Klik her for at downloade plakat og invitation!



Foto: Maria Schmidt Petersen

Foto: Maria Schmidt Petersen

Foto: Maria Schmidt Petersen

Foto: Maria Schmidt Petersen

Foto: Maria Schmidt Petersen

Foto: Maria Schmidt Petersen

JULEKALENDERUDSTILLING 2025


INVITATION til besøg i årets JULEKALENDER-udstilling.
Gratis for alle skoler i Vejen Kommune!


Sophie og det levende slot ved billedhugger Sophus Ejler Jepsen og musiker Simon Voigt

1. december 2025 - 15. marts 2026

Din klasse kan i år være med til at udsmykke Vejen Kunstmuseums 31. julekalender! Sophus har samlet 24 af sine bedste krea-projekter og et bjerg af krea-ting bag de 24 låger. Hver dag venter en ny udfordring til de fremmødte klasser! Bundet sammen af årets skyggefortælling – historien om Sophie og Det Levende Slot – er der masser af billeder og gode historier. Forestillingens varighed: ca. 60 min. Besøget kan kombineres med et besøg i Ingrid Vang Nymans oplevelseslandskab, hvor I kan lege i Pippis køkken, klæde jer ud i gte japanske kimonoer, ride på Pippis hest eller spille dukketeater. Eller I kan gå på skattejagt i keramiksamlingen!


Skyggefortællinger er beretninger, hvor vi kan læse om folks skyggesider eller skyggeliv, og med afsæt i motiver fra museet og Simon Voigts levende musik genfortæller Sophus eventyret om Sophie og Troldmanden fra Vejen. ”Fra Vejen” tænker du måske? Var der en troldmand i Vejen? Og det var der! Kom og mød ham og alle de andre sjove karakterer omkring det levende slot i Vejen Kunstmuseums Skibelundsal.

TILMELDING – tlf. 79 96 69 40 eller museum@vejen.dk

Når vi begynder åbningen af kalenderen, er der kun tre uger til juleferien, så skynd jer at melde klassen til på en af hverdagene:

1. - 5. december
8. - 12. december
15. - 19. december


Vi foreslår følgende TIDSRUM TIL BESTILLING

8:30-9:30 / 9:45-10:45 / 11:00-12:00 / 13:00-14:00 / 14:15-15:15

Tiderne er dog vejledende, da mange af jer kommer med bus, og vi ved, hvor svært det er at få til at passe sammen. Skriv eller ring, når I ved, hvornår jeres bus kan være her, så finder vi ud af det! HUSK at fortælle busselskabet, at I er fleksible, så er det nemmere for dem at finde en tid til jer.

Foto: Maria Schmidt Petersen


BESØG januar, februar, marts 2026

For dem, der ikke kan nå ind i løbet af december, vil der også være mulighed for at booke en aftale med Sophus i løbet af januar, februar eller marts – send en mail.


ÅRETS SKYGGEFORTÆLLING

Niels Hansen Jacobsens skulptur Skyggen er et af museets hovedværker. Med den skulptur som omdrejningspunkt har museet lavet udstillinger over en række af litteraturens skyggefortællinger: I 2021 var det Chamissos Peter Schlemihl, 2022 Mary Shelleys Frankenstein og i 2024 Oskar Wildes Fiskeren og hans sjæl.

Det Levende Slot er en fortælling, der bygger på et 500 år gammelt digt af englænderen John Donne (1572-1631), der siger, at du skal løbe ud og fange et stjerneskud. Men hvordan gør man det? Den ligeledes engelske forfatter Diana Wynne Jones (1934-2011) skrev digtet om til romanen Howls Moving Castle – den udkom i 1989 på dansk med titlen Det magiske slot. Hovedpersonen er Sophie, der vokser op i sine forældres hatteforretning. Da hun er ældste datter, skal hun overtage og arve hele butikken og hatteværkstedet, som er hendes yndlingssted. Men Ødeheksens forbandelse kaster hende ud i et helt andet eventyr. Hun kommer ombord på det levende slot og møder slottets beboere: ild-dæmonen Calcifer, troldmandens lærling Michael og troldmanden Howl. Måske kender du tegnefilmen Det levende Slot af japanske Hayao Miyazaki (født 1941). Du kan se den på filmstriben eller på dvd – en film for hele familien! I løbet af udstillingsperioden får vi gendigtet fortællingen med illustrationer i 24 vitriner på Vejen Kunstmuseum.

En kort præsentation af en af museets tidligere julekalenderudstillinger.