Af museumsinspektør Marie Strøm

Julekalenderudstilling på Vejen Kunstmuseum har været en årlig tradition siden 1995. Nulevende kunstnere er blevet inviteret til at fylde udstillingens 24 montrer, som dag for dag blev åbnet med de tilmeldte skoleklasser. Påvirket af pandemi og nybyggeri har udstillingen ændret karakter – den er blevet en sanseudstilling. Med afsæt i Niels Hansen Jacobsens hovedværk Skyggen tematiseres litterære skyggefortællinger. Sidste år var det Chamissos Peter Schlemihls forunderlige historie, i år er det Mary Shellys Frankenstein.

Udstillingen er tilgængelig for alle og kan opleves i M-husets særudstillingsareal, som siden juli har rummet værker af kvindelige kunstnere fra museets samling. Nu må de vige pladsen for at sætte fokus på endnu en kvindelig kunstner, netop den britiske forfatter Mary Shelley, som i 1817 skrev den berømte gotiske klassiker.

I år inviterer Sophus Ejler Jepsen museets gæster og skoleklasser på besøg i en udstilling med malede fortolkninger af scener fra Frankenstein. Ejler Jepsen har fordybet sig i denne 200 år gamle fortælling i dialog med Niels Hansen Jacobsens skulptur Skyggen. Med dette værk levendegør Hansen Jacobsen den menneskelige skygge, som rejser sig og får sit eget liv – præcis som H.C. Andersen beskriver det i eventyret Skyggen fra 1847, som Hansen Jacobsen med al sandsynlighed har læst og tematiseret i tredimensionel form. Med udgangspunkt i denne skulptur har Sophus Ejler Jepsen gennem en længere periode arbejdet med skyggemotiver i litteraturen, og Frankensteins monster er et af dem.

Gennem en interesse for feministisk litteratur fik Sophus Ejler Jepsen bl.a. blik for forfatteren Mary Wollstonecraft – en af de allertidligste kvindesagsforkæmpere og kendt for værket Et forsvar for kvindernes rettigheder, 1792. Som datter af Wollstonecraft har Mary Shelley haft indgående kendskab til emnet, og Ejler Jepsen fortæller, at han blev ledt i retning af en feministisk læsning af Frankenstein. I hans egen genfortælling er monsteret en kvinde og netop en skyggefigur, som ikke opnår forståelse og kærlighed.
En lignende tilgang ses i spillefilmen Mary Shelley fra 2017 af instruktøren Haifaa Al-Mansour, den første kvindelige filmskaber i Saudi-Arabien. I filmen fremgår det, at Mary Shelley og hendes søster identificerer sig med fortællingen om tab, død og bedrag og genkender monsterets vrede over at blive forladt.

Med et kvindeligt monster i Frankenstein observerer Ejler Jepsen, hvordan fortællingen i et feministisk perspektiv bliver symmetrisk. Tidligt i romanen fortæller videnskabsmanden Victor Frankenstein sin livshistorie. Gennem savnet til sin afdøde mor fordyber han sig som en ung mand i medicin og alkymi og når frem til løsningen på livets gåde. Han skaber et monster i sin mors billede [red. Sophus Ejler Jepsens læsning], og heraf kommer monsteret til verden som kvinde, eller snarere en pige, som skal lære at være i verden og i sin monsterkvindekrop. Når vi hører monsterets livshistorie, søger hun omvendt sin mandlige skaber, sin far, og finder Victor Frankenstein efter lang tids søgen og mange trængsler.

Motiveret af bl.a. Simone de Beauvoirs indflydelsesrige værk Det andet køn, 1949, følger Ejler Jepsen tanken endnu videre og foreslår et kønnet blik på Niels Hansen Jacobsens Skyggen. Simone de Beauvoir beskriver, hvordan kvinden historisk set har været det køn, som kom i anden række og stod i mandens skygge. Et vilkår som også har gjort sig gældende for kvindelige kunstnere i museets samling, bl.a. Gabriele Jacobsen, hvis virke for første gang belyses i en udstilling på Vejen Kunstmuseum. Ud af skyggen træder kvinden!

Som Niels Hansen Jacobsen i sit eget sprog har omsat et stykke litteratur til skulptur, går Ejler Jepsen til arbejdet med at genfortælle Frankenstein i en række malede scener og processkitser, som i december måned kan opleves i julekalenderudstillingen. Genfortællingen af Frankenstein sker i dialog med motiver og greb fra forskellige kunsthistoriske perioder. Lige nu er han optaget af vekselvirkningen mellem stregen og farven med reference til den vestlige kunsthistories skiftende holdninger til, hvad man anså for det primære i maleriet. Samtidig arbejder han med at udvikle en farveskala, som kan beskrive nogle af de følelser og stemninger, man møder i Frankenstein. Ejler Jepsen fortæller, hvordan han i nogle af sine billeder arbejder med parafrasen som greb, hvor forskellige lag refererer til hver sin periode i kunsthistorien.

Nicolai Abildgaards Den sårede Filoktet og Axel Hous portræt af Niels Hansen Jacobsen er eksempler på to værker, der afsøges og fortolkes i et enkelt maleri. I Sophus Ejler Jepsens genfortælling af Frankenstein bliver Den sårede Filoktet et billede på det ensomme, forladte og misforståede monster, som fyldes af hævngerrighed. Niels Hansen Jacobsen-portrættet med den knyttede næve og afbildningen af skulpturen Skyggen nederst i billedet bliver ligeledes et symbol på hævn – den hævn, som Frankenstein ønsker over sit nådesløse monster, som ender med at udslette alt, han har kært. Som en tredje reference henviser Ejler Jepsen til performancekunstneren Laurie Anderson og hendes hit O Superman fra 1981. Mod slutningen af musikvideoen ser man skyggen af en knyttet næve til de foruroligende elektroniske rytmer. Denne reference til performancekunsten taler meget direkte ind i projektet, hvor performancegenren tænkes ind i formidlingstilbuddet til skoleklasserne.

I årets løb har Ejler Jepsen arbejdet med Frankenstein i flere forskellige formidlingsprojekter målrettet grundskolen – senest i ABC på museet. Her illustrerede eleverne scener fra fortællingen ved at tegne og male parafraser over kunstværker i museets samling. I nogle af Ejler Jepsens værker vil man kunne se spor af inspiration fra de konturtegninger, som eleverne fra 1. og 2. klasse udførte. Samspillet mellem formidlingen og hans egen kunstneriske praksis er en integreret del af Sophus Ejler Jepsens virke på linje med dialogen med litteraturen, musikken og kunsthistorien.

Formidlingen i årets julekalenderudstilling tilrettelægges i et samarbejde mellem Sophus Ejler Jepsen og musiker Simon Voigt. Sammen skaber de en sanseforestilling af en times varighed med fokus på genfortælling af Frankenstein i ord, billeder og musik. Stemninger underbygges gennem lys, lyd og meditation, og værker fra udstillingen inddrages i deres performance. Når Ejler Jepsen agerer Margareth (en indledende figur i fortællingen), ifører han sig et krinolineskørt, som er syet til udstillingen. Rygvendt med krinoline skaber Ejler Jepsen et levende billede, et tableau vivant, af værket Fra en Bagerbutik af Vilhelm Hammershøj. Samtidig er krinolinen et billede på en globus – den nordlige halvkugle, hvor den første og sidste del af romanen netop finder sted.

Undervejs fortolker Simon Voigt forskellige musikstykker, bl.a. på tværfløjte som er hans hovedinstrument. Som et eksempel er Stings nummer I Was Brought to My Senses valgt som lydbillede til det sted i genfortællingen, hvor det spæde monster i kortvarig lykke oplever skoven og naturen med alle sanser. Den billedkunstneriske pendant fra museets samling er Jens Lunds værk Herrens Herlighed med sin abstrakte farveeksplosion!

Elever fra grundskolen samt ungdomsuddannelser er inviteret ind til formidlingen, og på tre udvalgte dage i december og januar kan man tilmelde sig Frankenstein-forestillingen. Udstillingen kan opleves fra 1. dec. til 15. jan.

Forestillingens varighed: ca. 60 min.