ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Københoved Skov Bed & Breakfast, Københoved Skovvej 5, 6630 Rødding

Tekst af Teresa Nielsen

Vi mødes ved Københovedskov Bed & Breakfast, hvor Jens Henning Sørensen fortæller om stedet. Det er gradvist vokset frem og har omkring 300 overnatninger om året i de tre ferielejligheder med 2-4 sovepladser i hver. De er udsmykket med malerier udført af hans datter Karen Margrethe Sørensen, der er uddannet på kunstskole i Norge.

Den tidligere landmand, der ved Øster Lindet har haft et stort hold malkekøer, overtog huset, der er fra 1926, året inden den store orkan, der i 1999 for voldsomt ind over egnen. En sidebygning rev den ned og sendte løsdele ud i landskabet. Med støtte fra LAG-midlerne blev det starten på ombygningen til den længe, der i dag huser overnatninger. Dertil er der etableret en badesø, der står til fri afbenyttelse, shelters og en bålplads.

På den anden side af vejen har Jens Henning Sørensen etableret et lille vildtreservat – et helle for vildtet, selv om han ikke selv er jæger. I samarbejde med Hedeselskabet er der opbygget cirkulære buskadser med spidsløn og et enkelt egetræ indeni en cirkel af grønel, sargents æble og lærk.

Dagens travetur på omkring 3 km. går gennem skoven, der veksler mellem afdelinger med tætte, mørke granstammer i driftsskov og lyse arealer med næsten urørt skov, hvor mange af de små træer har sået sig selv. I en stor, nylig fældet lysning står de nyplantede små træer mellem selvsåede småtræer, der på sigt kommer til at presse hinanden op i højden i kamp om lyset.

Vi går ad skovveje, der er præget af de store mængder regn, vi har fået gennem de seneste måneder. Gummistøvler eller vandrestøvler anbefales. Kigger man efter i skovbunden, er her spor at krondyr, dådyr, og et sted lå jorden så fint, at små musespor tegnede sig hen over mudderet. Musene er der mange af i år. De trives og mange af deres unger overlever, da det netop har været oldenår med masser af agern, der ligger som kraftfoder til de små musefamilier.

Månedens buket fortæller om et skov-/plantageområde og at foråret er godt på vej med bristende rakler og grønne knopper og spirer. Her er kviste af spidsløn, grønel, sargents æble, hyld, lærk kristtorn, fjelribs, ahorn, bøg, syren og hassel, mens gedeblad slår en bue hen over buketten, og årstidens eneste blomst, bellis, har fået plads mellem et udvalg af fine mosser.

Marts-måneds vase er lavet af Annelie Grimwade Olofsson, der er aktuel på Vejen Kunstmuseum med sine bidrag til udstillingen Alkymistisk Træf. Midt i Skulptursalen står hendes amorfe ”gople” på et utal af ben. Marts-vasen – eller er det en tand, spørger de, der har set den – har tre ben. Vender man den, er der tre horn. Kunstneren er stærkt inspireret af Niels Hansen Jacobsens måde at modellere overfladen. Dertil har hun tilføjet sine helt egne marmorerende glasurflydninger – og glaskugler. Dem har hun også bragt med ind i Skulptursalen på museet, hvor de er vandret ud på de hvide gipsskulpturer. Kig godt efter, så får du øje på dem. Og hvad sker der så? Skulpturerne, der har stået dér siden 1924, får pludselig nyt liv, mens gæsterne går omkring dem og registrerer, hvor glaskuglerne er landet for en tid, mens udstillingen står på.

Om vasen fortæller Annelie Grimwade Olofsson, at den er lavet ”med et blik på de blomster, der er tilgængelige i naturen i marts måned, hvilket jo ikke er ret mange. Til sagen hører, at der i Skandinavien findes en tradition for at plukke ris om foråret, så vi kan se, når knopperne brister indendørs. Det gør vi, fordi vi har en længsel efter solen og foråret og de første grønne blade, der giver os ro i vores sjæle med lovord om alt det, lyset fører med sig – lige om lidt. Marts måned er en begyndelsens tid, og symboliserer begær, handlingskraft, energi, krig, og frugtbarhed – og så er det min fødselsdagsmåned.” I overdragelsen af vasen tilføjer hun, at den store vase selvfølgelig også kan bruges til blomster fra mange andre tider af året.

Kom med på tur og se de spæde forårstegn. Alle er velkomne, og turen er gratis. Medbring gerne egen te/kaffe til fælles kaffepause ved borde og bænke ved den anlagte sø og shelters.

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: P-pladsen ved Skoleskoven, Knudevejen 7A, Vejen

Tekst af Elisabeth Østergaard og Teresa Nielsen

Februar måneds Bukettur går til Skoleskoven, hvor vi mødes søndag den 25. februar kl. 13 et par kilometer syd for Vejen by. Naturområde på syv hektarer er vokset op siden slutningen af 1990’erne på det sted, der tidligere var kendt som forlystelsesparken Billingland. Alle er velkomne, og til sidst inviterer traktormanden og hans kone gæstfrit på kaffe mellem traktorerne.

Niels Dammeyer, tidligere lærer på Østerbyskolen, SSP-medarbejder, initiativtager til og i dag primus motor i Skoleskoven, guidede Buketbanden rundt i skoven på vores testtur i silende regn. Mange borgere i Vejen kender Niels som en ildsjæl for børn og unges trivsel, og man mærker tydeligt hans store engagement i Skoleskoven.

Området er ikke stort, men stort nok til, at man kan opleve 52 forskellige trætyper, som er hjemmehørende i den danske natur, og en forbavsende stor biodiversitet.
Det er imponerende at tænke på, at det er tusindvis af skolebørn fra Vejen Kommune, der har beplantet området. Klassevis fik børnene ansvar for deres lille parcel med lærk, birk, pil eller andet. Tanken var, at børnene skulle have ansvar for og passe deres egne træer. I dag kan de som voksne gå rundt i en fuldvoksen skov og nyde naturen, bålstederne, shelterne og vikingehusene. En lille sø blev også udgravet. I forlængelse af skoleelevernes træplantning er shelters, bålpladser og vikinge-huse opført af unge, der gerne ville afprøve forskellige håndværksmæssige færdigheder, men også udenlandske unge på arbejdslejr i Danmark har ydet en indsats.

Skoleskoven er på mange måder et win-win-projekt. Den er blevet til med midler fra EU, Vejen Kommune, forskellige fonde og lokale håndværkere. Mange børn og unge har i fællesskab lært at plante, bygge, værne om og pleje den lille naturperle i Vejens sydlige udkant, og nu kan vi alle sammen nyde resultaterne af deres indsats.

Rådyr, ræve og harer færdes i skoven. Frøer og tudser og nu også salamandre kan man finde i søen og kanalerne. Børn fra alle kommunens skoler og børneinstitutioner er velkomne i området. Her kan man boltre sig og lære at klare sig selv, når der fx arrangeres ”strandet på en øde ø” og vikinge- eller indianerlege. En dejlig afveksling fra den daglige undervisning og måske et frirum for mobiltelefoner.

Ved siden af Skoleskoven ligger børnehaven Billingland og Markræs, et tilholdssted for unge mennesker med benzin i blodet. Her kan man under kontrollerede forhold fx lære at køre knallert. Man kan også reparere og afprøve egne biler.

Skoleskoven er et fristed for mere end kommunens skolebørn. FDF’ere, spejdere, forbi-rejsende cyklister eller vandrere er alle velkomne i området.
Terrænet i Skoleskoven er nemt at gå rundt i. Vi går på trampestier, og turen er kun på ca. 2 km, så alle kan være med.

Fra Skoleskoven fortsætter traveturen ad Knudevejen til traktormanden. Det er Holger Schmidt Clausen, der samler på veterantraktorer. 65 på rad og række står der i hans lade, og han kender og kan fortælle om hver og en. Hvor og hvornår de er bygget, hvad deres særlige kendetegn er, og hvor mange der er her i landet. Her holder vi kaffepause. Lisa og Holger byder på kaffen.

Hvor mange traktorinteresserede vi har i gruppen, ved jeg ikke, men når man møder et menneske, der kan fortælle med så stor entusiasme, må man lytte. Mange stiftede også bekendtskab med en af Holgers Ferguson-traktorer, da vi holdt agern-event i Skibelund i november 2023, og nogle af os nød at kunne varme fingrene på dens motor.

Februar måneds buket består af et lille udsnit af arboretet – træsamlingen – i Skoleskoven. Artslisten er: Gyvel, Kalkved, Gul Pil, Avnbøg, Weimouthfyr, Hassel, Taks, Dunbirk, Ahorn, Kornel, Krydsningslærk. Buketten bærer vinterens dæmpede toner – på nær de lystige røde bær af Kalkved. Elegant slynger de lette gren sig som et japansk Ikebana-arrangement, men med alt for mange kviste til den ælde, forenklingens disciplin!

Februar-vasen er som en skulptur lavet af billedhugger Sophus Ejler Jepsen. Ham kender mange – især skoleelever – som formidler på Vejen Kunstmuseum. Han har skabt en kompliceret gipsform, hvori han har støbt den hvide porcelænsvase. I formen har han ridset planteslyngninger. Inspiration har han bl.a. fundet i Niels Hansen Jacobsens skulptur af Foråret, hvor planter vokser op langs den unge pige/kvindes arme.

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Gejlager 6, Skodborg, 6630 Rødding

Godt nytår! Testturen fandt sted i den skønneste vintersol og frost på vandring med keramiker Jette Löwén Dall som vejviser på en rundtur i Skodborg Skov. Turen går ad et spor, der er en del af Hærvejen, når man vandrer fra Vejen til Jels – en udflugt, der varmt kan anbefales. I Skodborg er den i de senere år lagt om, så den går langs vandløb i den østlige udkant af byen til man når frem til Gejlager. Her er 400 meter ad asfalt inden man drejer mod syd ind i Skodborg Skov.
Buketturen er en overskuelig vandring på højst et par kilometer. Den kræver godt fodtøj, og bliver der tøvejr inden turen søndag den 21. januar, anbefales gummistøvler. Husk også en klapstol til besøget i værkstedet hos Jette Löwén Dall.

Skodborg Skov er privat og drives delvist som produktionsskov. Her er masser af gran – primært Sitka og Douglas med adskillige nye beplantninger. Indimellem er der felter med Bøg, og blandt dem også Avnbøg, hvoraf en del har snoede stammer. På internettet kan man forvisse sig om, at det er ganske almindeligt for Avnbøg såvel som for både Hestekastanje og Ægte Kastanje. Det kan også ske blandt nåletræer som taks og sitka. En del af forklaringen er, at træerne drejer sig mod solen, og dermed mod syd - en mere kompliceret del af forklaringen handler om, hvordan cellerne opstår og vokser.

Ja, det kan lade sig gøre at samle buketter året rundt, om end vinterens er relativt monotone! Denne primært brune buket fortæller, at det er vinter. Den afspejler også, at vi er på tur i en skov med henholdsvis lysåbne og tæt skyggede arealer.
På vej gennem skoven var der stort set kun brune toner af vintertilstand – Bøgeblade, Ørnebregne, Hassel, Hundegræs og indtørrede frøstande af Haremad, Vild Kørvel og Syre. Tilmed fandt Jette Löwén en smuk, næsten gennemsigtig kurv af en af sommerens Blæresmælder. Enkelte grønne indslag er der i form af kviste af Sitka- og Douglasgran samt en håndfuld Lysesiv og lidt Kristtjørn. De afgørende farvestærke elementer er et par duske Kalkved-bær, som fuglene altså endnu ikke er interesserede i, og lidt tjørn med frugter, som fuglene også lader stå til alt andet er væk. Det er tydeligt, at de først fortærer de mest forgængelige bær og frugter – måske også dem, der smager bedst?! Fuglene holder i hvert fald fest i den del af Jette Löwéns have, hvor der er nedfaldsæbler. Dem er rådyrene også glade for!
Buketten er fotograferet i en af de prøvevaser, som Jette har lavet på vej mod de 12 vaser, som hun leverede som gave til Buketturene i 2023.

Når vi vender tilbage fra vandreturen, deles vi op i grupper. Mens Jette på værkstedet fortæller om sit virke, går de øvrige tur og ser på de mange forskellige trætyper, der findes omkring gården. Helt skulpturel er Kork-elmen, der anses for at være en variant af Småbladet Elm. Træet har en sær, skjoldet overflade, der leder tankerne hen på næsehorn og forhistoriske øgler. Her er også hule bøgetræer med vilde, skulpturelle former.
På værkstedet fortæller Jette om de 12 glaserede stentøjsvaser, som hun leverede til Buketturene i 2023. Hun er også inviteret til at levere en krukke til januar-buketten. Den var dog ikke klar til testturen, så vi glæder os til at se den på turen den 21. januar.
På værkstedet er hun netop nu i gang med en bestilling, der bekostes af 15. Juni Fonden. Den har gjort det muligt at få fremstillet et relief, der i punktnedslag fortæller om Niels Hansen Jacobsens bror, Jacob Jacobsens bogværk ”Tæjelownsshow”, der udkom 1888-1892 på jysk. Nogle af bogens fortællinger kan på museets hjemmeside høres som podcasts indtalt af vores lokalt forankrede skuespiller Bodil Jørgensen, der ved Hansen Jacobsens 150-års dag i 2011 bidrog med festlig oplæsning.

MØDESTED kl. 13: Foran Vejen Idrætscenter ved den store skulptur

Kom og vær med søndag den 10. december, når vi mødes kl. 13 foran Vejen Idrætscenter ved Peter Carlsens skulptur Verdensmestre. Vi går en 4,3 km lang tur ud om boldbanerne, rundt ad Hjertestien i Præsteskoven og retur gennem den lille skov mellem Vejen og Askov.

Ved indvielsen i 2011 delte Peter Carlsens tre meter høje og 3,5 tons tunge skulptur vandene. Hvad skulle vi med sådan en grim forherligelse af affald?! Der var endog en underskriftsindsamling i gang for at få den fjernet. Men er det affald, skulpturen handler om? Titlen Verdensmestre handler om, at vores samfund er verdensmestre i overforbrug. – se lige Villy, Peter Carlsens alter ego, der stryger mod toppen med sin Dannebrogsfarvede plasticpose fuld af indkøb.

Andre så med helt andre øjne på skulpturen. Det var især de unge gymnasieelever. De så skulpturen som billede på alle de problemer, som forudgående generationer har skabt til dem – modelleret på et tidspunkt inden klimakrisen for alvor var gået op for den brede befolkning.

Tilbage i 2011 startede Peter Carlsen med at lave en model i 1:4 til Statens Kunstfond, der har bestilt og betalt skulpturen. På Danmarks specialværksted for fremstilling af monumentale keramiske skulpturer, Tommerup Keramiske Værksted på Fyn, blev skulpturen i grove træk modelleret op i lidt over tre meters højde, hvorefter Peter Carlsen hen over sommeren gennemarbejdede skulpturen. Størrelsen er så stor, at han måtte står på stillads og kunne derfor ikke se hele kompositionen på samme tid. Peter Carlsen tog konsekvensen og modellerede skulpturen oppefra og nedefter. Slutteligt rettede han helheden til. Farverne/begitningerne er med kyndig bistand fra Gunhild Rudhjord lagt direkte på den rå lermasse.

Da de mægtige skulptur ansås for at være knastør, blev helheden penslet med klar glasur og den transportable specialovn, der samles og skilles med kran, blev sænket ned over skulpturen. Over to uger blev der gradvist fyret op til 1260o. Efter stille nedkøling blev skulpturen hentet med kran og fragtet til Vejen. Frisesdahl bidrog til projektet ved at støbe den runde betonsokkel, der for neden er udformet med et fremspring, der fungerer som bænk – stedet, hvor de unge om sommeren hænger ud og måske bl.a. taler om klimakrisen.

De tre evigt aktuelle spørgsmål står hen over et maleri fra 1897-98 af Paul Gauguin. De kunne lige vel stå ved både Peter Carlsens Verdensmestre og Ursula Munch-Petersens store keramiske relief, der er opmuret på Vejen Gymnasium få hundrede meter fra Idrætscenteret. Begge steder opfordrer kunstværkerne til eftertanke. Kan vi blive ved med at bruge løs af vores natur?

Med disse to kunstværker har Vejen – og den del af byen, hvor mange af de unge færdes – et par conversation pieces – en gammel engelsk betegnelse for skulpturelle borddekorationer, der kunne sætte samtaler i gang. Med begge kunstværker er der på sin vis tale om politisk kunst, der i kunsthistorien har ry for ofte at være ret ringe. Ved at vælge gode materialer, stærke kompositioner og evigtgyldige emner, bliver de pågående vedkommende.

Fra Verdensmestre går december-traveturen til Præsteskoven, hvor vi går ad Hjertestien. Den er en del af et landsdækkende fænomen. Til glæde for alle markeres ruter, der giver mulighed for at komme ud på god motion. Hjertestien i Vejen er etableret af graverne ved Vejen Kirke i det, der hedder Præsteskoven, da det er kirkens jord, som måske på sigt kunne omdannes til en skovkirkegård.

På Buketturene har vi tradition for undervejs at holde kaffepause undervejs, men i december har vi tradition for at runde af med glögg, æbleskiver og en god, nørdet plantequiz. Det sker også i år, hvor vi runder af på Troldværket/det gamle elværk i Lindegade, hvor Vejen Haveselskab er vært sammen med Vejen Kunstmuseum, mens Naturfredningsforeningen står for quiz. Huske en god varm trøje, eller behold overtøjet på, for den store hal afventer renovering.

På vej rundt i Præsteskoven passer vi et mægtigt, majestætisk bøgetræ, der anslås af være fra omkring 1850 – altså et lille tiår inden Trolde-billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen blev født. Det er så stort, at der skal tre mennesker til for i fællesskab at favne den mægtige stamme.

På træet er der en lille oval plakette, hvor der står EVIGHEDSTRÆ nr. 91. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der ved festlige arrangementer udmærker udvalgte træer landet over, som ejeren opfordres til at passe særligt på. De udpeges fordi de måske skiller sig ud, hvor de står, er blevet imponerende store eller er en sjælden slags, hvor de står.

Betegnelsen Evighedstræ dækker over, at Naturfredningsforeningen taler for, at træet skal vare evigt på den måde, at det, når det en dag segner, skal blive liggende, hvor det har stået og gå i gradvist forfald – blive en del af naturens evige cyklus, så insekter og biller kan få glæde af det døde træ, mens det gradvist formulder.

Naturfredningsforeningen har fire kriterier for udvælgelsen af Evighedstræer:
1. Træet er gammelt eller er en oplagt efterfølger til et gammelt træ i nærheden.
2. Træet er meget stort.
3. Træet har stor biologisk værdi.
4. Træet har meget stor æstetisk, historisk eller anden social værdi.

I den lille Grønvand-skov tæt ved boldbanerne er der en indhegning, der udgør en del af Vejen Kirkegård. Her beordrede den tyske kommandant under 2. Verdenskrig ligene af to frihedskæmpere, modstandsfolkene Hans Thorkild Hansen og Peter Kornelius Madsen, nedgravet. De blev skudt tæt ved Skodborghus, da de var på vej for at udføre sabotage ved togbanen tæt ved Andstbro. Ligene blev gravet ned i den lille skov.

Som andre steder i landet var en del af landets politifolk gået under jorden som højskoleelever. En gruppe på Askov Højskole var med til at organisere modstandskamp bl.a. i form af sabotage mod den vigtige jernbanelinje mellem Kolding og Esbjerg.

Månedens buket er samlet på vej gennem skoven og afspejler, at det er blevet vinter. Den er sammensat af kviste fra Pil, Eg og Hassel, der er peppet op med Cotoneaster med blade i fine efterårstoner samt Kristtjørn, Hunderose og Tjørn, der med de røde bær giver de stærke farver. Lidt grønt er der fra en Hindbærstilk, lidt Efeu og Gedeblad, der som Efeuen slynger sig op mellem træerne.

Forud for hver Bukettur går Buketbanden en testtur, hvor vi finder de gode historier og sanker ind til månedens buket, der fortæller lidt om stedet og årstiden. I 2023 har keramikeren Jette Löwén Dall forsynet den enkelte testtur med en ny krukke. For at yde den og buketten fuld retfærdighed gøres der en del krumspring for, at den kan tage sig godt ud. Den skal helst stå hævet og med en så enkel baggrund som muligt. Her i Præsteskoven har vi hjertestien i baggrunden og krukken står på en sten, der var alt andet en jævn på toppen. Raskt fandt Knud Feddersen noget ler, så krukken kunne stilles ovenpå stenen. Af frygt for, at krukken måske skulle blive blæst over, stod hjælpere klar på begge sider for at gribe den!

Månedens lyst glaserede stentøjsvase skiller sig i tonen ud fra de øvrige 11, som keramikeren Jette Löwén Dall har lavet til årets Buketture i 2023. Ved de bugtende afsatser spiller en glasur, der har gjort kunster under brændingen. Vasen er modelleret og minder i de slyngede dekorationer lidt om både vasen for den 59. og den 62. Bukettur.

Vil du vide mere om 2023-vaserne, kan du tage med på Januar-buketturen, der går til Skodborg Skov og kombineres med besøg hos Jette Löwén Dall.

MØDESTED kl. 13: P-pladsen ved Kongeådalens Efterskole

Søndag den 12. november mødes vi kl. 13 på Kongådalens Efterskole. Derfra går traveturen på 3-4 km ad grusvej og lidt mudrede stier samt lidt kuperet terræn. Solidt fodtøj og vandrestave anbefales til dem, der er dårligt gående.

Efterskolens hovedhuset er opført i 1913 som en forløber for Bedre Byggeskik. Foreningen blev først grundlagt i 1915, og byggeriet lå dengang i Tyskland på arealerne nord for Kongeåen. Trods politiske modsætninger er det tankevækkende, hvordan de tyske arkitekter i deres sammenslutning, Werkbund, og de danske i arbejdet med Bedre Byggeskik på hver sin side af den gamle 1864-grænse nåede frem til meget beslægtede forbilleder. Begge parter tog afsæt i de gamle murstensbygninger, der ofte var forsynede med hvide gesimser og hvidmalet træværk. P.V. Jensen-Klint lod sig bl.a. inspirere af Niels Hansen Jacobsens barndomshjem, Gaarden, der lå i den nordlige ende af Vejen.

Kongeådalens Efterskole har små hundrede elever, der følger undervisning for 9. og 10. klasse. Dertil har de et væld af valgfag, som skifter i årets løb med fokus på kreative færdigheder, naturliv og landbrug. På skolen skal passes køer, grise, høns og kaniner. Er man mere til det tekniske, er der også værksteder af forskellige slags.

Fra efterskolen krydser vi landevejen og går ad en grusvej ud til kanonstillingen. Langs vejen er marker sået til med vinterafgrøder. Undervejs passerer vi en lille jordlod, hvor landmænd gennem generationer har samlet sten, der er dukket op på marken. En del er ganske store – granit slæbt hertil for uendelig lang tid siden som en del af istidens kappe, der dækkede den østlige side af Jylland helt ned til omkring Vejen.

Stensamlingen er vokset over med mos, og fra den går et læbælte med tjørn, hyben, hunderose og andet, der har sået sig selv. Disse arealer er et helle for de små krybdyr som firben og salamandere. Der er mørkt, køligt og fugtigt mellem og under stenene.

Sommeren 1944 frygtede nazisterne, at de allierede måske ville gå i land på den jyske vestkyst. De satte derfor krigsfanger og mange andre til ved håndkraft at grave tre pansergrave på tværs af Jylland. De skulle være omkring fem meter brede og tre meter dybe. De fik havn efter tre af kvinderne i Richard Wagners opera Niebelungs Ring. Mod nord Brunhild, her midt for lå Gudrun-stillingen delvist på kanten af Kongeåen, og Kriemhild hed den sydlige pansergrav. Graven ved Dover var en del af den, der gik fra Kolding i øst til Ribe i vest. I forlængelse af en national Folketingsbeslutning blev disse ar i landskabet allerede slettet/fyldt op kort efter freden i 1945. Der er i dag få medborgere, der fysisk har oplevet de tre pansergrave. På tur ved Viggos Søer har vi dog på en af Buketturene set en del af den samme grav, der en gang åbnede sig og blev rekonstrueret som et historisk dokument.

Kanonstillingen ved Dover må have haft et rigtig godt udsyn over landskabet, hvor størsteparten af træerne dengang blev fældet for at danne sider i pansergraven. Beton var der ikke mere af – materialerne slap op. Her er ingen spor af våben af nogen art. Stillingen blev rømmet april 1945, og tyskerne flyttede udstyret mod syd til Kriemhild-stillingen.

Lige inden vi når Kanonstillingen får vi et flot kig ud over Kongeådalen. Det er der også mellem egetræerne ved den beskedne mindesten for den tyske skanse. Herfra går vi en lille rundtur gennem krattet på skråningen nedenfor. Her på terrænet, der ikke er egnet til landbrug, trives de træer, der har sået sig selv. Her er egekrat og mange andre træer. Trampestien er stedvis lidt mudret og lidt stejl på det sidste stykke over græsmark til grusvejen.

Med vinterens første nattefrost om morgenen inden vi drog på testtur, var det ved indsamling til månedens buket en glædelig overraskelse at møde den forhadte Hybenrose/Rosa Rugosa. Den lyser lystigt op med sine fine pink blomster og orange Hyben. Tjørn og Hunderose giver også flotte afgrøder. Dertil er der grønt fra Tørst, et par bregner, heriblandt Engelsød, Selje-Røn og Egeblade i efterårstoner.

Netop i år er der oldenår – det vil sige, at egetræerne sætter masser af agern. De er blevet stresset af sommerens tørke, føler sig truet og sætter masser af frø i form af agern. Dem vil vi gerne udnytte. Buketbanden samler op på et projekt ude i den sydvestlige del af Vejen ved Skibelund Krat, hvor der de seneste år ikke har været agern.

Efter aftale med Skibelundforeningen mødes ALLE, der kan og vil, i Krattet søndag den 25. november kl. 13, hvor vi i fællesskab får samlet flest mulig agern. Musiker Simon Voigt spiller for os under indsamlingen og fører an, når vi går mod nord til de nye bebyggelser og kaster agern i pløjede arealer omkring den kunstigt anlagte gravhøj. Rituelt føres de forbilledlig ranke Egetræer fra Krattet videre i nye beplantninger til glæde for egnens borgere. År for år kan vi følge træernes vækst. Om et par år kan vi på en Bukettur gå omkring og se, hvordan Egetræerne klarer sig.

Vi nærmer os årets udgang, og dermed afslutningen af et projekt, som keramikeren Jette Löwén Dall havde sat sig for. Hun vil gerne deltage i Buketturene, men har med hjemmeboende børn og arbejde svært ved at få tid. I stedet besluttede hun sig for måned for måned at udfordre sig selv og lave nye vase til månedens buket. Her er den 11. vase, der er rank og blåglaseret. Den ligner ikke hendes øvrige produktion, og måske er hun undervejs i forløbet – også i kraft af folks mange tilkendegivelser – nået frem til nye sider af sine udfoldelsesmuligheder.

Januar-buketturen går til Skodborg Skov og kombineres med besøg hos Jette Löwén Dall, hvor vi kan se og høre mere om hendes virke. Vel mødt i Dover i november, ved Vejen Idrætscenter i december og ved Skodborg i januar.

Oktober-buketten er endnu fuld af farver med masser af blomster plukket på vandring i Vejen.

66. BUKETTUR
Vandring i Vejen

TID: Søndag den 22. oktober 2023
Kl. 13.00 til 16.00

MØDESTED kl. 13: Museumspladsen, 6600 Vejen

Søndag den 22. oktober mødes vi kl. 13 ved Troldespringvandet på Museumspladsen til en cirka 4,5 km lang travetur med både naturoplevelser og en del kunst undervejs på ruten rundt i Vejen.

KUNST I PASSAGEN

Indledningsvis går vi gennem Ord-strøm-men. I passagen til Lindegade ligger Hans og Birgitte Börjesons saltglaserede chaussésten med trestavelsesord. Projektet voksede frem under pandemien, hvor hver sten blev adopteret af en person, der bekostede produktionen. Hvor passagen munder ud, står i Lindegade en af billedhugger Esben Klemanns skulpturer fra projektet Egnsbeton. Her findes også den flotte metallåge, som er tegnet af arkitekt Carl Petersen, der er bedst kendt for at have tegnet Faaborg Museum. Lågen blev i 2014-2015 overdraget fra Statens Museum for Kunst, hvor den siden 1920’erne har stået i Sølvgade i København. I Museumspladsens belægning er der en anden finurlig forbindelse til hovedstaden: De store granitsten, bordurstenene, har i sin tid ligget på Kongens Nytorv. De blev bragt til Vejen en gang i 1970’erne, da grafikeren Jørgen Rømer var museets faglige konsulent.

I Museumspassagen står Buketbanden ved den låge, som arkitekt Carl Petersen tegnede til Statens Museum for Kunst, men som i 2015 blev overdraget til Vejen Kunstmuseum. I belægningen ses Ordstrømmen – Hans og Birgitte Börjesons saltglaserede trestavelsesord.

VEJEN ANLÆG

Næste mål er Vejen Anlæg, hvor vi går ind langs det nedlagte togspor, der førte ud i industrikvarteret og i sin tid videre til Gesten og Kolding, hvor Troldhedebanen løb. Her går vi langs bækken og ser stedet, hvor planen var, at billedhugger Sophus Ejler Jepsen i en lille åbning nede ved vandløbet skulle opføre et amfiteater. Det skulle danne rammen om fx skoleklasser og hold fra billedskolen som et udendørs klasselokale. Stedet ville give nye passager gennem den bynære skov og et udflugtsmål i den mindre friserede del af Anlægget.

På den anden side af boldbanerne i Vejen Anlæg løber byens overfladevand og en rørlagt bæk ud i en flot betonsætning med tre rør, der står som magiske indgange til en underverden …

I den østlige del af Anlægget passerer vi dyrehaven, hvor dådyrene holder til. Den store han med et flot gevir poserede gerne for fotografen. De mindre hunner er der også en flok af. Vi passerer en stor ægte kastanje, og geder er der i en anden indhegning.

Står man øverst oppe på rådhuset i Vejen, kan man se, at byen er omkranset af grønne områder. Det er dog svært at forestille sig, at man 5 minutter fra bymidten kan stå i en dejlig grøn skov, som den vi har i Anlægget, hvor Buketbanden er forsamlet.
I Anlægget er der bl.a. en dyrehave med rådyr, hvoraf hannen har et imponerende gevir. Han står gerne stateligt til ære for fotografen. Dyrene er vant til de mange daglige gæster.

FUGLE og HUSE, Østerbyskolen

Næste stop er Østerbyskolen, hvor vi i den indre gård ser nærmere på Tine Hecht-Petersens skulptur. Fuglehusene er blevet til fugle og huse – elementer hver for sig. I gips var skulpturen i 2007 en del af hendes separatudstilling på Vejen Kunstmuseum, hvor Hans Edvard Nørregaard-Nielsen fra Ny Carlsbergfondet så værket og bestilte det. Gennem kolleger i Kina har Tine Hecht Petersen udført skulpturen i bronze og granit til opstilling ved Østerbyskolen. Granitpladen er i siddehøjde, så man kan slå sig ned mellem fuglene og husene. En gruppe små huse er støbt i bronze og står under det ene hjørne af bordfladen.

På Vejen-vandringen passerer vi Tine Hecht-Petersens skulptur ”Fugle og Huse”, der i 1997 var udstillet i gips på Vejen Kunstmuseum. Ny Carlsbergfondet besluttede at få den udført i granit og bronze med opstilling ved Østerbyskolen.

BYGMESTER HOLDEN HANSEN

I Borgergade, der er en bid af den gamle landevej mellem Kolding og Esbjerg, passerer vi en af Vejens få fredede bygninger. Huset blev opført af bygmester Peder Holden Hansen omkring midten af 1800-tallet. Han tegnede også den store firlængede gård, hvor billedhugger Niels Hansen Jacobsen voksede op – byens største gård, der ganske enkelt hed Gaarden. Selv om den var fredet, blev Gaarden nedrevet først i 1950’erne for at give plads til det dengang moderne plejehjem kaldet Rosengården. Det holdt i 30 år, hvorefter Egely blev opført. 30 år senere var enhederne dér også for små. Her står dog en solid bygningsmasse med materialer, som det i et grønt regnskab i dag kan svare sig at renovere og genanvende.

I Borgergade er der bevaret et af bymester Peder Holden Hansens huse fra midten af 1800-tallet. Huset er fredet og den fine tempelfront holdes fint ved lige.

HYTTEN & VEJEN KIRKEBY

Som en vigtig dynamo blev togbanen i 1874 åbnet på strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Dens 150-års jubilæum kan vi fejre i 2024. Togbanen skabte nye muligheder, som bl.a. de lokale halvbrødre Peder og Johannes Lauridsen var hurtige til at opdage. Vejen blev en af de få steder, hvor stationsbyen og kirkebyen voksede sammen. I dag tænker de færreste over, at stort set alle husene syd for kirken og hele midtbyen omkring stationen kom til efter togbanen. Ser man på et matrikelkort, viser det sig, at jorden mellem Rosengade og togbanen i sin tid har været en del af Gaardens jorde. Som barn har billedhugger Niels Hansen Jacobsen vogtet sin fars dyr på bl.a. de arealer, der i dag er Museumspladsen. Jorden oppe langs Esbjergvej ejede han også.

En tidstypisk, beslægtet type tempelfront er der på det lillebitte hus kaldet Hytten. Den var bolig for billedhugger Niels Hansen Jacobsen fra 1908 til han i 1924 flyttede ind i boligen i den nordlige ende af museet. Hytten var oprindelig aftægtsbolig til hans barndomshjem.

På vej tilbage til Troldespringvandet går vi en tur om Vejen Kirkegård for at se til det gamle kirkerum samt gravstederne for nogle af byens mest betydningsfulde personligheder: Billedhugger Niels Hansen Jacobsen, margarinedirektøren Johannes Lauridsen og hans barnebarn, Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman.

Undervejs passerer vi på P-pladsen ved Rema endnu et af Esben Klemanns værker – en halv doughnut, eller måske snarere et slag på Midgårdsormens lange krop. Skulpturen er specialfremstillet til at spænde mellem to fliser i belægningen.

MÅNEDENS BUKET

Kigger man på den farvestrålende oktober-buket, er det svært at tro, at vi er godt på vej ind i efteråret. I Anlægget er der plukket Canadisk Gyldenris, Hunderose, Mangeløv, Alm. Galtetand, Stinkende Storkenæb, Kongepen, Syre og Haremad. På jordvolden ved Østerbyskolen blev der plukket Katost, Hør, Musevikke, Røllike og Okseøje. Ved Egely voksede Klokken-8-blomsten/Natlys. Der er kommet mange lystige farveindslag. De ægte kastanjer er hentet på Museumspladsen og Kristtjørnen er plukket ved Hytten.

MÅNEDENS VASE

Keramiker Jette Löwén Dall har leveret endnu en vase til rækken af 2023-krukker. Denne gang har hun været en tur i museets samling, hvor hun længe har været fascineret af P.V. Jensen-Klints mægtige lågkrukke, der er smykket med spiraldrevne ”flødeskumstoppe”. I meget mindre størrelse og i helt andre toner er de snoede toppe blevet en del af oktober-vasen. Som start på næste års Buketture ligger januar-vandringen i Skodborg Skov, og indledes ved besøg på Jette Löwén Dalls værksted.

Keramiker Jette Löwén Dall har lavet oktober-vasen som en parafrase over P.V. Jensen-Klints mægtige lågkrukke, der findes i samlingen på Vejen Kunstmuseum.

September-buketten indeholder: Mangeløv, Ørnebregne, Alm. Bjørneklo, Angelik, Alm. Dueurt, Dunet Dueurt, Knoldet Brunrod, Hjortetrøst, Feber Nellikerod, Skov Galtetand, Hyld, Alm. Gedeblad, Alm. Mjødurt, Mælkebøtte, Ager Svinemælk, Bittersød Natskygge, Enblomstret Flitteraks, Tagrør, Steffensurt, Kristtjørn, Spring Balsamin.

65. BUKETTUR
Rundt om Jels Midtsø

TID: Søndag den 10. september 2023
Kl. 13.00 til 16.00

MØDESTED kl. 13: P-plads ved Jels Voldsted, Koldingvej 2, 6630 Rødding

Buketturen foregår som sædvanlig kl 13 – 16, start ved Jels Voldsted. Som et nyt indslag opfordrer vi deltagerne til at plukke eller medbringe deres egen buket. Eneste betingelse er, at der er tale om vilde planter. En buket georginer fra haven kan altså ikke godkendes. De indleverede buketter bliver bedømt af medlemmer af buketbanden, og den buket vi finder smukkest og mest kreativ bliver placeret i keramiker Jette Löwéns krukke fremstillet til september måned. Buketterne indleveres mellem kl 13 og 14. Vinderbuketten fotograferes, og der er en fin præmie til den heldige.

Turen forløber som et programpunkt i arrangementet Naturens Dag, der foregår ved Jels Voldsted søndag den 10. september fra kl 10 – 16.

Der vil være mange forskellige aktiviteter denne søndag: Naturvandringer med naturkyndige guider, vilde bier og hvordan man bygger et humlebi-bo, sejltur på søen i katamaran, krible krable tur, fiskeri for børn fra land og fra robåd, pandekagebagning. Udover Naturfredningsforeningen kan man møde biavlerne og biblioteket.

Som det fremgår af listen over de mange aktiviteter, vil det være oplagt at tage hele familien med denne dag. Børn og børnebørn elsker Naturens Dag.

Som sædvanlig opfordrer vi til at man medbringer kaffekurv, men der vil også være mulighed for at købe en frokostanretning eller kaffe og kage på Jels Voldsted.

Buketbanden har som sædvanlig været på en testtur, og det lykkedes at plukke en smuk buket af de planter, som naturen byder på lige nu.

Buketten indeholder: Mangeløv, Ørnebregne, Alm. Bjørneklo, Angelik, Alm. Dueurt, Dunet Dueurt, Knoldet Brunrod, Hjortetrøst, Feber Nellikerod, Skov Galtetand, Hyld, Alm. Gedeblad, Alm. Mjødurt, Mælkebøtte, Ager Svinemælk, Bittersød Natskygge, Enblomstret Flitteraks, Tagrør, Steffensurt, Kristtjørn, Spring Balsamin.

Fotos: Karen Trøjborg og Ingeborg Schønberg
Tekst: Mogens Kjær Poulsen og Elisabeth Østergaard

Keramiker Jette Löwén Dall har for 9. gang lavet månedens vase til vores Bukettur. I september falder turen sammen med Naturens Dag, der fejres nu på søndag ved Jels Voldsted med et fuldt dagsprogram. Klokken 13 er der Bukettur. Man kan også deltage i buketkonkurrencen. Dagens buketter fotograferes i Jette Löwén Dalls fine september-vase.

August-buketten har højsommerens farve- og artsrigdom: Syrenpileurt, Dunet Steffensurt, Kattehale, Kåltidsel, Tusindstråle, Alm. Mjødurt, Låden Dueurt, Natlys/Klokken Otte Blomst Alm. Gedeblad, Alm. Røn, Lugtløs Camille, Baldrian, Kærtidsel, Galtetand, Alm. Svinemælk, Skræppe, Engbrandbæger, Gråbynke, Læge Kulsukker, Gærdesnerle og Guldnælde. Vasen smykket med Caprifolie/Gedeblad og bi er modelleret af Jette Löwén Dall.

64. BUKETTUR
Holsted nord – dommerbyen og åen

TID: Søndag den 20. august 2023
Kl. 13.00 til 16.00

MØDESTED kl. 13: P-plads på Torvet, Østergade 3, 6670 Holsted

Stort set uden at krydse sit spor inviterer Buketbanden for tredje gang på travetur i Holsted. I april 2019 var vi på besøg i kirken, på kirkegården og rundt i skoleplantagen. I maj 2021 gik vi tur mod vest i engene langs Holsted Å. Søndag den 20. august mødes vi på Torvet i det gamle Holsted til en 3,5 km lang travetur på fortov og grusstier. Medbring egen kaffe/te og forsyninger. Vi holder kaffepause undervejs på turen.

På Torvet i Holsted findes legepladsen tæt på Holsted Å med en rutsjebane udformet som en odder. Her står også Robert Lund-Jensens skulptur ”Rebekka” fra 1981 til glæde for forbipasserende.

I to omgange har der været arbejdet med genopretning omkring Holsted Å – senest er der sikret langs brinkerne med sten, og mellem dem kunne Buketbanden på testturen konstatere, at der var masser af fiskeyngel.

TING & ARRESTHUS

Få hundrede meter øst for Torvet passerer vi en af Vejen Kommunes relativt få fredede bygninger. Ting- og Arresthuset er bygget i 1845. Som de tilsvarende statslige byggerier i Odense og Viborg er bygningen tegnet af arkitekten N.S. Nebelong (1807-1871). Han fik opgaven i Holsted, da han var ved at være færdig med en restaurering af Ribe Domkirke og netop havde tegnet rådhuset i Skive. Det gamle Kolding Gymnasium tegnede han samtidig med, at Ting- og Arresthuset blev opført. At få sådan en institution til Holsted gav byen en særlig værdighed, der også kom til at præge niveauet på byggeriet i det gamle Holsted – noget helt andet end Holsted Stationsby, der gradvist voksede frem fra togbanen mellem Lunderskov og Esbjerg blev åbnet i efteråret 1874.

Ting- og Arresthuset var rammen om herredsfogedens virke. Her kunne der være op til 12 personer i arresten. Herredsfogeden var frem til 1919 både politimester og dommer. Sammen med tingmændene blev dommene fastlagt. Ting- og Arresthuset var i brug frem til 1939. Det blev ombygget i 1862 og restaureret i 1916. Senest er det omdannet til en filial af Hotel Postgården, hvis ejere, Suzette og Bjarne Lastein byder, velkommen, så vi kan se huset indefra.

HOLSTED MØLLE

Vi fortsætter ad den lille sti langs Holsted Å til møllen, der blev bygget i 1866 af Johannes Jørgensen. Han var dygtig. Den driftige herre udvidede snart med købmandshandel og tømmerhandel – alt hvad man kunne få brug for, når man alligevel skulle til møllen. Hans søn etablerede i 1902 Danmarks første private elværk drevet på vandkraft. Det var i funktion frem til 1951.

I 2015 blev den gamle møllesø nedlagt, et stemmeværk fjernet. Med store gravemaskiner blev Holsted Å ført tilbage til sit gamle løb i en form, hvor der kunne blive fri passage for fisk såsom den truede Snæbel.

På testturen kunne Buketbanden lidt længere mod vest konstatere, at der ved brinken af Holsted Å var store mængder af fiskeyngel, der puttede sig bag de sten, der nyligt er lagt langs åens bred. Umiddelbart ser det ud til, at genopretningsprojektet har givet et godt udbytte!

Holsted mølle blev bygget i 1866, og her blev i 1902 etableret Danmarks første private elværk drevet på vandkraft. Det var i funktion frem til 1951.

TEKNISK SKOLE

Fra møllen går turen forbi en af byens flotteste bygninger, den forhenværende Teknisk Skole fra 1922. Den er et hovedværk i arkitekt Henrik Johansens (1878-1948) virke. Han var født i Gjerndrup, blev uddannet murer og gradvist også arkitekt takket være Bedre Byggeskiks undervisningsprogrammer. Mens han deltog i Tegnehjælpens Bygmesterkursus, projekterede han Teknisk Skole.

Det var Johansens kongstanke, at bygningen udefra skulle afspejle den faglige dygtighed, som kunne læres indenfor. De mange fine murede detaljer og dekorative elementer repræsenterer det gode håndværk og tidens interesse for den gamle jyske barokarkitektur. Over indgangsdøren har han i jern sat et mærke af symmetrisk sammenflettede passere. Det er en ”hilsen” til Bedre Byggeskiks arkitekter, der inden foreningens etablering udgav serien af hæfter fra foreningen ”Maalerne”. I 1910’erne og 20’erne kunne man her se de unge arkitektspirers tegninger efter opmålinger af forbilledlige, ældre danske huse. I et af hæfterne findes opmålinger af billedhugger Niels Hansen Jacobsens barndomshjem – et ikke længere eksisterende hovedværk af bygmester Peder Holden Hansen – samt aftægtsboligen, ”Hytten”, der endnu står i nordenden af Vejen.

KIRKEN

Inden vi når kirken, passerer vi et andet af Holsteds allerflotteste hus, det gamle Dommerkontor, Vestergade 6, atter et statsligt byggeri fra en tid, da alt blev opført i de bedst tænkelige materialer. Holsted Kirke, som blev bygget i 1885, er lavet af mursten og granit, i høj grad genbrug fra den gamle kirke, der lå længere mod vest, hvor kirkegården ligger i dag. Kirken blev restaureret i 1950. Ved den lejlighed blev der i koret indsat tre glasmosaikker efter forlæg af maleren Kræsten Iversen, hvis far, bygmester N.L. Pedersen, i sin tid havde stået for opførelsen af kirken. Iversen blev i 1930 professor på Kunstakademiet i København og var fra 1949–52 tilmed dets direktør.

Relieffet af Bjøvlund-trolden var oprindelig indmuret i kirkeskibets nordside, men blev i 1950’erne sat ude på vestsiden af Holsted Kirkes tårn.

BJØVLUNDTROLDEN

Det fortælles, at kirken skulle have været bygget ved Bavnehøj. Men hver nat blev dagens arbejde revet ned – en trold var på spil. Den blev kaldt Bjøvlundtrolden og hørte til ude på heden vest for Holsted. Efter gode råd fandt man det rette sted og slap for Troldens forbandelse. Den fik dog, i et i lavt hugget granitrelief, en flot plads i den nye kirke indmuret på nordsiden af kirkeskibet. I 1950 blev relieffet sat på vestsiden af kirketårnet, hvor vi højt oppe ser en menneskelignende figur med store, potelignende hænder.

På denne Bukettur er det trolderelieffet vi kommer for at se, inden vi går ud ad stien langs Holsted Å, hvor vi finder et godt sted at nyde kaffen. Derefter begiver vi os tilbage til Torvet.

AUGUST-BUKETTEN

Det er højsommer, og det afspejler august-buketten med en farve- og artsrigdom. I den er der samlet Syrenpileurt, Dunet Steffensurt, Kattehale, Kåltidsel, Tusindstråle, Alm. Mjødurt, Låden Dueurt, Natlys/Klokken Otte Blomst Alm. Gedeblad, Alm. Røn, Lugtløs Camille, Baldrian, Kærtidsel, Galtetand, Alm. Svinemælk, Skræppe, Engbrandbæger, Gråbynke, Læge Kulsukker, Gærdesnerle og Guldnælde. Der er velduftende Mjødurt og Gedeblad, som går igen på Jette Löwén Dalls dekoration af månedens vase. Violette toner er der i den ranke Kattehale og Kærtidslens toppe. Gul er der fra bl.a. Tusindstrålen og den særlig intense lyse gule fra Natlys-planten – også kaldet klokken-otte-blomst.

Det er længe siden at vi har været så mange på testtur – små og større feriegæster var kommet med. Midt for står Ingeborg Schönberg med starten på det, der er blevet august-buketten.

KLOKKEN-OTTE-BLOMSTEN

I Kristeligt Dagblad har Mette Østergaard skrevet en passioneret artikel om den fascinerende plante: ”Den blomstrer om natten og springer således ud om aftenen, så den er klar, når mørket sænker sig. Det folkelige navn er kendt fra begyndelsen af 1940'erne, hvor ingen ure blev stillet til sommertid, og blomsten burde rettelig have navneforandring til klokken-ni-blomsten… Umiddelbart lyder det jo skrupskørt at blomstre om natten, hvem har glæde af det? Det har blomsten. Den har satset alt på at blive bestøvet af nattens insekter. Natlysblomsterne er store, de er duftende, og den gule farve lyser op i sommernatten, så insekterne lokkes til. Det gælder for eksempel natsværmere, der meget passende er udstyret med en meget lang sugesnabel, så de kan nå honninggemmerne, der befinder sig dybt nede i blomsten. Det hele er så viseligt indrettet. Nattens sværmere finder honning i natlysene og bringer samtidig blomsterstøv fra den ene blomst til den næste.”

MÅNEDENS VASE

Keramiker Jette Löwén Dall har overgået sig selv! August-vasen er rigt smykket med et motiv, der i den grad passer til månedens buket. Uden at kende dekorationen kom der to fine Caprifolie-/Gedebladsranker i buketten! Den runde vase har hun i relief dekoreret med netop denne plante – et par blomster, og mellem dem flyver en bi. Jette Löwén Dall har besluttet sig for, at hun måned for måned i 2023 vil levere en ny og anderledes vase til hver Bukettur – et benspænd til sig selv om at prøve andre former af, end hun plejer at arbejde med. Måske et slags frikvarter, hvor alt er muligt?

Har du nogensinde kigget efter på undersiden af Avnbøgens grene her i forsommeren? Der er de fineste ”blomster” som viser sig at være frøstande – lysende gulgrønne under bladene.

63. BUKETTUR
Travetur i Brændstrup

TID: Søndag den 16. juli 2023
Kl. 13.00 til 16.00

MØDESTED kl. 13: Forsamlingshuset, Ramsherred 21, Brændstrup, 6630 Rødding

Så er det for alvor blevet sommer og juli-buketten bugner af farver og diversitet. Buketbanden, der forbereder månedens offentlige tur med en testtur, har vist aldrig før samlet en så alsidig og righoldig buket. Og det trods lang tids tørke! Til gengæld fik gruppen en gevaldig byge på testturen og har vist heller aldrig nogensinde før været så våde i embedes medfør!

BRÆNDSTRUP

Jakob Holst var guide på testturen og fortalte – som vi har hørt det tidligere på fx turene i Øster Lindet og Andst – om et Brændstrup for 50-60 år siden med to bagere, smed, købmand, skrædder, kro og mange andre forretninger og håndværk. Byen har ligget strategisk godt på strækningen nord-syd mellem Rødding og Gram. Går vi længere tilbage til hestetransportens tid har kroer og købmænd betydet det samme som dagens tankstationer, men af hensyn til dyrenes behov har kroer og købmænd ligget tættere og haft et sikkert kundegrundlag.

BRÆNDSTRUP LANDINGSBANE

Få meter fra forsamlingshuset kom en af turens helt store overraskelser, da Jakob Holst slog ud med armen, pegede til venstre og sagde: ”Bag det hus har vi Brændstrup flyveplads.” Vi spidsede ører og havde svært ved at forestille os, hvad det gik ud på. Landing var en engangsforeteelse. En pilot i et jægerfly fra Skrydstrup var en gang kommet i vanskeligheder, sprang ud med faldskærm, og flyet landede på en mark et godt stykke væk og kurrede videre frem til det roligt gled ind i haven vi stod ved. Beboeren sad med ryggen til og skrællede kartofler, hørte en rutschende lyd og må have fået sig noget af en overraskelse, da han vendte sig om og så flysnuden i haven!

Juli-turen går indledningsvis sydpå ad den gamle landevej mellem Rødding og Gram. Ved byskiltet er det svært at se, art Buketbanden står på den gamle hovedvej mellem Rødding og Gram! Ved bækken har det sønderjyske gelænder fået Dannebrogs rød-hvide toner. Fra venstre ses Jakob Holst, Ingeborg Schönberg og bag hende Mogens Kjær Poulsen, Karen Trøjborg samt Martin og Knud Feddersen.

GAMMEL LANDEVEJ & Æ’KLEINBAHN

Vi går sydpå ad Gammelvej, der gradvist bliver en grusvej, men oprindelig har været hovedvejen mellem Gram og Rødding. Vi krydser en bæk, der er flankeret af rækværk, der typisk for Sønderjylland er malet op med Dannebrogs rød-hvide toner. Vi krydser landevejen og når ad en markvej til en del af den gamle bane, Æ’Kleinbahn. Stien er resterne af den for længst nedlagte smalsporede togbane, som tyskerne i 1899 åbnede på strækningen mellem Vojens over Gram til Rødding. Herfra ville vi kunne gå hele vejen ind til Rødding, men nøjes med at gå op til den første tværvej.
Vi gør holdt ved Jørgen Holsts kunstsmedje, hvor vi drikker kaffe i haven og hører om hans sted med et naturprojekt mod syd ned mod engene og vådområderne omkring åen. Efter kaffepausen er der mulighed for at trave nordpå ad Kleinbahn’ens spor inden vi går tilbage til parkeringen ved Forsamlingshuset.

Buketbanden står på Æ’Kleinbahns spor – en god sti, som man kan gå eller cykle ad mod nord til Rødding. Fra venstre står Mogens Kjær Poulsen, Jakob Holst, Karen Trøjborg, Knud Feddersen, Ingeborg Schönberg og Martin Feddersen. Undervejs passerer vi en mark med Honningurt, der stod lysende violet på en særlig måde lige op til skybrud! Fra banens jævne niveau kigger man bl.a. ned til bækken og engene.

MÅNEDENS BUKET

Juli-buketten består af Hvid Snerre, Gedeblad, Gederams, Muse-Vikke, Klatrende Lærkespore, Kugle Museurt, Haremad, Dagpragtstjerne, Hvis Okseøje, Hundegræs, Skovkogleaks, Rødkløver, Blåhat, Mjødurt, Baldrian, Perikon, Fredløs, Draphavre, Pengeurt, Sankthansurt, Skvalderkål, Kamille, Stinkende Storkenæb, Vortemælk, Hyld og Avnbøg.

Har du nogensinde kigget efter på undersiden af Avnbøgens grene her i forsommeren? Der er de fineste ”blomster” som viser sig at være frøstande – lysende gulgrønne under bladene.

Velduftende er Gedeblad/Caprifoliens blomster særligt når det bliver aften. Hvorfor? En forklaring er, at planten tiltrækker nataktive insekter, som den lokker til med duften og de hvide blomster, der lyser op i mørket. Lige nu er indledningen på højsæsonen for Gederams – denne lysende høje blomsterstand, der er et forbilledligt eksempel på tvekønnede blomster. Den historie overlader vi til botaniker Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen afdeling at fortælle, når vi søndag den 16. juli står et sted ude langs Æ’Kleinbahn.

I forlængelse af skybrud var det godt at komme i læ hos kunstsmed Jørgen Holst, hvor Ingeborg Schönberg samlede buketten, mens Martin og Knud Feddersen hjalp med at å fundet en god plads til fotografering i Jørgen Holsts have, hvor vi holder kaffepause på turen den 16. juli.

MÅNEDENS VASE

Keramiker Jette Löwén Dall, der har sat sig for at lave en ny vase til hver måned i 2023, har modelleret juli-vasen i en blanding af bløde, organiske knopper og kantede, takkede former, der minder lidt om Niels Hansen Jacobsens store skulptur Militarismen. Den står i Nørregade i Vejen i aksen op til Vejen Kunstmuseum. Krukken har fået en grønlig glasur, der kan lede tankerne hen på irret bronze... Det er tydeligt, at Jette Löwén Dall har kigget godt på billedhugger-keramiker Niels Hansen Jacobsens værker. Dejligt at han fortsat kan inspirere andre til værker, der minder om hans – og alligevel er noget helt andet.

Jette Löwén Dall med juni-vasen, mens billedhugger Niels Hansen Jacobsen fra væggen kigger ned på krykken med de vilde flydeglasurer. Her fotograferet sammen med Niels Hansen Jacobsens havfrue, som var den første af hans skulpturer, hun stiftede nærmere bekendtskab med, da hun som teenager skulle tegne den.

Hvad har de fået øje på? Enten spejder Buketbanden efter krondyr eller fiskehejrer. Fra venstre biolog Birgitte Vollmer, Knud Feddersen, Ingeborg Schønberg og Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling.

62. BUKETTUR
Travetur i den vestlige del af Vejen Mose

TID: Søndag den 18. juni 2023
Kl. 13.00 til 16.00

MØDESTED kl. 13: Kærvej 19, 6600 Vejen

Vi mødes på Kærvej 19 og går derfra ad markveje en tur på 3-4 kilometer ind i Vejen Mose. Forhåbentlig er vi lige så heldige med vejret, som Buketbanden var på testturen.

MOSENS PLANTEVÆKST

Vejen Mose er et kludetæppe af små parceller. Nogle har været brugt til græsning og høslæt, mens andre har givet ejeren en tørveforsyning til husbehov. Vi passerer arealer med fin, mørk spagnum, som enhver haveejer med surbundsbede kunne drømme om at tage med hjem … men det er næppe en bæredygtige løsning.

Dele af mosen, der over årene jævnligt har været ryddet, er ved at springe i skov, særligt med en del små asp og birketræer – som pionerplanter er de hårdføre og gode til at sende masser af frø afsted og sikre nye vækster. Det samme gælder for lyngen, som der også er en del af i mosen. Men, vi må konstatere, at den i mosen har en alvorlig konkurrent i form af græsarten Blåtop. Med på testturen var biolog Birgitte Vollmer, der fortæller, at Blåtop lystigt marcherer frem og påvirker jordbunden, hvor den vokser. Surhedsgraden passer ikke Lyngen, der må fortrække. Samme kamp så vi på Buketturen i januar på skovbakkestrækninger i Åtte Bjerge.

Skulle der være snapse-aficionado’er blandt deltagerne på Buketturen, passerer vi arealer, hvor Porsen står meget tæt – nærmest i monokultur. Det er netop på kanten af tørvemoser, at Porsen befinder sig allerbedst. Bladene plukkes her hen over sommeren og kan enten bruges friske eller tørres til brug i vinterens varmende drikke.

Nogle af mosens jordlodder står hen med lav vækst. Her står Buketbanden samlet om biolog Birgitte Vollmer, der ser nærmere på en Krybende Baldrian. Til venstre står Karen Trøjborg og til højre Ingeborg Schønberg med dele af indsamlingen til månedens buket. Mellem dem står Knud Feddersen og Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling. På foto 2 står porsen tæt, mens lyngen ses på billede 3. Yderst til højre ses en typisk mosebevoksning med Birketræerne og de tørre blade fra sidste års vækst af Blåtop. Biolog Birgitte Vollmar er nede ved de bløde, hvide duske af Kæruld.

SOMMERENS DYRELIV I MOSEN

Fra morgenstundens dis kom der på testturen høj sol og god varme. Ud over mosen hang et stort kor af lystige lærker, der sang på livet løs. Det håber vi, at de også gør søndag den 18. juni, når vi går turen med alle, der har lyst til at gå ud i det blå med lidt fortællinger undervejs. Længere fremme, hvor der var lidt mere småskov hørtes gøgene.

Vi kan dog ikke love, at en større flok kan være så heldige, som vi var, da vi fik øje på et par fiskehejrer, der trissede omkring. Det flotte syn var kortvarigt. Da de fik øje på os, fløj de op med en trompeteren i vrede over at blive forstyrret.

Få hundrede meter længere henne dukkede synet op af en flok dyr i det høje græs. Der var en, der var to, der var tre … og da de satte i bevægelse, viste det sig at være en flok på 10-15 krondyr. Med et glimt i øjet kan det vel kaldes Vejen-Mose-Safari! Som prikken over i’et cirklede tre fiskehejrer hen over os, mens vi fik kaffe.

Juni måneds buket indeholder bl.a. set fra venstre: Hvidtjørn, Kulsukker, Vinterkase Syre og den pink Trevlekrone.

MÅNEDENS BUKET

Endelig er der for alvor kommet farve på månedens buket takket være den blåviolette Kulsukker og den hidsigt gule Vinterkarse. Kigger man godt efter, giver Trevlekronen et pink farvepift og Syre giver en mørk rød tone mellem alt det friske grønne. Hvidt er der fra Tjørnen, Vild Kørvel og Lugtløs Kamille. Netop nu står Tjørnen allerflottest i læhegnene landet over sammen med Hylden, der er ved at springe ud.

Juni-buketten består af Hvidtjørn, Bævreasp, Porse, Smalbladet Mangeløv, Vild Kørvel, Lugtløs Kamille, Kulsukker, Trevlekrone, Kløftet Storkenæb, Krybende Baldrian, Almindelig Vinterkarse, Almindelig Syre, Hyrdetaske, Lysesiv, Hundgræs, Star, Draphavre og Blød Hejre.

STEDSPECIFIKKE VÆKSTER

At netop Porsen kunne komme i buketten, skyldes at vi går gennem tørvemose. Her så vi også en del Smalbladet Kæruld, som desværre ikke kom med i buketten. Den er ellers særlig karakteristisk for netop sure moser. Lysesiv kom med i buketten og findes netop på disse arealer, da moselodderne meget af året står sumpede hen med masser af vand… noget af en modsætning til denne tørre tid!

Keramiker Jette Löwén Dall har givet glasurerne frit løb på Juni-vasen. Hun har tilmed i modelleringens slyngninger lavet rutsjebaner den er løbet ned igennem. De farvespil ville have glædet billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der livet igennem var besat af ”keramik-djævlen”.

MÅNEDENS VASE

Også her i juni 2023 har keramiker Jette Löwén Dall leveret månedens vase. Hun har modelleret den med masser af slyngede former, der kendetegner kunsten i tiden omkring 1900. Slyngningerne fungerer som rutsjebaner for glasuren, der løber ned over krukken og har samlet sig i søer ved dens bund. Som på maj-krukken gemmer der sig i modelleringen en spiralsnoet bregnesnørkel. Lag på lag har hun påført blå og violette glasurer på en måde som i tiden omkring år 1900 – særligt i Paris, hvor ”vores” billedhugger-keramiker Niels Hansen Jacobsen blev oplært i arbejdet med stentøjet – den højtbrændte keramik. Gad vide om netop hans keramik var med til for mange år siden at sende Jette Löwén Dall mod Designskolen i Kolding for at uddanne sig som keramiker?

Med Kongeåen som baggrund ses en atypisk Jette Löwén Dall-vase. Hun har modelleret i Niels Hansen Jacobsens ånd.

På Vejen Kunstmuseum står Jette Löwén Dall med maj-krukken ved siden af Niels Hansen Jacobsens skulptur ”Foråret”, hvis løgformet bund har inspireret hende til vasens grundform.

På vej retur fra Kongeåen går vi et stykke ad Møllestien tværs gennem den gule Rapsmark. Her står Buketbanden, der her i maj bestod af Elisabeth Østergaard (t.h.), Mogens Kjær Poulsen, Karen Trøjborg, Ingeborg Schønberg og Knud Feddersen.

Sjældent ligger et par larvehjul henslængt på en skråning i skoven, men her ses de uden køretøj!

61. BUKETTUR
Sønderskov til Kongeåen – og retur!

TID: Søndag den 14. maj 2023
Kl. 13.00 til 16.00

MØDESTED kl. 13: P-pladsen ved Museum Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup

Vel mødt – og dette er ikke en reprise! Selv om Buketturen for nogle måneder siden gik fra Sønderskov til Kongeåen, er størsteparten af denne tur en ganske anden. Buketturen her i maj er ca. fem kilometer.

Vi starter ved den sydlige P-plads ved Sønderskov Museum og bevæger os gennem skoven – hvor vi bl.a. kan se Bingelurt og Skovsyre – over Kongåevejen, gennem en plantage og ned til Kongeåen. Godt, solidt fodtøj anbefales, da vi går i sporene efter nogle af skovens store køretøjer. Vi gør holdt ved Kongeåen og resterne af et gammelt stemmeværk. Her nyder vi vores individuelt medbragte proviant – husk kaffe/te og siddepude. Her er ingen anlagte bænke!

På voldgravens skrænterne ved Sønderskov og ude i skoven er der flotte opvisninger af Primula, og Bindelurt dukkede op i skovbunden i den lyse skovbund, mens skovsyre voksede i diget i kanten ved den mørke nåleskov.

FOR ALVOR FORÅR

Nu er det for alvor blevet forår. Træerne er alle ved at have små sartgrønne blade – og de vilde planter spirer frem. Ud over, at vi hørte Lærken og Gøgen, så humlebier, skarnbasser og Citronsommerfugl samt den hvide Aurora – var vi heldige at finde et stykke sandet mager jord med et væld af fine urter: Springkarse, Gåsemad, Almindelig Vinterkarse og Flipkrave. Under en Hyldebusk var Løgkarsen ved at vokse sig stærk – et yndet krydderi i det nye nordiske køkken, men pas på. Ikke for meget, siger Naturstyrelsen, da den indeholder bitte mængder Blåsyre.

Både den allestedsnærværende Rød Tvetand og Korsknap så vi mange af. Sjovt, hvordan de mest almindelige vilde blomster nogle gange er de sidste, man får sat navn på – Bellis var der også mange af. Den hårdføre lille plante er en af de få, som vi med sikkerhed ser på turene gennem alle årets måneder!

På vej ad plantagens stier har de store skovmaskiner sat deres tydelige spor. Ved Kongeåen er der spor af en del af det, der måske er en engvandingskanal – og en betonbro er vist en sidste rest af det gamle stemmeværk – nu forædlet med fint rækværk i Kongeåstiens fine design. På betondækket ved Kongeåen blev der holdt pause, kogt vand i Kelly Kettles og samlet månedens Buket.

FORÅRS VÆKSTER

Undervejs lagde vi mærke til, at en del af de små, nye planter havde iøjefaldende røde blade. Der var teorier fremme om, at måske var farven en del af planernes værn mod den nattefrost, der endnu er på spil… Også hen i sommermånederne har vi set, at nogle planter får rødlige blade, men da skyldes det ofte tørke.

Rigtig forårsagtigt er det at se Skarnbassen trave afsted hen over grusvejen, mens Gøgen kan høres i det fjerne. Og hvad sker der, når de små forårsplanter træder frem med stærkt røde blade og stængler – er det deres værn mod nattefrosten, der endnu er på spil?

MÅNEDENS BUKET i MÅNEDENS VASE

På test-turen gjorde Buketbanden frokostholdt ved Kongeåen. Mens nogle fik tændt op i Kelly-Kettles til kaffe og te, gik Ingeborg Schønberg i gang med at samle månedens buket. Nu da det for alvor er blevet forår, er det karakteristiske element de mange friske grønne blade. På turen passeredes ingen af tidens typiske blomstrende træer og buske, men enkelte blomster har fået plads i buketten, og alle er de hvide: Løgkarse, Storkonval, Stor Fladstjerne, Døvnælde, Almindelig Vinterkarse (let gullig i blomsterne) og lidt Skovsyre fik plads ved krukkens munding. De mange grønne bidrag er: Gyvel, Stikkelsbær, Ahorn, Bøg, Birk, Glansbladet Hæg, Alm. Hæg, Hyld, Elm, Hindbær, og Bingelurt.

Også her i maj 2023 har keramiker Jette Löwén Dall leveret månedens vase. Den er modelleret, og hun har tydeligt givet sig selv helt nye benspænd. Krukkens formsprog er over i de slyngede former, der kendetegner kunsten i tiden omkring 1900. Dengang var valmuer, bregner og andre slyngede vækster skattede som forbilleder – og mon der gemmer sig et par spiralsnoede bregnesnørkler i krukkens modellering??? Lag på lag og felt for felt har hun påført forskellige glasurer på en måde, der også minder og keramikken fra tiden omkring år 1900 – særligt i Paris, hvor ”vores” billedhugger-keramiker Niels Hansen Jacobsen blev oplært i arbejdet med stentøjet - den højtbrændte keramik. Gad vide om netop hans keramik var med til for mange år siden at sende Jette Löwén Dall mod Designskolen i Kolding for at uddanne sig som keramiker?

Ingeborg Schønberg er den trofaste indsamler af kviste og blomster, som i løbet af testturen bliver til månedens buket. Ved Kongeåen holdes frokostpause med friskkogt vand til kaffe og te. På en pæl med Kongeåen som baggrund foreviges maj-buketten i Jette Löwé Dalls flotte unika-krukke!