ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

Mødested kl. 13: Enden af Askevej, 6600 Vejen

Parkering: Der er parkering langs vejen og ved Vorupparkens Børnehaver

Af Teresa Nielsen, museumsdirektør

Ruderater har nok de færreste hørt om som begreb. Til gengæld er de fleste nok gået forbi en grund, der er overladt til sig selv og er vokset til med træer, buske og urter, som vind, fugle og tilfældigt forbipasserende har bragt med sig. Ruderater er en slags ingenmandsland – et stykke land, der er overladt til sig selv.

Står man kigger ud ved en af de åbne balkoner øverste på rådhuset i Vejen, viser det sig, at byen i alle retninger ret hurtigt går over i småskov, marker og andet grønt. Det gælder også, om man kører ad Vamdrupvej mod øst ud af byen. Hvor man passerer Vorupparkens Børnehave på hjørnet af Askevej er der for enden af vejen en grussti, der løber ud i et større netværk af stier og grønne ruderater i overgangen til nybyggeri og marker.

Stik syd ud ad Vejen opstod der et sted omkring midt i 1900-tallet et industrikvarter omkring Knudevejen. På den østlige side af vejen ender Drejervej, Gørtlervej og Navervej i et ruderat, som kun få borgere i Vejen Kommune kender – ud over de lokale hundeluftere og børnehavebørn på udflugt.

Turen starter for enden af Askevej, hvor vi snart kommer til at følge et vandløb, der til dette punkt er rørlagt på sin vej fra nord ind under Vejen by. Tæt på møder vi et omkring 150 år gammelt bøgetræ, der står med en flot krone – et tegn på, at det i mange år har stået solitært, det vil sige for sig selv med god luft omkring.

Længere fremme drejer grusstien mod højre, og ad en lav bro kommer vi over på den anden side af vandløbet. Her passerer vi på højre side små plantageagtige skovlodder. Knud Feddersen fra Danmarks Naturfrednings Vejen-afdeling fortæller historien om, hvordan de blev til.

Da Vejen Kommune købte jorden til Vejen Kraftvarmeværk ude på Koldingvej, havde Svend Sørensen, (der drev planteskole, hvor Blomsterstedet ligger i dag) på stedet rækker af små træer. De skulle ikke gå til spilde. Midt i 1980’ernes mange beskæftigelsesprojekter fik arbejdsløse lærere, håndværkere og andre til opgave at plante de mange småtræer, der havde stået ude, hvor kraftvarmeværket siden blev bygget.

På Buket-testturen sidst i nov. 2025 genså Knud Feddersen træerne 35-45 år efter, at han havde været med til at organisere nogle af de hold, der plantede småtræerne. Gemt og glemt er de vokset videre efter bedste evne. Tæt og uden udtynding har det været alles kamp mod alle. De stærkeste har klaret sig, mens andre er segnet. Til glæde for biodiversiteten er her opstået de nødvendige lysninger, der kan give plads til lyskrævende arter, der ikke tidligere kunne trives i den tætte beplantning. Der er også plads til mængder af svampe og lav på de træer, der er bukket under og nu giver næring til biller, insekter og andet småkravl.

Ruderatet viser os, at naturen nok skal klare sig, når menneskene holder sig væk. På et åbent areal skyder små bøgetræer frem med god plads til de enkelte solitærtræer. Fine bliver de i formen til glæde for et væld af insekter og dyr, der lever i symbiose med dem.

På testturen har Ingeborg Schönberg samlet et væld af kviste og grene, hvor kun få endnu har grønne blade. Blandt træer og buske er der Eg, Bøg, Hassel, Båndpil samt Kristtjørn og Gyvel, der bidraget med grønt. Farve er der fra Hunderosens frugtstande, Kvalkvedens røde bær, den røde Cornel og Mariebær fra Rosa Multiflora. Lidt juleagtigt bidrager Snebærbuskene med deres hvide kugler og midt for stritter en grøn kvist Dunet Gedeblad.

Buketten varsler den kommende tur og afspejler, at den er samlet om vinteren i et ruderat med en vilkårlig blanding af indførte skovplanter og fx Kristtjørn, Taks og Snebær, som fuglene har spist i haverne omkring og siden leveret med madpakke (fuglens afføring), så frøene er spiret til nye planter.

I forlængelse af Buketturen samles vi i Vejen Billedskoles lokaler på Nørretorv i Vejen til glögg, brunkager og en nørdet plantequiz, der traditionen tro leveres af botaniker Mogens Kjær Poulsen.

Det er gratis at være med – alle er velkomne
• Søndag den 7. dec. 2025 kl. 13-16
• Mødested: Enden af Askevej, 6600 Vejen
• Parkering: Der er parkering langs vejen og ved Vorupparkens Børnehaver
• Medbring egen te/kaffe og bespisning + siddepude. Evt. en lille kurv og kniv til indsamling af svampe.
Buketturene arrangeres af et trekløver:
• Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afd.
• Vejen Havekreds
• Vejen Kunstmuseum

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

Mødested kl. 13: Lintrup Kirke, Lintrupvej 29A, 6660 Lintrup

Af Teresa Nielsen, museumsdirektør

Hvis du ikke kender Viggos Søer, kan det varmt anbefales at tage med på den kommende Bukettur, der starter på Lintrup Kirkegård kl. 13 søndag den 16. november. Her ser vi og hører om billedhugger Niels Hansen Jacobsens gravsten over folkemindesamler Hans Gottfred Jensen Pilegaard (1851-1931), der i 1924 udgav bogen "Fra Lintrup Sogn". Da var han blevet rentier og fejrede samme år sølvbryllup med sin hustru Else Marie Pauline, født Sørensen. Han var gårdmandssøn og blev selv landmand i Lintrup Skov og Tornum Skov. Han samlede på oldsager og har tegnet kort over egnen med registrering af blandt andet gravhøje og moser. Mon der på egnen endnu er efterkommere eller nogen, der kan fortælle mere om Pilegaard?

Fra kirkegården går vi ad slåede græsstier langs markskel på ”Sporet ved Lintrup” – en 3,5-4 km travetur over en bæk til Præsteskoven, også kendt som Lyngbjerg. Med efterårsvejret anbefales solidt fodtøj – gerne vandre-/gummistøvler.

Viggos Søer ligger på den højeste del af Præsteskoven og tilhører Lintrup Kirke. I sin færden i området havde smeden Viggo Vestbjerg (1927-2012) bemærket, at den vandholdige bakke måtte have et potentiale. Med stor handlekraft overtalte han – nok uden betaling – den lokale entreprenør Tage Hauberg, Lintrup Maskinstation, til at grave løs. Først blev der gravet én sø, så den næste, og til sidst var der tre søer. Gad vide om man midt i det indledende pløre anede, hvilken oase, der ville opstå?! I mange år passede Viggo Vestbjerg utrætteligt stedet, men efterhånden voksede det til... ind til Henning Thyssen trådte til. Ulønnet passer han herlighederne i samspil med en gruppe frivillige landsbypedeller. De er kernen i den skare, der gør Lintrup til et fantastisk sted. Skal noget laves, mødes man, fordeler opgaverne, og så bliver tingene gjort!

Fra de to højeste til den laveste sø er der nok fald og tryk til et springvand, der veksler mellem en stille piblen til en adskillige meter høj stråle. Ved afløbet er der i 2012 konstrueret et møllehjul med overfald og tre år senere blev der lavet en bro, så man kan gå rundt om søen.

En blotlagt pansergrav udgør en voldsom kontrast til idyllen ved Viggos Søer. Den var en af tre spærrestillinger, som værnemagtens overkommando i Berlin i foråret 1944 besluttede at få gravet på tværs af Syd- og Sønderjylland. Nordpå lå Brynhild-stillingen og syd for Kriemhild – alle tre navne er kvindefigurer fra operatrilogien "Niebelungens Ring" af den tyske komponist Richard Wagner, der var Hitlers yndlingskomponist. Omfanget af de tre ar på tværs af Jylland er i dag stort set usynlige. Ved lov nr. 327 af 7. juli 1945 blev det besluttet at tankgrave i hele landet skulle fjernes for statslige midler uden udgifter for grundejerne.

Den omkring 73 km lange Gudrunstilling gik fra Vestkysten ved Ribe ind over Lintrup langs Kongeåen videre ad Gesten å, nord om Lunderskov ad Åkjær Å og Kolding Å frem til Kolding by. Sine steder var der beton- og pigtrådsspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingeværer, mortérer og kanoner. Det fortælles – og vi kan se det ved Viggos Søer – at pansergraven var omkring 4 meter dyb, 2-3 m bred i bunden og 5-6 m bred for oven. Viggo Vestbjerg havde kendskab til stedet, og da man begyndte at grave efter sporene, faldt jorden sammen, og en del af den gamle pansergrav kom til syne.

I den sene fase af krigen måtte man nøjes med det forhåndenværende. Da der ikke var mere beton, blev pansergraven foret med store mængder af træstammer konfiskeret i de lokale skove. Det enorme gravearbejde foregik ved håndkraft og blev udført af krigsfangere, tyske arbejdere og soldater, medlemmer af det tyske mindretal og danske entreprenører. Trods bevidst langsomt arbejdende danske bidragydere blev 58 km færdig fra 8.9.1944 og frem mod, at tyskerne fortrak sydpå for ved Kriemhild-stillingen at forsvare sig mod sydlige angreb.

Testturen fandt sted en mandag i silende regn, hvor efterårets gule og orange toner lyste op. De er kommet med i november-buketten. Her er kviste fra træer og buske som Eg, Bøg og Forsythia med gullige blade og dertil Hyld, en Lærkekvist med kogler, Sargentstæble samt Kristtjørn og Hvidtjørn med masser af bær. Tror man på gamle varsler, skal det være tegn på en hård vinter. Dertil er der grønne blade af Gul Iris, Lysesiv, Hindbær, Blærespiræa, Mangeløv og et lille blad af den mægtige Gunnera, der står ved et af de øverste søer. Der er ikke meget farve i Lyngen, men en enlig Dagpragtstjerne bidrog med et par lyserøde blomster.

Det er gratis at være med – alle er velkomne
• Søndag den 16. november kl. 13-16
• Mødested: Lintrup Kirke på sydsiden ved Pilegaards gravsten
Dec. 2018 gik vi på den 8. Bukettur samme tur, og på den 49. tur i maj 2022 gik vi fra Viggos Søer mod nord om Kongeåen.
• Parkering: Der er parkering på tre sider af kirkegården
• Medbring egen te/kaffe og bespisning + siddepude. Evt. en lille kurv og kniv til indsamling af svampe.
Buketturene arrangeres af et trekløver:
• Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afd.
• Vejen Havekreds
• Vejen Kunstmuseum

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

Mødested kl. 13: Tirslundvej 40C, 6650 Brørup

Af Gitte Kjems

Vi går en tur i Tirslund Plantage, og mødestedet er en af Danmarks største vandreblokke, Tirslundstenen - en kolos på 3,5 meter i højden og en omkreds på ca. 16 meter!

Tirslund Plantage oser af historie. For det første knytter der sig mange sagn og myter til Tirslundstenen, der sandsynligvis er blevet flyttet af isen for ca. 75.000 år siden. Man mener, at stenen har været centrum for egnens gudedyrkelse - Tirs er det gamle navn for guden Tyr fra den nordiske mytologi. Dette var måske årsagen til, at en præst i 1792 forsøgte at sprænge stenen i stykker, men der røg kun en stump af, som stadig ligger for foden af stenen.

Tirslundstenen blev fredet i 1832 og i samme forbindelse blev et egekrat i en radius på 40 m omkring stenen også fredet. Der står i fredningsteksten, at: “Alle fremtidige ejere af jordlodden forpligter sig til at bevare stenen uforstyrret, ligesom det omliggende egekrat ej heller må forulempes".

Selve plantagen på ca. 50 hektarer blev anlagt i 1891 af Det Danske Hedeselskab i forbindelse med hedeselskabets 25-års jubilæum. Plantagen ligger højt i landskabet på den sandede del af Holsted bakkeø. I 1800-tallet var det en øde hedeegn med lyng, lave egekrat og vide udsigter, hvor Tirslundstenen har været meget synlig i landskabet.
Der er mange løvtræer i plantagen - de udgør skovens skelet. De ældste træer er en del bøgetræer, som blev plantet i 1943. Udgåede træer efterlades til naturligt forfald, til glæde for spætter, svampe og andre nedbrydere.

Ved orkanen i 1999 faldt mange af skovens træer og kun de mest robuste stod tilbage. Især lærk, eg og bøg klarede stormen. Herefter har skoven fået lov til at udvikle sig naturligt, og man kan tydeligt se, hvordan især ædelgran klarer sig i skyggen af de store træer.
Skovens største træ er en Douglasgran, som blev plantet i omkr. 1955. Træet er ca. 25 m højt og har en omkreds på 2,2 m. I 2017 blev et andet af skovens prægtige Douglasgraner indviet som Evighedstræ nr. 75 af Danmarks Naturfredningsforening. I det hele taget trives Douglasgraner godt i Tirslund Plantage.

Vores tur starter naturligvis ved stenen. Herfra kan man gå ad forskellige ruter, og på turen kommer vi forbi mindst en af de tre fredede gravhøje, som skoven gemmer på. Gravhøjene er sandsynligvis fra sen bondestenalder eller bronzealderen (2.800-500 f.Kr).
Vi kommer også forbi trærødder med rødligt sand, som er rester af morænelandskabet skabt for omkr. 50.000 år siden.

Undervejs vil vi passere små områder med grantræer med mosdækket jordbund, og det er især her, man finder spisesvampe som brunstokket rørhat og Karl Johan. Vi fandt også en mængde andre, smukke svampe, som det ikke kan anbefales at putte i gryden, fx. knippe-svovlhat og rød fluesvamp.

I plantagen findes en festplads med en mindehøj og græsklædte tilskuerpladser samt en talerstol muret op i kampesten. Her er der blevet afholdt mange folkefester, grundlovsmøder, ungdomsmøder og missionsmøder. På mindehøjen står to sten, den ene med et portræt af E. Dalgas og bagved den anden med inskriptionen “Det Danske Hedeselskab”. Hele anlægget blev indviet i 1895, året efter Dalgas’ død til minde om ham og hedeselskabet. Portrættet er udført af billedhugger Aksel Hansen.
Her kan vi nyde vores medbragte kaffe.

Buketten består denne måned af lærk, rødeg, cypres, thuja, haremad, blåtop, brombær, bredbladet mangeløv, tørst, stilkeg, bøg, hindbær, lyng og glansbladet hæg.

Det er gratis at være med – alle er velkomne
• Søndag den 19. oktober kl. 13-16
• Mødested: Tirslundvej 40C, 6650 Brørup.
• Parkering: Der er kun plads til ganske få biler på parkeringspladsen, så man skal være forberedt på at parkere langs vejen tæt på p-pladsen.
• Medbring egen te/kaffe og bespisning + siddepude. Evt. en lille kurv og kniv til indsamling af svampe.
• Vi går en tur på ca. 3 km.

Buketturene arrangeres af et trekløver:
• Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afd.
• Vejen Havekreds
• Vejen Kunstmuseum

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

Mødested kl. 12.30: Jels Voldsted, Koldingvej 2, 6630 Rødding

Af Gitte Kjems

Den 89. bukettur foregår samme dag, som vi afholder Naturens Dag på Jels Voldsted, og med udgangspunkt i voldstedet går vi rundt om Jels Midtsø. Vær opmærksom på, at vi denne dag begynder buketturen allerede kl. 12:30!

Man kan plukke en buket undervejs på turen - den flotteste buket bliver kåret og skaberen får en præmie! Tag børn og børnebørn med og deltag også i Naturens Dag fra kl. 10-14. Her er masser af sjove og vilde oplevelser for børn

De fleste kender nok Jels Voldsted, som ligger så usædvanligt smukt ved bredden af Jels Midtsø. Det er fascinerende at tænke på, at det kuperede terræn og de relativt dybe søer er resultatet af en tunneldal skabt af smeltevandet, der strømmede vestpå i slutningen af sidste istid, for ca. 12.000 år siden. Jels-området markerer isbræmmens kant og ser man mod øst, er terrænet kuperet, mens landskabet er langt fladere mod vest.
Man ved, at jægere har opholdt sig ved Jels efter sidste istid. I 1980’erne blev der udgravet to bopladser fra en rensdyrjægerkultur (cirka 13.000-12.000 f.Kr.) ved Jels Søerne.

Man regner også med, at der har været en vikingeborg ved voldstedet, hvor hærvejen har ligget tæt på. Herfra har man kunnet kontrollere færdslen gennem Farris Skov, som var et enormt stort skovbælte, der strakte sig tværs over Jylland. I dag ses der kun få rester af skoven.

Restaurationsbygningen blev bygget i 1920, og 5. juni 1920 blev der afholdt Grundlovsmøde med tusindvis af deltagere. Festsalen blev tilbygget i 1923 og i 1920’erne og 30’erne, var der møder stort set hver søndag. Efter besættelsen var der igen godt gang i møderne, men i 1970’erne var interessen faldet for den type sammenkomster, og efter forskellige ejerforhold ejes stedet i dag af Troldkærskolen.

Turen begynder med Mindelunden, sydvest for Voldstedet. Her støder man først på et gravkammer, som omkr. 1920 blev flyttet fra sin gravhøj midt i Jels til voldstedet. Selve gravhøjen er for længst fjernet pga bebyggelse. Gravkammeret er en såkaldt hellekiste fra den yngre stenalder, ca. 2400-1800 f.Kr.
Der findes også tre mindesten for mænd, som har haft betydning for Voldstedet, som blev bygget som et indremissionsk mødested.
Endelig findes der også en grænsesten i mindelunden med nummeret 74. Den er en af de 128 grænsesten, som fra 1864-1920 markerede grænsen fra vest- til østkyst.

Efter Mindelunden går vi videre gennem den gamle, smukke bøgeskov. Vi kommer til Heksebroen, som blev bygget i forbindelse med anlæggelsen af et stisystem efter genforeningen i 1920. Oprindeligt var broen kunstfærdigt udført af knudrede stolper (deraf navnet) - i dag må vi nøjes med en noget mere ydmyg, men til gengæld handicapvenlig og skridsikker bro!

Skrænterne, der som nævnt er skabt af smeltevandsfloder, er stejle på sydsiden af søen. Her blottes de store træers knudrede rødder i de vildeste mønstre - et meget smukt syn, selvom man godt kan blive bekymret for, hvordan træerne kan holde sig stående i længden.

Skoven på sydsiden af søen er ret mørk, mens det lysner, når man nærmer sig enden af søen mod øst. Her er en fin, lille sandstrand, hvorfra man kan bade. Tæt på parkeringspladsen kan man i en gryde finde en lejrplads med shelter og bålsted, og gryden omkranses af store bøgetræer med de førnævnte, blottede rødder.
Den nordlige side af søen er mere flad og lys end sydsiden. Her får man også et vidunderligt kig ud på søen mellem træerne. Der findes også en eng med græssende køer, og snart efter er man tilbage ved udgangspunktet. Stien er ganske fremkommelige og ruten er knap fire km.

På denne bukettur kan ens fantasi få frit løb: forestil dig istidsscenariet med frådende smeltevandsfloder eller livet for de første mennesker fra en rensdyrjægerkultur. Eller området i vikingetiden med trafik og handel langs hærvejen. Eller tilbage i forrige århundrede med store folkemøder i mindelunden.

I 1960 blev Jels Søerne og Jels Skovene fredet. I fredningskendelsen stod der blandt andet, at ”almenheden skal have fri adgang til færdsel i og ophold langs søens bredder…og eventuelle krydsende hegn skal forsynes med faste over- og gennemgange. Fri adgang skal der ligeledes være til skov og krat.”.

I dag er der megen aktivitet i området med både vikingespil, voldstedet og de mange muligheder for at dyrke sport og bade.

Selvom en stor del af turen foregår i skyggefuld bøge- og anden løvskov, er der masser af blomster at finde. Især i lysningerne, naturligvis. Vi fandt: dueurt, brændenælde, skovangelik, hjortetrøst, skræppe, alm. tjørn, brombær, lysesiv, hassel, japansk pileurt, kattehale, kalkved, tørst, tagrør, springbalsamin, kåltidsel og sæbeurt. Buketten er fotograferet på badebroen ved Jels Voldsted.

Søndag den 7. september 2025 fra kl. 12.30
Mødested: Jels Voldsted, Koldingvej 2, 6630 Rødding
Fortæring: I forbindelse med Naturens Dag er det muligt at købe kaffe og kage i Voldstedets cafe. Man må også gerne medbringe sit eget. Husk siddepude - og evt. en saks til at klippe blomster og græsser med undervejs på turen. Buketturene arrangeres af et trekløver:
• Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afd.
• Vejen Havekreds
• Vejen Kunstmuseum
Det er gratis at være med – alle er velkomne