god portion tålmodighed. Det var imponerende at se, hvordan selv de alleryngste holdt stærkt ud. En del var i gang fra værkstedet åbnede kl. 13 og lige frem til de sidste gik ved 18-tiden … og de var i gang hele tiden! Dertil skal siges, at det var en god belønning undervejs, at resultatet løbende kan følges. Som gipsen gradvist bygger op, kan man klarere og klarere se, at man er på vej mod målet.

Fælles for alle var det, at man indledningsvis skulle lære at tilberede gipsen i de sorte gummiforme, der kaldes gipskopper. Det tørre pulver skovles op, og langsomt sænkes gipskoppen ned i en stor balje med vand. Den sættes stille på bunden og overvåges mens luften bobler op. Når det ikke længere bobler fra gipskoppen er materialet klart, tages op, og overskudsvand hældes fra. Man står nu med en super fin og føjelig gips. Ved et bord for enden af det store telt blev der eksperimenteret med at trække lange, lige profiler i gips.

Ved et andet bord var der mulighed for at opleve, hvordan man trækker en oval profil. Med to forskudt punkter trækkes profilen rundt og gradvist træder formen rundt. Jo langsommere og mere tålmodigt man bygger op uden at forcere processen, jo flottere bliver resultatet. Tre lærere fra Askov-Malt og Bække Skole fandt sammen i et rigtig godt samarbejde om et materiale og en teknik, som man ellers aldrig får lejlighed til at prøve af. Efter at have været den proces igennem, får man en helt anden respekt og ærefrygt for al den flotte stuk, der hænger rundt om på gamle lofter!  

Med beslægtet, men mere simpelt udstyr kunne man også prøve at dreje en cirkelrund profil, som Sophus Ejler Jepsen her arbejder med. Herunder ses midtfor et lille udvalg af værkstedets resultater og yderst til højre er en af værkstedets alleryngste deltagere gået helt egne veje, og modellerede en rigtig fin dragedinosaur direkte i den fugtige gips. 

En af de værdsatte værkstedsforløb handlede om selv at dreje en profilform op. I en værkstedsbænk fastspændte man en skive plexiglas, der i den ene side var skåret til i den profil, man gerne ville frembringe. Dernæst fastgjorde man en metalstang, der i den ene ende var bukket, så der opstod et håndtag. Tålmodigt drejede man mens man stille og roligt byggede gipsen op. For at få hold på formen blev der brugt en slags tvist/blår/englehår, som blev dyppet i den fugtige gips og viklet om metalstangen. Stille og roligt arbejdede folk sig frem til små fine former, der kom til at minde som symmetriske frembringelser såsom snurretoppe.

Sikke en fin og udbytterig dag alle fik på Museumspladsen – en stor tak til Bjarne Puggard og Sophus Ejler Jepsen, der med begejstring delagtiggjorde os i teknikker, som vi ellers sjældent får mulighed for at komme så tæt på!