”Bejlerne” – et kig ind i Valdemar Petersens verden
Af teresa nielsen, museumsdirektør
Valdemar Petersen blev født og voksede op som karetmagerens søn i Holsted (1899-1991) knap 15 km vest for Vejen. I den senere del af livet knyttede han nære kontakter til Vejen Kunstmuseum og den daværende leder, Svend Holm Larsen. Kunstneren og hans hustru Esther var barnløse. De testamenterede deres hjem og midler til Vejen Kunstmuseum for at etablere ”Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmann Petersens Legat”. Legatet kan ikke søges, men uddeles lejlighedsvis uopfordret til en nulevende kunstner.
I efteråret 2019 modtog museet fra privateje et usædvanligt og meget veldokumenteret værk af Valdemar Petersen. Det er ”malet” med sten – en stenmosaik, som han med sten i mange forskellige toner har lagt ned i en klistermasse.
Her er en sjælden og fin lejlighed til, at vi som beskuere kan komme med ind og følge kunstnerens proces fra den første inspirationen – som kunstneren beskriver i det medfølgende brev – over et par tegnede skitser til det færdige værk.
Materialet viser, at det har været en lang proces. Vel er brevet ikke dateret, men ved den ene skitse står der VP 1950, og bag på den færdige mosaik står der V.P. 1975, så tanken er blevet modnet over en længere periode!
Det giver god mening at starte med brevet, hvor Valdemar Petersen fortæller om baggrunden og værkets tilblivelse: ”Historien som skabte motivet”. Fortællingen – der måske er skrevet, da relieffet blev solgt en gang efter 1975 – er skrevet med blæk på papir og afsluttes med den indklæbede tegning af sorte Futte på en rød og grøn baggrund:
”Katten Futte og vi, dens forsørgere havde dannet et venskab og tillidsforhold forpligtende, men skønt i en ond krigstid. – En udstilling i Kbh. tvang mig til at h/rakke(?) lidt ved tilliden (F. og jeg var / nu på Hels [Helgenæs, hvor Esther og VP havde sommerhus]) og jeg måtte afsted. Maddepoter blev anbragt hist og pist alle vegne. To nætter med skib og en slidsom dag derimellem. – Tænkte da vi rundede fyret ved Sletterhage: nu hopper jeg knageme i vandet og svømmer ind til fyrmesterens altid varme kaffekande, – 10 min. derefter hjemme. – Jeg sprang ikke! Tog turen havnen ind, tilbage med bussen og så var det snart middag (andet døgn). Ingen velkomstbump på bryggersvinduet – stilhed, der sved af dårlig samvittighed. – Døren op – en lyd af noget fremmed fra loftet og så de tre drabanter tunge mod et middagslys med guld i. De fik lov at gå i fred og Futte spandt så voldsomt, at den fik sit spind i gal hals. – Det var ejendommeligt ved Futte, den blev brunstig af længsel – osse efter os selv uden for de kritiske dage og så udstødte den sin klagende jammer i den mørke nat. – De tre helbokattes besøg fik ikke følger, var nok kun af venlig og platonisk art. – Nå, ja, den historie har jeg så gjort noget ved af og til gennem en snes år. hilsen VP”
Over årene har den tidligere ejer, der som Valdemar Petersen også boede i Kolding, også købt arket med de to skitser. Den øverste er en ret hastig blyantstegning. Den nedenfor har samme komposition, men anderledes gennemarbejdet. Baggrundens mosaiksten er tegnet op som resten i sort tusch. Helheden er for neden til højre forsynet med kunstnerens initialer, V.P., og årstallet 1950.
I Vejen Kunstmuseums samling giver den impulsivt udførte stenmosaik, der er blevet til med de forhåndenværende sten, et interessant modspil til Ejnar Nielsens to prøvefelter til glasstiftmosaikkerne til Stærekassens udsmykning under loftshvælvet, der spænder hen over Tordenskjoldsgade i København. De rektangulære prøvemosaikker er indmuret på museets facade ud mod Øster Allé. Her ses det klassiske håndværk, som Ejnar Nielsen og Elof Risebye, der var tovholder på den store opgave, havde studeret rundt om i Italien og i Istanbul i Tyrkiet. Glasmosaikstifterne i de rette toner blev bestilt fra Venedig.
I samlingen findes i mosaik også et lille kranie, som Risebye har lagt i tilhuggede almindelige sten. Overfladen minder mere om de matte natursten, som Valdemar Petersen har arbejdet med, men han har ikke gjort brug af tilhugning – alene været på jagt efter sten i forskellige farver – og har tilføjet lidt keramikskår, lidt metal og maling efter behov. Valdemar Petersen var en improvisationens mester, og kunne få noget ud af det mest undseelige.